Folkebøker på 1500- og 1600-tallet
Folkeboken om Till Uglespeil
Till Uglespeil - (eldre dansk: Tiile Ugelspegel, tysk: Till Eulenspiegel)
Underlig oc selsom Historie / Om Tiile Ugelspegel / En Bondes Søn / barnfød udi det Land Brunszvig / Saare kortvillig at læse. Af Tydsken paa Danske udsat. Sidste gang prentet i dette Aar.
Folkeboken om Uglespeil er kanskje den morsomste skjelmeroman som noen gang er skrevet. For oss enkle menneske som «staae paa et lavt Trin af Cultur», er Uglespeils amoralske degradering av samfunnet han lever i en sann svir. Bokens sannsynlige forfatter, Hermann Bote, boltrer seg i anal humor, nonkonform galskap og usystematisk opprør.
Uglespeil både er og er ikke en revolusjonær. Hans opprør er infantilt; det er nærliggende å sammenlikne ham med brødrene Marx. Selv om Uglespeil opponerer mot autoriteter, er det ikke på vegne av folket han gjør opprør. Like ofte er det folk fra lavere sosiale lag som er hans ofre.
Faksimile av tittelbladet i en utgave «prentet i dette Aar», sannsynligvis fra slutten av 1600-tallet.
Ayn kurtz wylich lesen van Tyel vlenspiegel … Köln 1532. Boktrykker Seruais Kruffter
Faksimile av tittelbladet til den femte utgaven av Till Eulenspiegel på tysk. Den kom i 1532.
Illustrasjonen på tittelbladet er hentet
fra historie nr. 2, der
Uglespeils far rir rundt i landsbyen for å vise
at sønnen ikke er så ille som de vil ha det
til. Det faren ikke ser, er at Uglespeil «løftede
skiorten smukt subtilig op for Arsen / og lod
Bønderne see sig udi Røven til en Spegel».
Dette tittelbladet er også gjengitt i den norske
utgaven av Verdens litteraturhistorie (red. H.
Hertel) bd. 3 s. 136, hvor det feilaktig opplyses at det
er fra det eldste bevarte trykk (1520).
Utgivelsessted og utgivelsesår for den tyske folkeboken om Till Eulenspiegel
Her gjengis en oversikt over utgivelsessted
og -år for den tyske folkeboken om Till Eulenspiegel.
Oversiktet er hentet fra Reinhard Tenberg: Die deutsche
Till Eulenspiegel-Rezeption bis zum Ende des 16. Jahrhunderts,
Würzburg 1996, Verlag
Königshausen & Neumann.
With permission. Reinhard Tenberg © Verlag Königshausen & Neumann
Noen årstall i utgivelseshistorien til den danske folkeboken om Uglespeil
* betyr at det ikke finnes noe kjent bevart trykk, men at utgaven kjennes av omtale
(1510/1511) |
Editio princeps: Folkeboken om Till Eulenspiegel
utgis første gang i Straßburg.
Forfatteren er sannsynligvis Hermann Bote
(1467-1520), og det er også sannsynlig
at urokråka Tilemann Conradi har bearbeidet
Botes tekst. Boken ble utgitt av Johann Grüninger. |
*1571 (før) |
Det må ha eksistert en dansk utgave av Uglspil trykt før 1571, noe man ser av oversetterens forord til Georg Wickram: Vnge Karlis og Drengis Speiel (1571): «Saa er da for den sag skyld / denne Bog saare nyttelig for Ungdommen / Effterdi de dog ville gierne læse Historier / at de da heller læse det som de kunde forbedris aff / end det der ickon mere kand opuecke dem til skalckhed oc løsactighed / saa som Ugelspegels Historie / Item Euroli oc Lucretiæ / oc andre saadanne.» |
*1591 |
I en fortegnelse over sitt sortiment (Catalogus librorum qvi reperiuntur in Bibliotheca Laurentii Alberti, civis ac bibliopolæ ciuitatis jmperialis Lubicensis) anfører Lübeck-bokføreren Laurentz Albrecht under rubrikken «Bücher in Denischer Sprach:Til Vlenspiegel. Men det oppgis ikke trykkested eller -år. (Danske Folkebøger XIII s 166f) |
(1638) |
Christian
IVs åpne brev, datert Glückstadt 1. oktober 1638: |
1690 ca. |
Uten år og trykkested |
*1696 |
Uten trykkested |
*1698 |
København |
*1724 |
Uten trykkested |
1781 |
København |
1786 |
København |
*1787 |
København |
1795 |
Rasmus Nyerup omtaler i månedskriftet Iris 1795 Uglespeil-boken som «denne skitne og svinske bog», og han gjentar denne dommen i sin bok om Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge. Kbh. 1816. |
1799 |
København |
Ca. 1812-1823 |
København |
Noen årstall i utgivelseshistorien til den tyske folkeboken om Till Eulenspiegel
Fet skrift betegner
Eulenspiegel-utgaver
Mager skrift betegner omtale av Eulenspiegel
1350 |
Den historiske Eulenspiegel dør i Mölln. |
1411 |
I en brevveksling mellom Dietrich von Niem og Johannes Schele nevnes Eulenspiegel. |
1493/1502 |
Braunschweigeren Hermann Bote skriver fortellingen om Till Eulenspiegel. Han nevner også Eulenspiegel i en av sine to verdenskrøniker (under året 1350: «dosulffest sterff Ulenspeygel to Möllen») |
Ein kurtzweilige lesen von Thyl Vlenspiegel
... |
|
1513 |
Tilemann Conradi (Erfurt), som antas å ha bearbeidet Hermann Botes fortelling før den ble utgitt i bokform, skriver en gravskrift til Till Eulenspiegel. |
1515 |
Quodlibet, Erfurt |
Ein kurtzweilig lesen von Dyl Vlenspiegel
... |
|
1510/19 |
Hieronymus Streitel, Regensburg |
1519 |
Johannes Pauli, Thann |
Ein kurtzweilig lesen von Dil Vlenspiegel
... |
|
1520 |
Benediktinerkloster Ilsenburg |
1520/21 |
I Albrecht Dürers dagbok fra reisen han gjorde i Nederlandene i tidsrommet 12. juli 1520 til 14. juli 1521 står det at Dürer kjøpte «zween Eulensbigel». Dette tolkes av noen som to bokutgaver av Till Eulenspiegel; andre mener det er to kobberstikk. |
Martin Bucer: Ain schöner dialogus
Und gesprech zwischen aim Pfarrer und aim
Schulthays, betreffend allen übel Stand
der gaystlichen. Und böß handlung
der weltlichen. Alles mit geytzigkayt beladen
etc. Teologen og reformatoren Bucer hevder
at det er fransiskaneren Thomas Murner som
har forfattet Eulenspiegel-boken. |
|
1526 |
(Philipp Melanchthon, Wittenberg) |
1527 |
Christoph Venniger, Hagenau |
1528 |
Martin Luther: Von Priester Ehe des wirdigen herrn Licentiaten Steffan Klingbeyl |
1529 |
Johannes Agricola, Hagenau |
1531 |
Von vlenspiegel
|
Ayn kurtz wylich lesen van Tyel vlenspiegel
|
|
1532 |
Von Vlenspiegel
|
1533 |
Erfurt. Boktrykker Sachse |
1533 |
Straßburg. Boktrykker Frölich |
1533 |
Martin Luther |
Hans
Sachs: Der Ewlenspiegel (mestersang),
basert på historien der Uglespeil «helbreder»
alle syke på et hospital. (Nr. 17 i Danske Folkebøger) Om bruken av formen «Eulenspiegel», se 1521. |
|
Martin
Luther forsøker å trøste dem som lider av
anfektelser, den religiøse melankoli: «Die beste
Arznei wider die Anfechtung ist, daß du deine Gedanken
davon abwendest, das ist, redest von andern Dingen, von Markolfo, Eulenspiegel und dergleichen lächerlichen
Possen, so sich gar nichts zu solchen Händeln weder reimen
noch dienen, damit du jener schweren Gedanken vergessest oder
haltest dich stracks ans Gebet und einfältig an den Text
des Euangelii.» (Luthers Werke, Weimarer Ausgabe. Tischreden.
1, 548; 36, sitert etter Tenberg) |
|
1536 |
Jordan Höppener, Wismar |
1538 |
Martin Luther |
1538 |
Hans Sachs mestersang Das Ewlenspigels testament, en versifisering av den 92. historien om Elenspiegel (i Danske Folkebøger nr. 99: «Hvorledis Ugelspegel giorde sit Testamente / oc Præsten beskeed sine Hænder der udi») |
1538 |
Erfurt. Boktrykker Sachse |
1538 |
Straßburg. Boktrykker Frölich |
1539 |
Köln. Boktrykker van Aich |
1539 |
Straßburg. Boktrykker Frölich |
1539 |
Hans Sachs, Nürnberg |
Martin Luther angriper sin tidligere elev Johannes
Agricola (Eisleben) for å ha talt nedsettende
om den lutherske lære og for å
ha laget sin egen trosretning i Eisleben:
«Das er einen kockismum oder Grekismum
geschrieben, auch viel anders, da zu auch
gepredigt, hab ich wol gewust (wolt wol, er
hette es gelassen oder dafür Marcolfum
oder Eulenspiegel gepredigt).» (Luthers
Werke, Weimarer Ausgabe. 51, 434, sitert etter Tenberg) |
|
1540 |
Augsburg. Boktrykker Weißenhorn |
1540/41 |
Johann Herolt, Hall |
1541 |
Johannes Gastius, Basel |
1541/42 |
Bernd Gyseke, Hamburg |
Erasmus Alberus: Der Barfuser Münche
Eulenspiegel vnd Alcoran. Mit einer vorrede
D. Martini Luth(eri). Wittenberg 1542.
(Tyskspråklig, kommentert utvalg av
en fransiskansk legendesamling.) |
|
1543 |
Straßburg. Boktrykker Frölich |
1544 |
Ingolstadt. Boktrykker Weißenhorn |
1544 |
Erfurt. Boktrykker Sachse |
1544 |
Første
høytyske utgave av Reinike Fuchs (utg. i Frankfurt),
hvor det heter: |
1545 |
Frankfurt am Main. Boktrykker Gülfferich |
1545 |
Martin Luther |
1545 |
Kaspar Goltwurm, Marburg |
1546 |
Kurfürst Joachim II von Brandenburg |
1546 |
Bartholomäus Sastrow, Stralsund |
1546 |
Hans Sachs, Nürnberg |
1547 |
Hans Sachs, Nürnberg |
1547 |
Martin Luther |
1548 |
Hans Sachs, Nürnberg |
1549 |
Frankfurt am Main. Boktrykker Gülfferich |
1550 |
Hans Sachs, Nürnberg |
1550 |
Matthias Flacius Illyricus, Wittenberg |
1550 |
Reimer Kock, Lübeck |
1551 |
Straßburg. Boktrykker Frölich (??) |
1551 |
Hans Sachs, Nürnberg |
1551 |
Kaspar Scheidt, Worms |
1553 |
Hans Sachs, Nürnberg |
1554 |
Hans Sachs, Nürnberg |
Frankfurt am Main. Boktrykker Gran (Jost
Kran) |
|
1554/64 |
Johannes Lithodius, Düsseldorf |
1556 |
Hans Sachs, Nürnberg |
1557 |
Hans Sachs: Ewlenspigel mit dem plaben hostuech vnd dem paurn, et fastelavnsspill basert på historie nr. 68 (nr. 67 i Danske Folkebøger) |
Joannes Nemius: Triumphus humanae stultitiae, vel Tylus Saxo, nunc primum Latinitate donatus ab Joanne Nemio, Utrecht. Latinsk oversettelse. Utgitt på nytt 1563. |
|
1558 |
Philipp Melanchthon, Wittenberg |
1558 |
Frankfurt an Main. Boktrykker Weygand Han |
1559 |
Valentin Schumann, Leipzig |
1560 |
Fastelavnsspillet Von Astrology / vnd Warsagen, Freiburg/Schweiz |
Hieronymus Rauscher utgir det polemiske (antikatolske) skriftet Papistische Lügen (Regensburg), der han går hardt ut mot diverse folkebøker (Schwanksammlungen), deriblant Eulenspiegel, Marcolfus og Fortunatus. Disse bøkene, mener han, er forkastelige og ukristelige. Rauschers skrift blir få måneder etter utgivelsen kritisert av Johannes Albrecht. |
|
Joannes Nemius: Triumphus humanae stultitiae, ukjent trykkested. Først utgitt 1558. |
|
Johannes Albrecht: Widerlegung der Vnchristlichen
bekandtnusz, deren die sich nennen diener
des Euangelij / in der Kirchen zu
Regensburg, lngolstadt. Kraftig (prokatolsk)
kritikk av Hieronymus Rauschers Papistische
Lügen. Albrecht går enda
lenger enn Rauscher i sin fordømmelse
av folkebøkene. |
|
1563 |
Hans Sachs siste Uglespeil-bearbeiding: Ein schwank: Ewlenspiegel mit seim hailtumb (basert på den 31. historie). |
1563 |
Michael Barth, Leipzig |
1563 |
Johannes Manlius, Basel |
1563 |
Georg Sabinus, Wittenberg |
1566 |
Johann Huldreich, Frankfurt am Main |
1566 |
Jakob Rhein- und Wildgraf zu Salm, Meßkirch |
1567 |
Aegidius Periander (pseudonym for Giles
Omma (15431568)): Noctvae specvlum.
Omnes res memorabilis, variasque et admirabilis,
Tyli Saxonici. Frankfurt am Main. |
1569 |
Wlenspiegel, apud Joannem van Ghele, sine privilegio et anno står på en liste over forbudte bøker i Antwerpen (Index librorum prohibitorum). Bakgrunnen for forbudet er at van Ghelens trykkeri hadde trykt en Eulenspiegel-bok uten privilegium. Reinhard Tenberg toner ned det dramatiske ved dette forbudet: «Die Buchzensur übte auf den Druck des Eulenspiegel-Buches im deutschen Sprachgebiet keinen nennenswerten Einfluß aus. Unter Berücksichtigung der relativ hohen Zahl verkaufter Eulenspiegel-Exemplare auch in den katholischen Zentren Deutschlands sollte ein mögliches Verbot seitens der Kirche nicht überwertet werden.» (s. 174) |
1569 |
Frankfurt am Main (Sigmund Feyerabend?) |
1569 |
Erkehertug Ferdinand II av Tyrol utnevner 20.9.1569 en kommisjon som får i oppgave å finne og konfiskere kjetterske bøker i Kitzbühel, Rattenberg og Kufstein. I disse bokfortegnelsene finnes flere Eulenspiegel-bøker. |
1570 |
François de Bonivard forteller i sin selvbiografiske fortelling Advis et devis de lancienne et nouvelle Police de Geneve at han som ung hørte en preken over narren Till Eulenspiegel. Man mener at det dreier seg om Straßburg-presten Johann Geiler von Kaysersberg, som også holdt en prekenserie over Sebastian Brants Narrenschiff. |
1570 |
Jakob von Beczek, (Praha?) |
1571 |
Georg Nigrinus, Homburg (ikke å forveksle med Hamburg). |
1572 |
Korrekturleseren og redaktøren i Bernhard Jobins trykkeri i Straßburg, Johann Fischart (ca. 154590), utgir den første tyske Eulenspiegel på rim, eposet Eulenspiegel Reimensweiß. Ein newes Beschreibung vnnd Legendt des kurtzweiligen Lebens / vnd selnamen [sic] Thaten Thyll Eulenspiegels ( ) durch J.F.G.M. gebracht. Frankfurt am Main. Den består av 98 kapitler og 13 506 vers. |
1572 |
Wolfgang Büttner: Sechs hundert sieben und zwantzig Historien von Claus Narren. Eisleben 1572. Også utgitt året etter Frankfurt am Main med tittelen Claus Narren Historien. Wolfgang Büttner var en luthersk prest i Kursachsen. Han hevder i forordet til boken at Eulenspiegel-boken både moralsk og estetisk er mindreverdig hans Claus Narr. |
1573 |
Wilhelm Sarcerius: Geistlicher Herbarius oder Kreuterbuch, Frankfurt am Main. Sarcerius mener i motsetning til Luther at den underholdende «Schwankbuch» ikke er et egnet middel mot sorg, anfektelser og melankoli. Han sammenlikner Eulenspiegel-boken med verdslige laster. |
1575 |
Petrus Canisius |
1579 |
Augustinus Hunnaeus, Antwerpen |
1580 |
Frankfurt am Main. Boktrykker Egenolffs Erben |
1589 (før) |
Moses Pflacher (luthersk geistlig fra Kempten, død 1589): Liber I Samuelis. Christliche vnd Lehrhaffte Erklerung / des ersten Buchs Samuelis. In Hundert vnd vier Predigten. Leipzig 1604. Pflacher går hardt ut mot «die Böse Nerrische Historien von Marcolpho, Eilenspiegeln, Rollwagen / vnnd dergleichen». (Tenberg s. 195) |
1589 |
De adelige «Herren von Frundsberg» har i sitt rikholdige bibliotek «Magelone, Eilenspiegel vnd Elucidarius, in quarto, zusammengebunden» (Ferdinand Geldner: Die Bibliothek der Herren von Frundsberg auf der Mindelburg, sitert etter Tenberg s. 196.) |
1592 |
Michael Heberer von Bretten, Heidelberg |
1593 |
Johannes Bilstenius, Hannover |
1593 |
Uten trykkested , ukjent boktrykker |
1594 |
Rennplatz der Hasen mit der Leimstange, Erfurt |
1594 |
Eisleben. Boktrykker Andreas Peters (Petris) Erben |
1595 |
Georg Rollenhagen (rektor ved gymnaset i Magdeburg)
utgir det parodiske dyreepos Froschmeuseler.
Der Frosch und Meuse wunderbare Hoffhaltunge.
Her har han et omfattende forord der han blant
annet skriver at hans epos «solt etwas
mer nutz schaffen / denn vnser weitberümbter
Landsman Eulenspiegel / oder auch
andere schandbücher». (Sitert etter Tenberg s. 201.) |
1597 |
Fynes Moryson: An itenerary containing his ten years travell through the twelve dominions of Germany, Bohmerland Glasgow 1907. Moryson besøkte blant annet Uglespeils gravsted: «From Lubeck we tooke our journey to Luneburg, being tenne miles distant, and the first night we lodged in a Village called Millen, where a famous jester Oulenspiegell (whom we call Owly-glasse) hath a Monument erected: hee died in the yeere 1350. and the stone covering him is compassed with a grate, least it should bee broken and carriet away peece-meale by Passengers, which they say hath once already been done by the Germanes. The Townsmen yeerely keepe a feast for his memory, and yet shew the apparell he was wont to weare.» (Sitert etter Tenberg s. 202.) |
Utdrag fra den danske folkeboken om Tiile Ugelspegel
Den 2. Historie
Hvorledis alle Bønderne og Bonde-Qvinderne klagede over den Dreng Ugelspegel / og hvorledis hand sad paa en Hest bag sin Fader / og taude stille / og lod Folcket see sig udi Røven.
Paa den Tid at Ugelspegel kom af Skarnet og kunde gaa / gav hand sig iblant de unge Børn / og væltede sig paa Græsset / men hand var til at see fore oc bag / ligesom en Abe. Men den Tid hand var fire Aar gammel / begynte hand Dag fra Dag at øve sig i Skalckhed / saa at Faderen blef dagligen overløben af Naboerne / som klagede paa Ugelspegel / at hand var en ond Dreng oc u-sindig Skalk. Dog at Faderen straffede Ugelspegel derfor med Ord / men Ugelspegel tit og ofte skalkagteligen forsvarede sig. Men paa det at Faderen kunde faa at vide Sandingen / da tænkte hand at hand vilde tage hannem med sig paa en anden Tid naar Bønderne vare forsamled paa Gaden / thi tog hand hannem oc sætte hannem bag sig paa Hesten / oc reed saa hen fort. Der nu Tiden kom / sagde hand til Ugelspegel / Sid nu smukt tugtig og stille bag mig. Men hvad tænkte Ugelspegel det lydige Barn / hand løftede skiorten smukt subtilig op for Arsen / og lod Bønderne see sig udi Røven til en Spegel / og sætte sig strax ned og taugde stille / da begyndte Folckene at skrige paa Ugelspegel: Tvi dig an / du lille onde Skalck. Men hans gode Fader viste icke hvor det gick til / da begyndte Ugelspegel at beklage sig for Faderen / og sagde: Hører kiere Fader / I see at jeg sidder stille oc tier qvær / oc giør ingen intet ont / alligevel siger Folcket at jeg er en Skalk. Men Faderen betænkte sig icke længe / oc sætte sin kiere Søn for sig / men den Tid hand sat for sin Fader / og kunde intet andet giøre / da viede hand Munden op oc rakte Tungen ud / da løb Folket til oc sagde: Seer til hvilken en unger Skalck er det. Den gode eenfoldige Fader kunde ingen Skalckhed fornemme af hannem / oc sagde: Min kiere Søn / du est fød udi en ulycksalig Tid. Oc hand hafde hannem saare kier / oc hand gav sig derfra udi det Magdeburgiske Land ved Saal-Strømmen / der som hans Hustruis Afkom bode / og strax der effter døde hand / oc efterlod Hustru oc Barn / udi Merckelig Armod. Men Ugelspegel / enddog hand intet Embede eller Handverk kunde / oc var ved 16. Aar gammel / saa var hand dog ferdig / oc hafde øvet sig udi allehaande Gøglerie.
Dette er et utdrag av folkeboken om Tiile
Ugelspegel, hentet fra det eldste bevarte danske trykk (slutten av 1600-tallet)
gjengitt i Danske Folkebøger bd. 11.
Utdrag fra den danske folkeboken om Tiile Ugelspegel
Den 2. Historie
Hvorledis Ugelspegel gaf sig ud for en
Læge / oc lægte Bispens Doctor af Magdenburg
/ som blef bedragen af hannem.
I Magdenborg var en Biscop hand hed Bruno / en Greve af
Qverfurt / hand hørde Ugelspegels Anslag / oc lod
hannem kalde til Grevesteen. Oc den Bisp behagede vel
Ugelspegels Svenker / oc gaf hannem Klæder oc Penge
/ oc Tienerne maatte vel lide hannem. Saa hafde Bispen
en Doctor hos sig / hand lod sig tycke / at hand var vel
lærd / den var Bispens Tienere icke gunstig / oc
samme Doctor hafde en Sædvane / at hand motte icke
lide nogen Gecke hos sig / derfor sagde hand til Bispen
oc hans Raad / Mand skal holde vjse Folk paa Herregaarde
/ oc icke saadanne Gecke / for mange haande Aarsager skyld. Ridderne
oc det Hofgesind sagde der til / Det var icke en ret Meening
eller Tale / af den Doctor / hvo som icke vil see hans
Gieckerie / den kand vel gaa fra hannem / det er dog ingen
Noyemaal. Doctoren svarede der imod oc sagde / Gecke hos
Gecke oc de Vise hos de Vise / hafde Førsterne
vise Folk hos sig / saa bliver der alting viiseligen handlet
/ oc dersom de holde Gecke hos dem / saa lære de
Geckerj. Da sagde nogle / Hvem er da de Vjse? Mand finder
dem ocsaa vel som ere skuffede oc bedragne af Gecke oc
Narrer / det sømmer sig ocsaa vel / at Herrer oc
Førster have Gecke oc allehaande Folk at holde
paa deris Gaarde / thi med dem fordriver de allehaande
Fantasie. Derfore komme Hofmændene til Ugelspegel
/ oc bade hannem / at hand vilde tænke noget op
i hans Sind / de vilde hielpe hannem dertil / disligeste
oc Bispen / paa det at den Doctor udi sin Viisdom maatte
blive til en Geck / oc som hand hafde tilforn hørt.
Ugelspegel sagde / Ia / I Ædle Mænd oc Riddere
/ ville I hielpe mig der til / da skal Docteren vel snart
blive betalet. De bleve overeens med hverandre. Paa en
Tid drog Ugelspegel fire Uger bort i Landet / oc betænckte
hvorledis hand vilde skicke sig med Docteren / oc betænckte
sig snart / oc kom strax tilbage igien til Grevestein
/ oc forklædde sig / oc gaff sig ud for en Læge
/ thi den Doctor hos Bispen var ofte siug i Livet. Da
sagde Ridderne til Docteren / hvorledis der var kommen
en Doctor / høy-berømt udi Lægekonsten
/ men Docteren kiende icke Ugelspegel / oc gik til hannem
i hans Herberg / oc lidet der efter med nogle Ord oc Tale
/ tog hand hannem med sig op paa Slottet / oc komme med
hver andre til Ords oc Docteren sagde til Lægen
/ Kunde hand hielpe hannem aff den Siugdom oc Krankhed
/ da vilde hand vel betale hannem. Ugelspegel svarede
hannem oc sagde / I skulle vel behøve Lægedom
/ oc gaf tilkiende / hvorledis hand maatte ligge en Nat
hos hannem / paa det hand kunde disbedre merke hvor paa
lav hand hafde Brek / det maatte hand vide først
/ thi hand vilde gierne førend hand lagde sig /
give hannem noget Pulver / hvoraf hand kunde svedis. Oc
udi Sveden / sagde Ugelspegel / vil ieg merke / hvad I
have for Brek. Docteren lod sig sige / oc meente at det
var altsammen sandingen oc gik saa med Ugelspegel til
sengs. Oc da gav Ugelspegel den Doctor en skarp Purgatz
/ oc meente at hand der af skulde svedis / men hand viste
ikke hvad det var for en skarp Purgatz. Ugelspegel overkom
en Tagsteen oc skeed en stor Lort der udi / oc lagde den
Tagsteen med Skarnet imellem Veggen oc Docteren paa Sengestedet
/ oc Ugelspegel laa fore i Sengen / men Docteren hafde
vendt sig imod Veggen / da luctede Skarnet hannem under
Øynene / som laa i Tagsteenen / at hand maatte
slet vende sig om / oc saa snart hand hafde vendt sig
om til Ugelspegel / saa lod Ugelspegel stigende gaa en
stor Fiert / som lugtede saare ilde / da vende Docteren
sig om igien / da lugtede Skarnet som laa i Tagsteenen
fast verre / det giorde hand ved Docteren skøt
en halff Nat. Der effter kom Purgatzen / oc dref skarp
ud / hastig oc sterk / saa at Docteren beskeed sig slet
/ oc luctede saare ilde. Da sagde Ugelspegel til Docteren
/ Hvor nu / værdige Docter / eders Sved haver længe
lugtet ilde / hvor gaar det til / at I svede saadan Sved
/ hand lugter saare ilde? Docteren laa oc tænkte
/ Det lugter jeg vel oc var saa fuld af den Stank oc Lugt
/ at hand neppelig kunde tale. Ugelspegel sagde / Ligger
men stille / jeg vil hente et Lius / at jeg kand see hvorledis
det haver sig med eder. I det at Ugelspegel reyste sig
op / da lod hand end en Fiis gaa / saa at den drog vel
til / oc sagde: O vee / jeg bliver oc saare svag / det
haver jeg af eders Siugdom. Men Docteren laa oc var saa
siug / at hand kunde neppelige rette sit Hovet op / oc
tackede Gud at den Læge kunde komme fra hannem /
at hand maatte faa nogen Lugt til sig / men naar Doctoren
vilde staa op om Natten / saa holt Ugelspegel hannem /
at hand maatte icke komme op / oc sagde / hand skulde
først svedis. Den Tid Ugelspegel stod op / oc gik
ud af Kammeret oc løb hen bort / i det blef det
Dag / da saa den Doctor den Tagsteen staa ved Veggen /
med en stor Lort / oc hand var saa siug / at hans Ansigt
var sulket af Stank oc Lugt. Men den Tid Ridderne oc Hofmændene
bleve Doctoren var / bøde de hannem en god Morgen
/ da kunde den gode Doctor neppelige tale eller give dem
Svar / oc lagde sig i en Sal / paa Benken. Da hente Hofmændene
Bispen der til / oc spurde hannem ad / hvor det var gaaet
hannem med den Læge. Docteren sagde / Ieg haver
været ilde beladen med den Skalck / jeg meente /
hand hafde været en Doctor i Læge-Konst /
saa er hand en Doctor i Gæckerie / oc sagde dem
alle / hvorledis det var gaaet hanem. Da begynte Bispen
oc alle Hofmændene saare at lee / oc sagde / Det
er skeet alt efter eders Ord / som i sagde tilforne /
mand skal intet have at giøre med Gecke eller Narrer
/ thi den Vjse bliver galen af en Daare / men I see /
at en bliver vel viisgiort af en Gek / thi den Læge
var Ugelspegel / som I icke kiente / I haver troet hannem
/ af hannem er I bleven bedragen / men vi / som annamme
hans Gieckeri / kiende hannem vel / men vi ville* vare
eder ad / effterdi I ville være saa viis / thi der
er ingen sa vjs at hand skal kiende Daarer / og vare der
ingen Gecke / hvor ved skulde mand kiende de Viise. Da
taugde Docteren stille / og klagede sig icke meere.
*her har det falt ut et «ikke» under oversettelsen
Noen ordforklaringer
beladen besværet
det Hofgesind hoffolkene
Fantasie (overført fra ty. «fantasey»)
dårskap, tåpeligheter
Geck narraktig, forskrudd person
Livet fordøyelsessystemet
lod sig tycke innbilte seg
Lugt luft
Noyemaal nødvendighet
Purgatz avførende middel
slet vende sig om vendte seg helt om
sulket tilsølet
Dette er et utdrag av folkeboken om Tiile
Ugelspegel,
hentet fra det eldste bevarte danske trykk (slutten av
1600-tallet)
gjengitt i Danske Folkebøger bd. 11.