Folkebøker på 1500- og 1600-tallet
Den danske folkeboken om Faust
Gud giffue at huer Christen Læsere, vilde det ret forstaa oc Christeligen bruge.
Tittelbladet til en sjelden Faust-utgave fra 1695 (bearbeidet av Johann Nicolaus Pfitzer): Das ärgerliche Leben und schreckliche Ende des viel-berüchtigten Ertz-Schwartzkünstlers D. Johannis Fausti. Pfitzers versjon stemmer i all hovedsak overens med Widmanns versjon, men med noen tillegg og utelatelser, ifølge Antiquariat Wolfgang Braecklein i Berlin.
Folkeboken om Faust er kanskje den mest kjente av folkebøkene; boken har vært utgangspunkt for utallige bearbeidelser. Mest kjent er Goethes versdrama.
På disse sidene kan du lese to utdrag av boken (henholdsvis komisk og gruoppvekkende), og også se en oversikt over den danske folkebokens utgivelseshistorie.
Faust ble første gang utgitt i 1587 (boktrykker Johann Spies). Allerede året etter utgir boktrykkeren Mats Vingaard i København en dansk oversettelse. Den neste danske utgaven som er bevart, er fra 1674. Hvis det i løpet av disse nesten hundre årene ikke er blitt trykt noen danske utgaver, er dette høyst påfallende. I en betenkning fra universitetet i København foreslås det i 1635 å forby folkeboken om Faust, med trussel om dødsstraff, men det ser ikke ut til at det ble vedtatt noe slikt forbud.
Slik oppsummerer folkebokens forteller Fausts liv og levnet: «D. Johanne Fausto ( ) screff sig til Dieffuelen, og giorde pact met hannem, bedreff meget seltzam Euentyr oc gruelig skam oc last, med Æden, Dricken, Horeri, oc allehaande forfengelig lyst, Indtil Dieffuelen paa det sidste gaff hannem sin fortiente løn, Oc vred Halsen forfærdelig omkring paa hannem.» (s. 8)
Siden boken inneholder en rekke elementer som var sterk kost i samtiden, påla forfatteren seg en viss selvsensur: «Oc paa det ingen skal beuegis aff denne Historie til saadan wnyttige oc forderffuelige opsæt at effterfølge, da haffuer ieg met raad gaait forbi, oc vdeluct de formas coniurationum, eller besuerelse, oc andet som kunde være til forargelse.» (s. 11 se for øvrig hva Christian 4. mente om folkebøker og en oversikt over hvordan man i samtiden reagerte på denne typen litteratur.)
Bokvennen Forlag ga i 1998 ut Historien om Doktor Johann Faust, en moderne norsk oversettelse av den tyske folkeboken fra 1587, oversatt og med innledning av Sverre Dahl. Innledningen inneholder blant annet en informativ oversikt over det som rørte seg i tiden da boken ble skrevet.
Tittelen på den danske folkeboken om Faust, som kom allerede året etter den første tyske utgaven, er: Dr Faustus Historia om D. Johan Fausto den widberyctede Troldkarl. Den er «Prented u Kiøbenhaffn aff Matz Vingaard 1588». Av denne utg. finnes det bare et defekt eksemplar uten tittelblad.
«Ah fornufft oc frij Vilie, huorfor strecker du saa mine Lemmer»
Utgivelseshistorien til folkeboken om Faust
1587 |
Den første trykte utgaven av Faust utkommer i Frankfurt. Boktrykker er Johann Spies. |
1588 |
Trykt i København. |
1674 |
Trykt i Lund. |
1685 |
Trykt i Lund. |
1691 |
Trykt i Lund. |
1698 |
Trykt i Lund. |
Fra årene 17001750 kjenner man til
fem (eller fire) utgaver av den danske folkeboken om Faust.
For ytterligere informasjon om disse og senere utgaver henvises
til bibliografien i Danske Folkebøger bd. 12
Utdrag fra Faust (1588)
(Sidehenvisningene viser til Danske Folkebøger bd. 12)
Nedenstående tekst skildrer noen komiske episoder i Fausts liv. Den tilsvarende teksten i Sverre Dahls oversettelse (se litteraturlisten) står på side 97105.
Doct. Faustus tryllede
en Hiorte Tack paa en Ridders Hoffuit.
Huorlunde at forneffnde Ridder ville
heffne sig paa Faustum
D. Faustus oed it less Hø.
Om tre forneme Greffuer / huilcke
D. Faustus effter deris begering førde i Lufften hen
til Müncken
Huorledis D. Faustus lonte Pending aff
en Iøde oc fick hannem sin Fod til Pant
Doct. Faustus bedrager en Hestekiøbere.
Doct. Faustus oed it less Hø.
Om en tuedract imellem 12. Studenter.
[s. 115]
Doct. Faustus tryllede
en Hiorte Tack paa en Ridders Hoffuit.
DEr nu D. Faustus haffd giort Keiserens vilie fyllest / gaff
hand sig op / paa en Omgang / imod Afftenen / der mand vilde
blæse til Bords / at hand vilde see Hoffsinderne gaa
op oc ned. Nu saae da D. Faustus offuer i Riddernes Herberge
/ en ligge at soffue vnder it Vindue (thi det vaar den Dag
saare heet) men Personen som soff / vil ieg icke neffne /
thi hand vaar en Ridder oc fød Friherre. Oc endog dette
Euentyr vaar anrettet hannem til spot / saa hulp dog den Aand
Mephostophiles sin Herre troligen oc flittig / oc fortryllede
hannem saa i Søffuen vnder Vinduet som hand laa / en
Hiorte Tacke paa sit Hoffuet. Der hand nu vognede / oc rørde
sit Hoffuet vnder Vinduet / da fornam hand saadant Skalckhed
/ men huo vaar da banger end den gode Herre. Thi Vinduerne
vaare lucte / oc hand kunde met sine Hiorte Tacker huercken
komme frem eller tilbage / huilcket [s. 116] Keiseren fornam
/ oc loe der ad / oc lod det sig velbefalle / til saa lenge
/ at Doct. Faustus løsde hannem aff saadan Tryldelse.
Huorlunde at forneffnde
Ridder ville heffne sig paa Faustum / oc huorlunde det slog
hannem feil.
DOct. Faustus tog hiemloff fra Hoffue / oc bekom der hoss
Skenck bode aff Keiseren oc andre. Men der hand nu haffd reisd
halffanden Mil veyes / bleff hand nogle Heste vaar som søcte
effter hannem / Oc det vaar Ridderen som saadant Euentyr met
Hiorte Tackerne vaar vederfaret. Denne kende D. Faustum /
derfor hastede de / oc stunge Hestene met Sporene / oc lagde
Hanerne paa Bøssen. D. Faustus fornam saadant / oc
gaff sig ind i en liden Skouff / oc rendede igien vd til dennem
/ da fornumme de / at den gantske Skow vaar fuld aff Ryttere
kledde i Harnske / som rendede ind paa dennem / huorfor de
signede dennem met heelene / men alligeuel bleffue de opholdne
oc omringet / bade derfor D. Faustum oc hand gaff dennem løss
/ oc fortryldede dennem / at de huer haffde gede Horne i deris
Pander / oc Hestene haffde [s. 117] Kohorne en heel Maanets
tijd. Saadan straffede hand dennem / oc fick mact met Ridderen
/ ved sine fortryldede Ryttere.
D. Faustus oed it less Hø
/ met Vogn oc Heste fra en Bonde.
EN gong kom hand til Gotha en liden Stad / oc haffde der noget
at bestille. Der det nu vaar in Iunio, oc mand alleuegne førde
Hø ind / gick hand met sine Staldbrødre en Afften
oc spatzerede / oc vaar noget drucken. Der nu D. Faustus oc
de som giorde hannem Selskab / komme for Porten oc spatzerede
omkring Graffuerne / da møtte hannem en Vogen met Hø.
Doct. Faustus gick ret i Veyen / saa at Bonden nøddis
til at tale hannem til / at hand skulle vige oc gaa den ene
side hoss Veyen. Doct. Faustus som vaar vel drucken / suarede
hannem. Nu vil ieg see / om du skalt vige for mig / eller
ieg for dig. Hør Stalbroder / haffuer du icke hørd
/ at mand skal kiøre aff Veyen met en Hø Vogen
for en drucken Mand. Bonden fortørnedes der offuer
/ oc gaff D. Fausto trotzig Ord. Faustus suarede hannem igien:
Huor nu Bonde / vilt du pucke mig der til / giør icke
mange Omslag / eller ieg vil æde bode Hø / Vogen
[s. 118] oc Heste. Der til suarede Bonden: Ia saa ed mit Dreck
ocsaa. Her offuer forblindede D. Faustus hannem / at Bonden
viste icke andet / end D. Faustus haffde en Mund saa stor
som it Ølkar / oed oc slugte først Hestene /
siden Hø oc Vognen. Saa bleff da Bonden ræd oc
bange / hastede til Borgemester oc sagde hannem huor til vaar
gaait. Borgemester gick met hannem / oc loe / at hand kunde
end see dette. Der de nu komme for Porten / da saae Bondens
Heste oc Vogen staa som tilforn / thi Faustus haffd alene
forblindet hannem.
Om tre forneme Greffuer
/ huilcke D. Faustus effter deris begering førde i
Lufften hen til Müncken / til Førstens aff Beierens
Søns Brøllup / at besee det.
TRe fornemme Greffuer / huilcke wi icke her vil neffne / som
den tijd studeret til Wittemberg / komme engong tilsammen
/ oc talede met huer andre om statlige Pract / som skulle
skee i det Brøllup til Müncken / som Førstens
Søn aff Beieren holt / oc ynskede at de motte ickon være der en halff stunde. I denne Samtale / fald den
ene Greffue i saadan Tancker / oc sagde til [s. 119] de andre.
Mine Brøder / ville i følge mig / da vil jeg
giffue eder it got Raad / at wi kunde see det Brøllup
/ oc være saa om Natten igien her til Wittemberg. Oc
dette er mit Raad / at wi skicke bud til D. Faustum / oc giffue
hannem for / huad wi haffue i Sinde / giffue hannem en Foræring
/ oc taler hannem til / at hand her i vil være oss behielpelig
/ i sandhed hand skal icke slaa oss saadant aff. Her om bleffue
de eens / sende Bud til D. Faustum / holt hannem saadant for
/ gaff hannem skenck / oc hulde it skønt Gestbud met
hannem / saa at hand vaar vel tilfreds / oc loffuede at vilde
tiene dennem her vdi. Der nu tijden vaar forhaanden / at Førstens
aff Beierens Søn skulle haffue Brøllup / kallede
D. Faustus disse Greffuer i sit Huss / befoel dennem / de
skulle klæde sig paa det skøneste / met all den
Smycke de haffde. Saa tog hand en bred Kappe / bredede den
vd i sin Hawe / hand haffde ved sit Huss / oc sette Greffuerne
der paa / oc sielff stod hand mit paa / befoel dennem saa
paa det høyeste / at ingen skulle tale it Ord / al
den stund de vaare vde / oc om end de vaare paa Hertogen aff
Beierens Pallast / talede met dennem / eller ville spørge
dennem om noget / at de dog intet skulde suare: Saadant loffuede
de [s. 120] hannem at ville holde. Paa saadan Ord sette D.
Faustus sig ned / begynte sine besuerelse / saa kom der strax
it stor veyer / som løffte Kappen fra Iorden / førde
dennem saa i Lufften / at de komme paa den rette tijd paa
Førstens af Beiers Slot. Men de foere usiunlige / at
ingen fornam dennem / førend de komme paa Førsten
aff Beierens Slot ind i Pallast. Der Marskalcken saadant fornam
/ sagde hand til Førsten aff Beieren / huorlunde alle
Førster og Herrer vaare alreede sette til Bords / der
stode dog tre Herrer met en Suend der uden for / som nu først
vaare kommen / at hand vilde annamme dennem. Den gamle Første
giorde lige saa / talede dennem til / men de vilde intet tale.
Dette skeede om Afftenen / der mand skulle faa naaduer. Thi
de haffde tilforne / ved D. Fausti Konst beseet den gantske
pract i Brøllupet dog usiunlige / oc vden all forhindring.
Der nu D. Faustus / som sagd er / haffde endelig forbødet
dennem / at de den Dag icke skulle tale med nogen / men saa
tijlige som hand sagde / Vel op / da skulle de tillige gribe
paa Kappen / saa skulde de i it Øyeblick komme der
fra. Der nu Hertogen aff Beieren talede met dennem / oc de
gaffue hannem ingen Suar / saa racte de dennem ligeuel Vand
at [s. 121] toe deris Hender. Men der den ene Greffue vilde
giøre imod D. Fausti befalning / da begynte D. Faustus
at robe / Vel op / strax foere de to Greffuer oc D. Faustus
som haffde fat paa Kappen / der fra. Men den tredie / som
forsømmede sig / bleff paa græben oc kast i Fengsel.
Men de andre to Greffuer komme om Mitnat igien til Wittemberg
/ oc hoffuede ilde til for deris Frendis skyld / men Doct.
Faustus gaff dennem fortrøstning / at hand om Morgen
tijlige vilde fly hannem løss. Den fangene Greffue
vaar suarlig bedrøffuet oc sorgefuld / at hand skulde
saa være forlat / oc der hoss være set i Fengsel
/ oc foruaret met Vectere / bleff da adspurd / huad det haffd
været for it Siun / oc huo de andre tre vaare / som
saa forsuandes. Greffuen tenckte / Forraader ieg dennem /
da vil det faa en ond ende. Derfor gaff hand ingen suar /
saa at mand den Dag intet kunde faa at vide aff hannem: Men
paa det sidste fick han saadan beskeden / at mand anden Dagen
skulde pinligen forhøre hannem / oc saa lære
hannem til at tale. Greffuen tenckte / Maa skee / at D. Faustus
icke end i Dag vil forløse mig / oc ieg i Morgen skal
pines oc reckis / saa nødis ieg til at suare: Dog trøstede
hand sig at hans Stalbrødre skulle [s. 122] holde fast
hoss Doct. Faustum / om forløsning / huilcket ocsaa
skeede. Thi førend det bleff dag / da vaar D. Faustus
hoss hannem / fortryldede Vacten / at de falde i en stor Søffn.
Der efter lod hand Laase oc Dørre op met sin Konst
/ oc førde saa Greffuen betimelig hiem til Wittemberg
/ huor for D. Faustus fick oc en statlig Foræring.
Huorledis D. Faustus lonte
Pending aff en Iøde oc fick hannem sin Fod til Pant
/ huilcken hand sagede sig sielff aff / der Iøden sielff
vaar hoss.
MAnd siger / at en Troldkarl oc Sortkonster bliffuer neppelig
try skillings Herre i it Aar / dette vederfoeris oc D. Fausto.
Hans Aand haffd loffuet hannem megit / men vaar megit Løgn
iblant / som oc Dieffuelen er en Løgnere / derfor reed
hand D. Fausto i Næsen / den skickelighed hand haffd
begaffuet hannem met / huorfor hand skulde sielff fly sig
Rigdom / thi hand fick icke endnu saa pending / saa er oc
hans Aar icke endnu vde / men hans forløfft gick først
an paa fierde Aar efter den vaar hannem loffuet / saa skulle
hand ingen brøst haffue for Pending. Item hand [s.
123] haffde faaet mad oc Dricke ved denne Konst / aff store
Potentaters Slotte / som førre er sagd. Her i motte
D. Faustus giffue hannem ret / oc sette sig intet imod hannem
/ tenckte oc ved sig sielff / huor forfaren oc lærd
hand vaar bleffuen. Effter saadan Samtale oc Aandens beretning
/ gick hand heden at slaapamp met sine Stalbrødre. Der hand nu icke haffde Pending
/ bleff hand foraarsaget / at lone Pending aff en Iøde
/ hannem lagde hand sig effter / oc tog hoss Iøden
60. Daler paa en Maanets tijd / oc loffuede Iøden sine
Pending oc Skadegield. Men der D. Faustus haffde icke i Sinde
at ville betale hannem / kom Iøden ind til hannem i
Huset oc kreffuede hannem. D. Faustus sagde til hannem: Iøde
ieg haffuer icke Pending / oc veed icke heller at bekomme
dennem / Men paa det at du skalt være visse paa din
Betaling / da vil ieg skiere it mine Leedmod aff / Arm eller
Been / oc sette dig til Vnderpant / dog met saadane forord
/ at om ieg faaer Pending / oc betaler dig / at du da skaffer
mig mit Leedmod igen. Iøden / som herfor
vden vaar de Christnes fiende / tenckte ved sig sielff
/ Det maa være en vnderlig Mand / som vil sette sine
Lemmer i Pant for Pending skyld / vaar der for vel til freds
met [s. 124] samme Pant. Doct. Faustus tog en Sage / oc skar
sin Fod aff der met / fick Iøden den (men det vaar
idel Forblindelse) met saadan vilkor / at saa tijlige hand
fick sine Pendinge igien / saa skulle hand oc faa sit Been
/ hand vilde vel sielff sette det til igien. Iøden
vaar vel tilfreds met denne Contract / tog Beenet / oc foer
der met bort. Der hand nu fortrød det / oc bleff der
keed aff / tenckte der hoss / huad hielper en Skelms Been
mig / berer ieg det Hiem / saa lucter det / saa er det oc
tuilsam at sette det til igien / Det er ocsaa Pant stor nock
/ at hand icke haffuer kund forplictet sig høyre /
end met sit eget Leedmod / ieg faaer dog intet mere derfor.
Met saadan oc flære Tancker (som Iøden oc siden
sielff bekiende) gick hand offuer en Spong / oc kaste saa Foden der ned. Dette viste nu Doct. Faustus
vel / huorfor hand sende Bud til Iøden effter tre Dage
/ at hand vilde betale hannem. Iøden kom / Doct. Faustus
spurde huor hand haffde det Pant / hand skulde faa hannem
det igien / saa vilde hand betale hannem. Iøden sagde:
Effterdi det vaar ingen Mand nøttig / saa haffde hand
kast det bort. D. Faustus vilde dog endelig haffue sit Pant
oc Been igien / eller Iøden skulle giøre hans
vilie der for. Vilde Iøden være quit for hannem
[s. 125] / da motte hand endnu giffue hannem 60. Daler mere
/ oc haffde Doct. Faustus alligeuel sielff sit Been.
Doct. Faustus bedrager
en Hestekiøbere.
LIge saa giorde hand ved en Hestekiøber paa it Marcket
/ thi hand beredde sig sielff en smuck Hest / paa den samme
reed hand til it Marcket / som heed Pfeifering / oc haffde
mange Kiøbmend til den / paa det sidste solde hand
den for 40. Gylden / oc sagde til Hestekiøberen tilforne
/ at hand icke skulle rijde den i Vand. Hestekiøberen
vilde dog see huad hand her med meente / der for reed hand
i it flydendis Vand / der forsuandes Hesten / oc hand sat
paa it Knip Halm / oc vaar noget nær drucknet. Denne
Kiøbmand viste endnu vel sin Kiøbmand / oc huor
hand laa til Herberg / gick vred der hen / oc fand D. Faustum
ligge paa sengen som soff oc snorckede. Hestekiøberen
tog hannem ved Foden oc vilde drage hannem ned / da gick Foden
aff hannem ved Røffuen / saa at Hestekiøberen
fald ned i Stuen met Foden. Da begynte Doct. Faustus at skrige
[s. 126] Mordio / Hestekiøberen vaar bange / gaff sig
til lobs / oc packede sig aff veyen / oc mente icke andet
/ end hand haffd draget den aff i Røffuen. Saa fick
da Doct. Faustus Pending igien.
Doct. Faustus oed it less
Hø.
DOct. Faustus kom til en Stad heed Zuickaw / oc nogle Magistri
giorde hannem Selskab. Der hand gick met dennem effter Naduere
oc spatzerede / møtte en Bonde hannem / hand haffde
en stor Vogen fuld af Rummet / hand spurde hannem ad / huad
hand vilde tage / oc lade hannem æde saa meget der aff
/ som hand vilde. De bleffue ens om en Creutzer / thi Bonden
meente / der vaar ickon hans spot. D. Faustus begynte at æde saa hastig / at
alle de der stod hos hannem maatte lee / hand forblindede
Bonden at hand bleff bange / thi der hand haffde ædit
halffparten bort / oc Bonden vilde være tilfreds / at
hand kunde beholde halffparten / da motte hand giøre
D. Fausti vilie. Der nu Bonden kom Hiem / haffde hand sit
Hø som tilforne.
[s. 127]
Om en tuedract imellem
12. Studenter.
I Wittemberg for hans Dør / begyntes en Trette at 7.
Studenter vaare imod 5. Dette siuntes D. Fausto wligeligt
/ oc forblindede alle deris Ansicter / at den ene icke kunde
see den anden / sloge saa i denne vrede til huer andre met
blinde hug / saa at de som det saae haffde en stor Ladder
offuer denne seltzam Skarmutzel / oc motte lede huer Hiem til sit Huss. Men saa tiligen huer
kom til sit eget / da saae hand som tilforne.
Forklaring til noen ord
faa/fick ga; herfor vden dessuten [tilbake]; ickon bare [tilbake 1 - 2]; Skarmutzel kamp [tilbake]; slaapamp svire [tilbake]; Spong bro [tilbake]
Utdrag fra Faust (1588)
Sidehenvisningene viser til Danske Folkebøger bd. 12
Nedenstående tekst skildrer avslutningen av Fausts liv. Faust tar her avskjed med sine studenter og lider en grusom død. Den tilsvarende teksten i Sverre Dahls oversettelse (se litteraturlisten) står på side 139144.
Følger nu om Doct. Fausti gruelig oc skreckelig
Ende / paa huilcken huer Christne haffuer nock at
speile sig / oc foruare sig der for.
NV vaare Doct. Fausti 24. Aar komne / oc i den
samme Wge / obenbaredis Aanden for hannem / fick hannem
sine Breff oc Forscriffuelse / giffuer hannem tilkiende
/ at Dieffuelen skulle hente hans Liff anden Dag /
det skulle hand forlade sig til. Doct. Faustus klagede
sig oc græd den [s. 175] gantske Nat saa at
Aanden obenbarede sig for hannem om Natten / oc sagde
til hannem: Min Fauste / vær icke saa mistrøstig
/ om du end skal miste dit Liff / saa er det end nu
langt / til din Dom kommer / du maat dog dø
paa det sidste / der som du end leffuede hundert Aar.
Maa icke ocsaa Tyrcken / Iøder / oc andre Vchristne
Keisere dø / oc være i lige saadan Fordømmelse
/ vedstu icke huad dig er loffuet / vær ved
it frijt Mod / oc fortuiffuel icke saa aldelis / haffuer
icke dieffuelen loffuet dig / at hand vil giffue dig
it staal Liff oc Siæl / oc du skalt icke lide
som andre Fordømte. Saadan oc anden Trøst
gaff hand hannem / som vaar dog falsk oc imod den
hellig Scrifft. Doctor Faustus / som viste intet andet
/ end at hand effter sit Forløfft oc sin Forscriffuelse
alene skulle betale met Huden / gick den samme dag
/ paa huilcken Aanden haffd sagd hannem til / at Dieffuelen
vilde tage hannem bort / til sine Staldbrødere
/ Magistros / Baccalaureos, oc andre Studenter / som
haffde tilforne besøgt hannem / dennem bad
hand / at de vilde spatzere vd met hannem i en Landtzby
Rimlick / som laa en halff Milueyes fra Wittemberg
/ oc der giøre Maaltijd met hannem / huilcket
ocsaa skeede. Saa ginge [s. 176] de hen met huerandre
/ oc oede Froekost / aff mange Retter / Mad oc Vin
/ som Verten bar frem. Doct. Faustus vaar lystig met
dennem / dog icke aff Hiertet. Hand bad dennem atter
/ de vilde giøre hannem saa meget til vilie
/ oc faa Mad met hannem til Afften / oc bliffue saa
hos hannem om Natten. Hand haffde noget besønderlig
at sige dennem / huilcket de oc loffuede hannem /
oc toge ocsaa det Maaltijd. Der de nu haffde drucket
Afftenøll / da betalede D. Faustus Verten /
oc bad Studenterne / de vilde gaa ind i en anden Stue
met hannem / hand vilde sige dennem noget. Saadant
skeede ocsaa / da sagde D. Faustus saa til dennem:
Oratio Fausti ad Studiosos.
MIn tilforladende oc gantske gunstige Herrer / det er
Aarsag huorfor ieg haffuer kaldet eder: At i vel haffue vijst
i mange Aar / huad for en Mand ieg vaar / vdlærd i allehaande
Konst oc Troldom / huilcke dog icke komme andensteds fra /
end fra Dieffuelen / til huilcken Dieffuels lyst ingen haffuer
førd mig vden ond Selskab / som ginge om met saadane
stycker / der hoss mit vnyttige Kiød oc Blod / min
[s. 177] trotzig oc wgudelig Vilie / oc Dieffuelens fluende
Tancker / som ieg sette mig for / huorfore ieg ocsaa motte
forsige mig til Dieffuelen i 24. Aar / met Liff oc Siæl.
Nu er disse Aar forgaait paa denne Nat nær / oc Stundeglasset
staar mig for Øyen / at ieg maa tage vaare paa / naar
det er vde / at hand da vil hente mig / efterdi ieg nu anden
gong haffuer saa høyeligen forscreffuet mig til hannem
met Liff oc Siæl / oc met mit eget Blod. Derfor haffuer
ieg kaldet eder til mig / mine Venner oc gunstige kiære
Herrer / at dricke en S. Hans Drick met eder / til en Affskeed
/ oc vil icke skiule min Bortuandring for eder. Derfor beder
ieg eder / gunstige kiære Brødre oc Herrer /
at i ville Brøderlig oc Venlig [her står «Dieffuelens
Broder.» i margen] helse paa mine vegne alle mine /
oc de som tencke paa mig til det beste / der hoss icke tage
mig til mistycke / om ieg end haffuer giord eder noget imod
/ i ville det forlade mig aff Hiertet. Men saa meget som mine
Euentyr er anrørendis / som ieg haffuer bedreffuet
i disse 24 Aar / det skulle i altsammen finde bescreffuet
effter mig. Oc lader mit gruelig Endeligt være eder
i alle eders Dage en Affmaling oc Paamindelse / at i haffue
Gud for Øyen / beder hannem / at hand vil beuare eder
for Dieffuelens list [s. 178] oc bedragerie / oc icke føre
eder i Fristelse / der imod henge hart hoss hannem / oc icke
saa aldelis falde fra hannem / som ieg Wgudelig oc Fordømte
Menniske / som haffuer foract oc vedersagt Daaben / Christi
Sacrament / Gud sielff / alle Himmelske Herskaff / oc Mennisken
/ ia saadan en Gud / som icke begerer at it Menniske skal
bliffue fortabt. Lader ocsaa ond selskab icke forføre
eder / som det er gaait oc vederfaret mig / Søger flittelig
oc aluorlig Kircken / strider oc kemper altijd imod Dieffuelen
/ met en god tro til Christum / oc en gudelig handel.
For det sidste / oc til en Beslutning
/ er min venlig Bøn / i ville gaa til sengs / oc soffue
roligen / oc icke lade eder anfecte / oc der som i høre
noget Spøgelse eller Bulder i Huset / i ville derfaare
icke forskreckes / eder skal intet ont vederfaris / i ville
oc icke staa op aff Sengen / oc der som i finde mit døde
Legem i ville da fly det til Iorde. Thi ieg døer som
en god oc ond Christen / en god Christen / effterdi at ieg
haffuer en [Det står: «Iudas Ruelse.» i
margen.] hiertelig Anger oc Ruelse / oc beder Gud altijd om
Naade i mit Hierte / at min Siæl motte bliffue reddet
/ En ond Christen / effterdi ieg veed at Dieffuelen vil haffue
Liffuet / huilcket oc ieg gierne vil vnde [s. 179] hannem
/ der som hand alene vil lade min Siæl tilfreds. Her
offuer beder ieg eder / i ville gaa til Senge / oc ynsker
eder en god Nat / men mig en ond / oc forskreckelig.
Denne Forklaring oc Opregnelse giorde
D. Faustus met it frijt Mod / paa det at hand icke ville giøre
dennem / forfærede / forskreckede oc mistrøstig.
Men Studenterne forundrede sig paa det høyeste / at
hand haffd været saa vnderlig / at hand aleneste for
skalckhed oc Troldoms skyld haffde giffuet sig saa hen i Siæls
oc Liffs fare / Saadant giorde dennem ont / thi de haffde
hannem kiær / oc sagde: Ach min Herre Fauste / huad
haffuer i taget eder til / at i saa lenge haffuer døllet
/ oc icke obenbaret oss saadant / wi vilde haffd reddet oc
vdreffuet eder aff Dieffuelens Garn formedelst gode lærde
Mends hielp / men nu er det forsilde / oc skadelig baade paa
Liff oc Siæl. Doct. Faustus suarede: Hand torde icke
giøre det / endog hand tijt oc offte haffde det i sinde
/ at giffue sig til Gudfryctige Mennisker / oc søge
hielp oc raad hoss dennem / Som oc min Naaboe haffuer talet
mig til / at ieg skulde følge hans Lærdom / staa
fra min Troldom / oc omuende mig. Der ieg nu haffde saadant
i sinde / da kom Dieffuelen / oc vilde strax affsted [s. 180]
met mig / som hand nu skal denne Nat / oc sagde: Saa tijligen
ieg vil omuende mig til Gud / da vilde hand aldelis giøre
mig til intet. Der de nu forstaade saadant aff Doct. Fausto
/ sagde de til hannem. Effterdi der er nu intet andet at foruente
/ saa skulde hand kalde paa Gud / for hans Søns Iesu
Christi skyld / oc bede om Forladelse oc sige. Ah Gud vær
mig arme Synder naadig / oc gack icke i rette met mig / thi
ieg kand icke bliffue bestandig for dig. Endog at ieg end
maa lade Dieffuelen beholde Liffuet / saa vilde du dog beholde
Siælen / om Gud end noget vilde giøre. Da loffuede
hand dennem at hand vilde gierne bede / men det vilde icke
gaa for sig / lige som Cain / som ocsaa sagde: At hans Synder
vaare større / end de kunde bliffue hannem tilgiffne.
Saa tenckte hand oc altijd / at hand haffde giort det for
grofft met sin Forscriffuelse. Disse Studenter oc gode Herrer
/ der de nu sagde Fausto gode Nat / græde di oc toge
huerandre i Faffn. Men Doct. Faustus bleff i Stuen / Oc der
de Herrer ginge til Seng / da kunde ingen aff dennem soffue
/ thi de vilde høre huad Ende det vilde faa. Nu skeede
det imellem it oc to om Natten / at der kom en stor storm
omkring Huset alleuegne / lige som allting [s. 181] vilde
forgaa / oc Huset vilde gaa til grunde / huor offuer Studenterne
vaare noget nær fortuiffuelede / sprungne aff Sengen
/ oc begynte at trøste huerandre / oc vilde dog icke
vd aff Kammeret / Verten løb aff sit Huss i it andet. Studenterne
laae hart hoss Stuen / der som D. Faustus vaar inde / de hørde
en gruelig Piben oc Huitzel / lige som Huset vaar fuld aff
Slanger / Snoge oc andre skadelige Orme. I det samme gick
Doctor Fausti Stue Dør op / at hand begynte at robe
paa Hielp / oc skrige Mordio / men dog met halff Røst
/ strax dereffter hørde mand hannem icke mere. Der
det nu vaar Dag / oc Studenterne icke haffde soffuet den gantske
Nat / da ginge de i Stuen / som Doct. Faustus haffd været
/ men de funde ingen Faustum der / ey heller andet / end at
Stuen vaar sprengt fuld met Blod. Hiernet hengde paa Veggen
/ thi Diefflen haffde slædit hannem fra en Veg til den
anden / hans Øyne oc nogle Tender laae der hoss til
it gruelig oc forfærdelig Exempel. Da begynte nu Studenterne
at beklage oc græde for hannem / oc søgte hannem
alle vegne. Men paa det sidste funde de hans Legem vde paa
en Møding / huilcket vaar grueligt at see / thi hans
Hoffuet oc alle hans Lemmer vaare slagne. [s. 182]
Disse forneffnte Magistri oc Studenter
/ som vaare hoss Fausti død / forhuerffuede saa meget
/ at mand begroff hannem paa Landsbyen / der effter ginge
de til Wittemberg igien / i Doct. Fausti Huss / oc funde der
hans famulum den Vagner / som hoffuede ilde til / for sin
Hoszbond. De funde oc Doct. Fausti Historiam optegnet / oc
bescreffuen aff hannem / som førre er sagt vden alene
hans Endeligt / huilcket er tillagt aff forneffnte Magistris
oc Studenter / oc huad hans famulus haffde antegnet / Om huilcket
ocsaa en ny Bog vdgaar. Lige paa den samme Dag bleff den fortryllede
Helena met hennes Søn borte / oc forsuunde. Der vaar
ocsaa der effter saa skummelet i hans Huss / at ingen kunde
boe der. Doct. Faustus obenbarede sig liffactig om Natter
tijde for hans famulo, oc vnderuisde hannem om allehaande
vnderlige ting. Saa haffuer mand ocsaa seet hannem Koge vd
om Natter tijde / huo der gick frem.
Saa ender sig nu D. Fausti sandrue
Historie oc Troldom / aff huilcket huer Christen skal lære
/ besønderlig / de som haffue hofferdige / stolte /
oc trotzige sind oc Hoffuet / at frycte Gud / fly Troldom
/ Manelse / oc andre Dieffuels gierning / som Gud [s. 183]
aluorlig haffuer forbudet / oc icke biude Dieffuelen til Gest
/ ey heller giffue hannem rom / som Doct. Faustus giorde.
Saa er her oc oss affmalet hans Forscriffuelse oc skreckelig
Endeligt / at wi saadant skulle lade fare / oc elske Gud alene
/ haffue hannem for Øyen / aff voris gantske Hierte
oc gantske Siæl / oc aff gantske Mact / oc der imod
vedersige Dieffuelen / oc alle hans Anhang / at wi kunde Endelig
bliffue salig met Christo / Amen / Amen. Saadant ynsker ieg
huer aff mit Hiertens grund.
A M E N
1. Pet. 5.
Værer ædrue oc vaager / Thi eders Modstandere Dieffuelen gaar omkring som en brølende Løwe / Oc søger huo hand kand opsluge / staar hannem imod fast i Troen.