Ludwig van Beethoven i Norge før 1850 (fragmenter)

Norge utmerket seg ikke i noen særlig grad når det gjelder oppførelser eller omtaler av Beethoven i første halvdel av 1800-tallet. Nedenfor er enkelte eksempler på konserter med Beethoven-verker samt noen omtaler. Henrik Anker Bjerregaards naive dikt Edderkoppen er et av få skjønnlitterære verk som nevner Beethoven.

1824

Bergens Adressecontoirs Efterretninger, lørdag 24. januar 1824

 

Morgenbladet, mandag 4. oktober 1824

 

Trondhjems Adresseavis, fredag 29. oktober 1824

 

1825

Christiania Intelligentssedler, torsdag 31. mars 1825

 

Bergens Adressecontoirs Efterretninger, onsdag 26. oktober 1825

 

1826

Morgenbladet, onsdag 22. mars 1826

1827

Drammens Tidende (Drammen: 1816-33), torsdag 12. april 1827

 

Morgenbladet, søndag 15. april 1827

 

1830

Henrik Anker Bjerregaard: Edderkoppen

Liden Dreng saa venlig staaer,
Stryger sine Strenge,
Edderkop paa Loftet gaaer
Standser, lytter længe.

Strengen toner sødelig,
Smaadrengs Øine lue;
Edderkoppen nærmer sig,
Kryber paa hans Bue.

Under Tonens søde Lyd
Sidder den saa stille,
Synes lytte til med Fryd;
Smaadrengs Taarer trille.

Der gaaer Dage, Uger gaae,
Liden Dreng saa trolig
Daglig monne Strengen slaae
I den stille Bolig.

Edderkop tilstede er,
Sidder paa hans Bue;
Liden Dreng har den saa kjær,
Vil den gjerne skue.

Kold, alvorlig, voxen Mand
Staaer ved Drengens Side,
Edderkoppen skuer han,
Kan den ikke lide.

“Fy du fæle Kræ! afsted!”
Medynk ei han huser;
Edderkoppen tumler ned —
Og hans Fod den knuser.

Tonen standser, — som et Liig
Liden Smaadreng blegner,
Og med vilde Smerteskrig
Han til Jorden segner.

Ak, han var saa troe en Ven,
Elsked Tonen saare.
Smaadreng ene staaer igjen
Med den stride Taare.

Vildt i sælsom Phantasie
Tonen sig opsvinger;
Lengsel, Savn og Haab deri
Sælsomt blandet klinger.

Hørte du en Underklang
Gjennem Sjælen bæve,
Sære Røster, dunkel Sang,
Som naar Aander svæve;

Slynged mildt sig til dit Bryst
Denne søde Stemme;
Det var liden Smaadrengs Røst,
Som Du mon fornæmme.

Drengen blev saa bold en Mand,
Straalet klart i Lue,
Aldrig dog forglemte han
Edderkop paa Bue.

Beethoven, saa var hans Navn;
Kan I Varslet fatte?
Kunsten et saa bittert Savn
Maatte ham erstatte.

Naar hans Toner brused frem,
Trylled de hvert Øre;
Ak — men deres Skaber dem
Kunde selv ei høre.

O men dybt udi hans Sind
Monne de gjenklinge,
Hæved til Olympens Tind
Ham paa Ørnevinge.

Stolt og ædel, Herregunst
Han ei eftertragtet;
Egennyttens lave Dunst
Kunstneren foragted.

Fattigt var hans Klædebon,
Guld han sjelden eied;
Men hans store, rige Aand
Guldets Glands opveied.

Sjunget har han sidste Gang
Her i Støvet’s Bolig;
Himmelharpens høie Klang
Vinked ham fortrolig.

For hans Aand saa stærk og fri
Jorden var for snever;
Men hans Toners Harmonie
Evig blandt os lever.

(Diktet står i Blandede Digtninger : Anden Deel. (Christiania, 1830))

 

1832

Bergens Adressecontoirs Efterretninger, onsdag 25. januar 1832 .

1837

Christiania Intelligentssedler, onsdag 25. januar 1837

1838

Morgenbladet, fredag 23. februar 1838

1840

Bergens Adressecontoirs Efterretninger, onsdag 1. april 1840. Den første oppførelsen i Norge av Beethovens strykekvintett op. 29?

 

Tiden, søndag 25. september 1842

1849-1864

Hoved-Catalog over W. Lindorff & Hansen's Nye Musikalske Leiebibliothek i Christiania W. Lindorff & Hansen's musikalske Leiebibliothek 1800

W. Lindorff & Hansens Musikalske Leiebibliothek i Christiania var et abonnementbasert utlånsbibliotek for noter og musikalske verk, drevet av musikkhandlerne W. Lindorff & Hansen. De eksisterte mellom 1849 og 1864. Ordningen gjorde det mulig for musikere, amatører og musikkinteresserte i hovedstaden å leie noter for kortere eller lengre perioder, i stedet for å kjøpe dem. Biblioteket opererte med ulike abonnementstyper – årlige, kvartalsvise og månedlige – og abonnentene kunne etter faste satser låne et bestemt antall musikalske verker om gangen. Reglene beskriver hvordan betaling, utlån, ombytting, erstatning av skadde verk og håndtering av transportkostnader skulle foregå. Leiebiblioteket var nøye regulert for å sikre effektiv sirkulasjon av musikkmateriale og for å gjøre et stort repertoar tilgjengelig for publikum i en tid da trykte noter var kostbare og ikke lett tilgjengelige for alle.

I Hoved-Catalog over W. Lindorff & Hansen's Nye Musikalske Leiebibliothek i Christiania (ukjent år: 1800-tallet) er en del Beethoven-verk oppført, de fleste klaveruttog.

Katalogen viser at W. Lindorff & Hansen's Nye Musikalske Leiebibliothek hadde et bredt utvalg av Beethovens klavermusikk, særlig sonater, variasjoner, enkeltstykker og noen klaverarrangementer av symfoniske og vokale verk. Utvalget dekker både tidlige, mellomliggende og modne komposisjoner. Sonater var et hovedtyngdepunkt. Mange av de sentrale klaversonatene er representert. Dette er en bred samling i norsk sammenheng midt på 1800-tallet. Katalogen inkluderer også Beethovens mindre stykker og variasjonsverk, f.eks. «Eroica-variasjonene», variasjoner over «God Save the King» og «Rule Britannia». Noen større verk er oppført i klaverarrangement, f.eks. Symfoni nr. 5 og nr. 6 – arr. av Hummel (tohendig versjon).

Eksempler på oppføringer

 

 

 

 

 

 

Kilder

Nasjonalbiblioteket

Kari Michelsen: Musikkhandel i Norge fra begynnelsen til 1909 (2010). PDF tilgjengelig her