Dødsdansen

 

Den gamle danske Dødedansen ble trykt på midten av 1500-tallet, og finnes i bare ett eksemplar. Sidene er kommet til som et supplement til internettprosjektet om folkebøker fra 1500- og 1600-tallet. Dødsdans-litteraturen hører ikke til blant de såkalte folkebøkene da den er didaktisk og fullstendig mangler deres preg av å være underholdning. De forskjellige Dødsdans-utgavene har heller ikke blitt utgitt i et slikt omfang som folkebøkene.

Dødedans-litteraturen er en del av kirkens propaganda, først bare som et middel til å binde folk til den kristne lære, men etter reformasjonen ble den også brukt som en del av propagandaen mot den katolske kirken. Den maner den kristne leser eller tilskuer (den danske versjonen er et skuespill) til å være rede, for døden kan komme når som helst, og ve den som da ikke er forberedt. «Vi skulle vere rede dag och stund/thi døden tøffuer ingelund», som det heter. Den personifiserte døden er nådeløs. Ingen spares: «Vngdommen giffuer ieg ingen fred/ieg dantzer met ham til hand faller ned.»

Teksten her er med stor sannsynlighet fremført som et skuespill.

 

Den gamle danske dødedans

Fortalen
Døden taler til alle
  1. Paven [se ill.]
  2. Keiseren [se ill.]
  3. Keiserinnen [se ill.]
  4. Kongen [se ill.]
  5. Hertugen [se ill.]
  6. Kardinalen [se ill.]
  7. Biskopen [se ill.]
  8. Abbeden [se ill.]
  9. Herren av den tyske orden
      [se ill.]
10. Legen [se ill.]
11. Kanniken [se ill.]
12. Sognepresten [se ill.]
13. Munken [se ill.]
14. Ridderen [se ill.]
15. Officialen
16. [Eneboeren] [se ill.]
17. Borgermesteren [se ill.]
18. Nonnen [se ill.]
19. [Kjøpmannen]
20. Junkeren [se ill.]
21. Jomfruen [se ill.]
22. Borgeren
23. [Begine]
24. Narren
25. Håndverkeren [se ill.]
26. Studenten [se ill.]
27. Bonden [se ill.]
28. Rytteren [se ill.]
29. [Håndverkersvennen]
30. Ammen

 

Een endelig beslutning Oc formanin[g].
- - - - -
Fortalen.
Mine kære venner ieg kand forfa[re]
Huilcket ieg vil eder nu atuare
At verden er ganske met synd bes[æt]
det haffuer nu lenge verit forgæt
Thi haffuer huer leffuit effter sin begiære 5

oc ingen actede Guds ord ath lære
Der fore (at wi end nu met ydmyghed
kunde kiende vor egen wselhed
Oc altid aff hiertit begiere Guds naad[e]
som kan oss beuare fra syndzens vaad[e)] 10

Ville i nu alle stille være
da vil ieg eder nogen tidende bære
Oc lære eder nu ræt at dø
oc forsmaa denne verdens ø
Fordi alt det som vorder fød 15

det bliffuer en gang met døden ødt
[O]m fire haande døde haffuer ieg læst
[som s]crifften taler om aller mæst
[Gud] forbød Adam i Paradis
[at æd]e aff den fruct som ieg dig vis 20

[Giør d]u der emod da skalt du dø
[oc alle] som fødis i verdens ø
[Adam] brød budet foruden all nød
[Thi k]om oss offuer den Euige død
[Den] haffuer Christus skild oss ved 25

[gi]ffuit oss alle den Euige fred
[Me]n den naturlige død kunde wi ey vige
huercken gammle eller vnge, fattige oc rige
Den hellige scrifft raaber met all flid
ath her er io en stackit tid 30

Der fore lader oss for øyen staa
ath wi skulle snarlige heden gaa
Den anden død vil ieg oc om tale
och eder saa hannem for øyen male
Den død, er synden ihiel ath slaa 35

och altid mod vor begiering ath staa
Der til den gamle Adam ath døde
och met sin art leggis aldelis øde
Den død er Christne ganske nyttelig
om de ville vndgaa Dieffuelsens suig 40

Den Tredie død er visselige ond
thi han forderffuer siælen i bond
Det er, Naar synden maa selff regære
och inthet acthe om Christi lære
Naar Adam røris met ond begæring 45

saa myster Sielen all sin næring
Naar mand vil sig icke met Gudz ord lade styre
det maa man kiøbe euindelig dyre
Thi at naar sielen fanger icke sin rette føde
(ieg men Gudz ord) da bliffuer hun øde 50

Oc vocte sig huer for denne død
om hand vil vndgaa helffuedis nød
Oc høre Guds ord och tro der paa
och vere fuldkommen och icke laa
Den Fierde død hand er saa slæm 55

ingen ting er saa wbequæm
Der er icke nogen anden slig
thi hand vil vare Euindelig
Thi alle som blive i synden død
och vorde ey hulpne aff den nød 60

Ganger nogen aff i slig vantro
da maa hand i helffuede euindelige bo
Thi raader ieg nu baade mand oc quinde
som Euig salighed acte ath vinde
Ath i icke saa forsømmelige heden gaa 65

Men megit mere i Troen staa
Oc eders leffnit der effter skicke
saa skeer Gud loff, oc eder lycke
Saa kand den naturlige død eder ey skade
men megit mere gaffne oc baade 70

Der faare, verer rede paa huer en sted
naar døden kommer, ath følge med
Det maa alt vere, lader oss icke forfære
Christus haffuer varet oss at, met sin lære
I Euangelio saa screffuit monne staa 75

oss bør der alle ath tencke paa
Vi skulle vere rede dag och stund
thi døden tøffuer ingelund
Viste hosbonden i huilcken tiid
at tyffuen ville komme han vogede mz flid 80

Met den veckt skulle i forstaa
ath i skulle icke vere saa laa
Men altid stadige i Troen bliffue
saa kunde i frit met Døden kiffue
Thi acter nu vel paa dette spil 85

huor døden alle fange vil
Men det skulle i och nu lære
huor hand vil alle vantro forfære
Men de som hobis til Guds naade
dem bliffuer døden til stor baade 90

Ieg meen hand vil icke lenger duelie
men vil oss hastelige neder quelie
Thi staar nu stille, at see och høre
huad døden haffuer met sig ath føre
Ieg meen ieg seer hannem nu komme 95

somme til onde, och somme til fromme

Døden til Meenheden.
Hælsel hælsel alle her monne stande
ville i alle sammen gaa mig til hande
Oc vandre met mig en vkiend vey
det hielper eder inthet ath sige ney 100

Vere sig Pauue, Biscop, oc Cardinal
Cannick, Prest, Munck, eller Official
Vere sig student, eller Scholemester klog
ieg meen alle dem som læse i bog
Der til baade Keyser, oc Keyserinde 105

Konning, Hertog, oc Hertoginde
Riddere oc Suenne, Iomfruer oc mør
Borgemester oc Raad de der til hør
Huad giørs behoff nu lenger kalle,
i denne dantz skulle i frem alle 110

Kommer hid kommer hid i maa met gaa
der hielper nu inthet emod ath staa
Verer alle beredde i denne tid
oc kommer her alle i min strid
Ieg vil eder alle paa Iorden vdstrecke 115

oc huer eder een fod lenger recke
Vere sig gamle, Vnge, Arme eller Rige
ieg mener dem altsammen tillige
Menniskens leffnit er i vngdom
forfylt met synd, och megit wfrom 120

Vngdommen giffuer ieg ingen fred
ieg dantzer met ham til hand faller ned

Saa taler nu Døden til Paffuen.
Her Paffue, følg nu snarlige med
du holder paa Iorden den høyeste sted
En Vicarius Christi du høyste Prelat 125

Dantz du her fore, effter din stat
Girighed och falsk lærdom
haffuer dig (for Gud) giort meget wfrom
Prebender som for arme klercke vore giord
de ære nu kommen til dine bord 130

Eth hoffuit for Christi faar och folck
skulle du haffue verit, oc en god tolck
Du haffuer det nu alt slæt foruend
och alting saa i grunden skiend
Huor kandt du det finde screffuidt 135

ath du skulle saa haffue leffuidt
Ecteskaff som Gud selff bød
haffuer du forbødet vnder Helffuedis nød
Der fore haffue mange bedreffuid hor
och slæmmere synder end nogen mand tror 140

Monne du icke vere skyldig i samme last
met dit forbud du biuder saa fast
Du sætter atskillige faste dagis tide
och andre slig wnyttige ide
Det haffuer du aff dig selff optenckt 145

och mange menniske der met skendt
S: Poul och Apostle flere
de monne icke saa i scrifften lære
See nu til huor det vil gaa
her seer du døden fore dig staa 150

Kand du nu i Himmelen komme
saa giør der til dit beste oc fromme
Alligeuel mot du først met mig dantze
haffde du end paa fire pærle krantze
Nu vil ieg dig skiude i min borg 155
hun er opfyldt met suck och sorg

Paffuen suarer.
Maria forbarme dig, Miserere mei
hielp nu S. Peder, Oui Ohei
Eya aauih, skal ieg nu dø
Da hielp mig nu Maria mø 160
Alt er ieg til høystad vdkaaren
Det er dog nu met mig forlaaren
Ieg skulde holdet Christne i endrectighed
och ledt dem paa den rætte beed
Som de deris siælis føde kunde faa 165
ney, Ieg vaar alt formegit laa
Ieg haffuer vist megit paa fundit
som icke i scrifften er begrundit
Alt det mig fulde, vor hoffmod oc bram
eya, nu frycter ieg for stor skam 170

De hellige fædre som fore mig vaare
gode seder oc stor hellighed de baare
Oc haffue saa skint i Guds tempel
mig och mine effter kommere til exempel
Ieg lod mig tycke ieg vaar en herre 175
ieg vor dog i Synden en trel, diss verre
Haffde ieg och altid giort vel
oc kommet i hu ieg vor en trel
Da haffde ieg icke skickit mig saa ilde
ath klage der paa, er nu forsilde 180

Ath predicke Gudz ord, eller tale der om
det aldrig i min hu kom
Men ieg sende Legater vd, store oc smaa
om de kunde nogen stedz penninge faa
For deris falske Afflad, Løgen och tant 185

som Diefflen mig lærde, oc ieg paa fant
mand viste ey andit, end det løsde oc bant
Guld oc penninge førde de til mig
det fortærede ieg skendelig
Ah, motte ieg leffue en liden stund 190

ieg vilde mig bedre aff hiertens grund
Oc en stor part aff hiemmerige forhuerffue
endog ieg acter der nogit ath erffue
Skulde ieg intet haffue for mit paffuedom
som ieg haffuer lenge hafft i Rom 195

Opstandelse messer lod ieg for mig holde
och der til mange bønner bolde
Nu fornemmer ieg den horde død
hand gør mig baade sorg oc nød
Ieg maa alt nu met hannem bort gaa 200

det hielper mig inthet emod ath staa

Døden suarer.
Denne borg skal ieg nu giffue dig
och flere som skulle nu følge mig.

Døden til Keyseren
Her Keyser, du est en veldig mand
vdkoren, ath styre mange land 205

Den menige Christenhed at forbedre
och Gudz modstandere ath fornedre
Met suerdet wdi retferdighed
ath holle de Christne i endrectighed
Det hørde din stat til ath fuldkomme, 210

det kunde dig baade gaffne och fromme
Men, huad heller det er, eller ey
da gack met mig oc sige icke ney
Ieg vil dig i min borg indkaste
der skalt du græde, oc hyle, oc faste 215

Dine tænder skulle knabre alle sammen
det gaar teg vd for vden gammen

Keyseren Suarer.
Beraad nu gud, oc alle Helgens skare
mig tycker døden vil mig icke spare
Saa we er mig som mit hierte vil bryste 220

der fore kand ieg ey lægedom myste
Om alle Doctor aff Greckeland
vore hoss mig, ath beskue mit vand
Oc kunde ieg æde en Apoteck op
det hielper dog inthet min siuge krop 225

Døden skynder sig alsommest
oc siugdom haffuer mit hierte befest
Mig vor beffalit aff min herre oc Gud
ath ieg skulde leffuit effter hans bud
Mange klagemaal for mig kom 230

O haffde ieg giort den rette dom
Men, er der feil paa min side
da hielpe Guds naade, den vil ieg bide

Døden Suarer
Her er min borg, her skalt du bliffue
Ieg vil nu heden oc flere hid driffue 235

Døden til Keyserinden
Keyserinde Keyserinde du edle quinde
huorlunde staander nu din sinde
Alt dit hierte oc salighed
haffuer du lagt paa hofferdighed
Du skulde dagtinget de wsle oc arme 240

och altid dig offuer dem forbarme
Men kom snarlige, oc følg nu mig
en hel fod lenger recker ieg dig
Met disse samme ord vil ieg oc kalle
Fruer oc Iomfruer i Verden alle 245

Thi, lige saa vil ieg met dem handle
til muld oc iord snarlige foruandle
Holt ved dantz fram, det maa alt vere
det hielper nu icke effter ath kære

Keyserinden Suarer
Aha, huor vnderlig er ieg til sinde 250

dog er ieg en ædel Keyserinde,
Ieg haffuer nu megit met verden at skaffe
O, vilde døden mig icke straffe
Huad kunde det hannem skade vilde han mig spare
at ieg komme icke i saadan fare 255

Motte ieg see mine børns heder och ære
da ville ieg megit glader være
A ney ney, det kand mig icke skee
ieg føler den bitter dødens vee
O Gud til dig er all min lidt 260

Hielp mig nu i denne tidt
Ieg maa nu heden, met døden træde
til megen sorg och ingen glæde

Døden Suarer.
Ieg skall dig nu vise vey
Gack met mig, der hielper icke ney 265

Døden til Konningen
Hoffmectig Første veldig oc rig
træd hid, du skalt nu vere mig lig
Guds ord skulde du altid forfremme
retferdighed och miskund icke glemme
Haffuer du det giort, da vær nu glad 270

du skalt nu til en anden stad
Det hielper icke emod ath staa
du skalt strax heden met mig gaa

Konningen Suarer.
Oho, Alle de læger der ere i vort rige
lader dem alle komme hid tillige 275

Skicker mig oc en mester klog
som haffuer studeret i lægebog
Thi døden begynder mig saare at plauue
Ieg tror ieg fanger ey mange dauue
Ieg ville hand vilde det sætte i dau 280

til ieg finge skicket min ting i lau
Vaare min siel fra Synden fri
da ginge ieg dristelige i denne kri
Nu stinger mig døden saa iemmerlige
ieg kand nu icke for hannem vige 285

O Gud almectiste for din naade.
Hielp mig nu aff denne vaade

Døden Suarer.
Om lægedom ath tale kand icke due
Ieg skal dig i min borg ned skrue

Døden til Hertogen
Kom edle herre velbyrdig och skiøn 290

til dantzen est du megit kiøn
Du begerer end nu mere herredom oc land
oc beskatte oc plaffue mangen mand
Naar du skalt aff Verden gaa
din store rigdom kant du ey met dig faa 295

Gud haffuer giffuet dig megen mact
haffuer du vel giffuet der paa act
Da kand det komme dig til gaffne
naar Gud vil alle for dommen saffne
Men, huad det er, da kom met mig 300
til dødens borg da følger ieg dig

Hertogen Suarer.
Hielp de hellige iii konger aff kolne stad
vil nu døden giøre mig wglad
End nu ath dø er icke min tid
ieg haffuer nu først til verden stor lid 305

Nu er ieg saa siug ieg kand mig ey røre
døden vil mig aff verden køre
Ieg maa nu lide denne nød
Gud frelss mig fra den euige død 310

Døden Suarer
Gack hid strax och sig icke ney 310
ieg vil gaa met och vise dig vey

Døden til Cardinalen
Her Cardinal, met din lange suantz
gack nu hid i denne dantz

Io mere du haffde i verden here
diss ydmygere skulle du for huer mand vere 315

Du skulle den hellige Kircke opstøde
ieg men du haffuer henne moxen lagd øde
Din store missbrug och falske fund
kand dig icke hielpe i denne stund
Kom nu strax ath følge mig 320

Til fremmede land da følger ieg dig

Cardinalen Suarer
Deus meus benaade mig
Thi ieg haffuer aldrig ræt dyrcket dig
Aff Apostlenis sæde hagde ieg naffn
det beuisde ieg aldrig met noget gaffn 325

I deris scrifft ieg ret aldrig saa
Oc icke heller i deris veye ville gaa
Men mere effter Pauuens paafund
det vor mit arbeyde alle stund
Nu seer ieg huad det kand mig forhuerffue 330

thi døden vil mig plat forderffue

Døden suarer
Det er alt nu for silde ath klaffue
du haffuer ende paa dine daffue

Døden til Biscopen
Herre Biscop, du skalt nu høre mig
aff dine dyder siger ieg dig 335

met krig oc orlof heffnde du din harm
och giorde saa mangen mand wsel oc arm
Aff Christi faar plockede du den vuld
aff girighz kunde du icke bliffue fuld
Naar du haffde plocket Christi faar saa fast 340

och giorde dem baade skade oc last
Siden skøtte du ey huort de fare
om de bleffue fri eller komme i snare
Dog skulle du anderledis haffue giort
det haffuer du baade hørt och sport 345

Du skulle selff tagit Christi faar til vare
ath de kunde bleffuit for vden fare
Och skifft blant dem den gode føde
Nu haffuer du moxen lagt dem øde
I huad maade oc met huad fund 350

det talis nu skøt aff huer mandz mund
Ieg kand icke lenger tale met dig
thi du mot nu strax følge mig

Biscopen Suarer.
Pax Domini, oc hans store miskund
vere met oss i denne stund 355

Ieg kand aff min nature forfare
mit liff wil icke lenge vare
Ieg tencker nu huad Paulus screff
til Timotheum en Biscop geff
Huorledis huer Biscop bør ath vere 360

wstraffelig, och altid Guds ord lære
Krig, Iackt, och stackarle ath plauue
det vaar min predicke i mine dauue
Nu er megen wsamdrectighed
opkommen, for min girighed 365

Nu kand ieg mig icke bare
Døden vil mig icke spare.
Ieg haffde nu mindst paa hannem act
nu tager hand mig met vold oc mact

Døden suarer
Suick stille, holdt din mund tilhobe 370
Ieg skal nu kende dig op ath mobe

Døden til Abbeden
Her Abbet, geistlig fader gantz
kom nu hid vdi min dantz
Huor mange Capitteler monne du i vere
Før du kunde din Regel lære 375

Men, huad som der staar screffuit vdi
det lader ieg denne tid gaa forbi
Kloster haffuer du giffuit dig i
for du ville vere for arbeyde fri
Du vilde aldrig noget gaat lære 380

huor Guds ord lærdis ville du ey være
Tenck huor det vil met dig gaa
her seer du Døden for dig staa
Ieg gaar nu icke fra dig før
End du kommer igennem denne trange dør 385

Her Abbet
Hielp Gud oc maria huor er ieg kranck
skal ieg nu dø wden min danck
I viii Capitteler vor ieg vdi
Før ieg kunde bliffue i Orden fri
Der til meget studeret och lest 390

om Ordens begyndelsse altsommest
Huor det er skicket aff første tid
at haffue der lærde mend, at gøre deris flid
Met vnge drenge i gode lærdomme
ath de kunde der aff bliffue fromme 395

Oc der optuctis i ære och dygd
dem sielff til gaffn oc euig frygd
Oc vere dem lydige i alle maade
huad deris læremestere monne dem raade
Saa lenge til de kunde duelig vere 400
selff vel ath leffue, och andre lere
Men nu haffue wi saa fundet paa
ath hellighed skulle paa klosterleffnit staa
Der met haffue wi bedragit mange
som i den mening haffue værit forlange 405

Motte ieg faa bedre aff denne siugdom
Ieg ville gaa paa min fod til Rom
Men døden vil icke staa aff til side
O Gud hielp mig aff sorg oc quide

Døden Suarer
Paa saadant skulle du haffue giffuit act 410

der du vor karsk, och i velmact
Vær nu rede, ath følge mig bort
du skalt icke selff vide huort

Døden til Tydske Ordens herre
Herre Mester aff Tydske orden
paa dig bruser ieg met min torden 415

Til gerighed oc verdens ære
haffde du altid din største begære
Nu gack met mig och ver ey seen
Dette herredom for du aldrig igen

Herren aff Tydske orden suarer
Nu tyckis mig ieg haffuer onde kaar 420

dog haffuer ieg verit her femten aar
Een Guds Ridder, oc en Mester viss
och hafft der fore stort loff och priss
Nu kand icke mit store naffn
komme mig til salighed eller gaffn 425

Thi døden vil mig plat for øde
met stor siugdom oc megen møde

Døden Suarer
Du taler fast om din ære
Dog mot du her icke lenger være

Døden til Docteren i lægekonst
Her Doctor, du beskuer fast dit vand 430

nu skalt du til ith andet land
Hør nu mig Doctor lampe
ieg vil nu holde met dig en kampe
Du skalt icke lenger i glassit kige
For min mact mott du nu vige 435

Docteren i lægekonst Suarer
Hielp Gud ieg er saa ille till pass
det vand ieg haffuer i dette glas
Er bode grønt røt oc blacket
det betegner mit liff vil bliffue stacket
Alt det krud i Apotecken ær 440

hielper mig icke i denne fær
Met krud hialp ieg mangen mand
nu kand det icke gøre mig bistand
Døden kommer met sin snack
oc tager mig bort wden min tack 445

O Gud almectigste benaade mig
min trøst er nu al eniste til dig

Døden Suarer
Kom kom, ieg siger end en gang kom
Dig hielper nu inggen legedom

Døden til Cannicken
Her Domherre, Proficiat, Bona dies 450

bliffuer det forglemt her vorder nogit nyes
Fem Sogne kircker haffde du
De skulle ille bekomme dig nu

Du holt stor Grauiteet offuer dit bord
du ville icke Predicke ith Guds ord 455

De fattige ville du inthet giffue
der fore vil ieg hart met dig kiffue
Din graaskinde kappe skalt du aff legge
Oc bliffue i Iordens sortte vægge

Cannicken Suarer
Eya eya, mig fattige mand 460

skal ieg nu vancke i fremmede land
Her til haffuer ieg hafft stor mact
Paa døden haffde ieg liden act
Motte ieg leffue nogen stund
da bleffue ieg snart Prelat i Lund 465

ieg er der megit duelig til
nu vil døden regere sit spil

Døden Suarer
Gack strax met mig Cannick strunck
Din Grauiteet hielper dig icke munck

Døden til Kirckeheren eller sogne prest
Her Kirckeherre cum licentia kommer ieg til dig 470

du skalt nu strax følge mig
Du haffuer nogen stund verit en hyrde
offuer Christi faar som han køffte dyrde
Dog ath du est en viser mand
du mot alt dantze ved min hand 475

Sogne presten Suarer
Loff oc ære, vere dig euige Gud
for du sender nu til mig dit bud
O Gud, til dig staar alt min lid
vdi velmacht och i dødzens tid
Dit ord som du fickst mig ath føre 480

Det haffuer ieg ladit alle høre
och bad dem der effter gøre och det geme
i hiertet det beuare och aldri gleme
Saa kunde de bliffue der vidt tryg
ath vere hoss dig i glæde euindelig 485

O Herre beuare dine faar fra vlffue grume
och for de hunde som ere stumme
O Herre lad aldrig komme mære
vdi vort hierte, den falske dieffuels lære
Ieg giffuer mig aldelis vnder din mact 490

thi giff icke paa mine synder act

Døden Suarer
Du skalt hu til en hellig stad
Der skalt du euindelig vere glad
Hoss din frelsermand Iesum Christ
den du haffuer bekent for verden vist 495

Døden til Muncken
Broder Siluanus, eller huad du heder
dig er, der ieg saa fast effter leder
Din Klosters regel oc falsk kyskhed
hielper dig icke til salighed
Kom nu strax och dantz met mig
en sorgfuld Afftensang kiender ieg dig 500

Muncken
O Deus huor vnderlig lyde disse ord
dem hørde ieg aldrig offuer vort bord
I Kloster haffuer ieg rolige leffuit
oc megen vnderlig ting bedreffuit 550

Ieg haffuer och verit i Termen wde
och trøglid fra Bonden, øxen och stude
Ville nu døden vere mig saa blid
ath ieg motte leffue en stackit tid
Ieg ville fyllest for synden gøre 510

Nu vil icke døden slig snack høre

Døden suarer
Hør her til nu broder Tuul
læg nu aff din Ordens Kuul
Ieg vil dig heden til mørckit sende
I sorg och drøffuelse skalt du dig vende 515
och all din Ordens glæde haffue ende

Døden til Ridderen
Streng Ridder, fød aff edel stæmme
kom hid, ieg vil dig icke glæmme
Gack nu frem i denne dantz
din macht, verdens ære, oc din finantz 520

Vil nu haffue ende for vden skemt
I din velmact haffde du det glemt

Ridderen Suarer
Hielp Ridder S. Iørgen, mig monne saa suime
aldrig haffde ieg en verre time
I denne nat vaagede ieg saa lenge 525
til Kongelig Maiestat ville til senge
Och holt hans naade met lang snack
ath ieg kunde fortiene megen tack
Nu føler ieg den bitter død
O Gud, hielp mig i denne nød 530

Døden Suarer
Vær strax til rede ath følge mig
Een sorgfuld forlæning giffuer ieg dig

Døden til Officialen
I Geystlige dommere, oc du Official
i skulle nu i een iemmerlig dal
Ieg steffner eder hid til mig nu alle 535

ehuad mand eder vid naffn monne kalle
For dommen skulle i alle gaa
Det hielper icke ath haffue voxe næse paa

Official Suarer
Disse ord nu ære fremførd
haffuer ieg aldrig tilforn hørd 540

Dem ville ieg aldrig tencke paa
icke heller effter Retuished gaa
S. Hans met den røde mund
haffuer forderffuit Retuished i grund
Døden vil mig det nu gælde 545

hand vil mig skilie ved mit vælde

Døden suarer
Dette skulle du førre tencht
Før saadan sorg haffde bleffuit dig skenct

[Her mangler et blad.]

Det vil icke lenger bliffue saa slæt
du skalt nu for en strængere ræt 550

Haffuer du skickit huer ræt och skæl
da gaar det dig for dommeren væl
Men haffuer du sagt wretuisdom
we dig ath du til verden kom

Borgemesteren Suarer.
Ach Gud, huor skal ieg det forstaa 555

ath ieg saa snart aff verden skal gaa
Ieg mente ieg skulle end bliffue sparit
til ieg finge flere sager forklarit
Disse borgere kunde mig icke ombære
de haffue aff mig stor heder och ære 560

Nogen stund haffuer ieg borgemester værit
i gode dage mit leffnit fortærit
Eya, huor stinger nu døden mig
O Gud altmectigste ieg flyer til dig

Døden Suarer
Kom nu met mig Borgemester bold 565

Her er alt ende paa dit vold

Døden til Nunnen
Kloster Nunne du edel pige
Iomfru Alhed du skalt nu vere min lige
Din viiel oc kuuiil oc rosenkrantz skøn
der faare for du icke mere løn 570

(Ey heller for faste och læsning din)
End du haffde gangit och voctet suind

Nunnen Suarer
Hielp Maria, mig er saare mødigt
skal ieg nu dø det gør ieg nødigt
Ieg hører nu ath det duer ey 575

ath tiæne Gud met Klosterey
Ieg haffde mig actid en Jomffru krantz
nu maa ieg hæden i døden dantz

Døden Suarer.
Reck til mig dine huide hender
Ieg følger dig bort fra venner och frender 580

[Her mangler et blad.]

Lad mig end leffue nogen tid
at ieg motte bruge en anden id
End ieg haffuer giort til denne stund
I synd oc ondskaff mange lund
Met slemmen oc demmen i offuerflødighz 585
desligest met hoffmod och wkyskhed
Ieg haffde nu acthit ath giffte mig snart
Nu tager døden mig met en fart

Døden Suarer.
Læg strax aff din pærle krantz
Och følg mig nu i denne dan[tz] 590

Døden til Iomfruen
Iomfru Tore, eller huad du heder
kom hid och lære nu mine seder
Du pleyer ia gerne at gaa i dantz
[Met si]de klæder oc longe suantz
Nu skalt du strax vdi mit næd 595

her er end flere skulle følge mæd

Iomfruen Suarer
Eya motte ieg end bliffue i liffue
der om ville ieg mine klenodie giffue
Døden sparer intet menniskeligt køn
Thi hielp mig nu Marie Søn 600

Døden Suarer
Vi maa alt strax nu heden gaa
det hielper dig icke her lenger ath staa

Døden til Borgeren
Du Borger du vancker til strand oc land
ath du kant bliffue en riger mand
Stor falskhed brugede du met den arme 605

der offuer motte Gud sig forbarme
Du skalt icke lenger bruge sligt suig
Ieg er nu kommen hid effter dig

Borgeren Suarer
[Oh] huad haffuer ieg megit der til giort
[mit] naffn kunde bliffue mangested sport 610

[guld] fick ieg met aager och suig
[nu vil de]t ille bekomme mig

[Her mangler to blad.]

Kom nu strax met mig Per vinge
Det hielper icke dig lenger at tinge

Døden til Embitzmanden
Du Embitzmand, gør nu din flid 615

aff Verden mot du følge mig i denne tid

Haffde du end flere Embede lerd
det hielper dig dog intet i denne ferd

Embitzmanden Suarer.
Hielp nu Gud oc Sancte Loye
I aar skulde ieg skiude Papegoye 620

Døden giffuer mig ingen tid
hand bruger met mig sin største flid
O Gud, giff mig aff din miskund
der beder ieg om aff hiertens grund

Døden Suarer
Ieg vil nu strax gaa aff stæd 625

du vorder alt at følge mæd

Døden til Studenten
Her Domine Baccalaurie, ieg siger saa
du skalt icke lenger til studium gaa
Haffuer du Studeret til Christi ære
en god hielp monne det dig nu være 630

Du skalt alt for den retuise dom
haffde du end Studeret i Rom

Studenten Suarer.
Nequaquam, Expectate, det er icke tid
ieg acter at Studere met større flid
I de siu fri konster vel geffue 635

at ieg maatte her effter ærlige leffue
Maatte ieg met døden disputere
om ieg kunde fri for hannem være
Ieg formercker det hielper mig icke nu
O Herre Gud, kom mig i hu 640

Døden Suarer.
Læg nu aff din Baccalaurie hette
I min borg vil ieg dig sette

Døden til Bonen
Tidicke Bonne, kom met en hast
huem ieg for fat dem holder ieg fast
haffuer du fryctit Gud, oc hafft ham kær 645

Oc elsket din Ieffnchristen fiern oc nær
Da kand dig icke skade ith stycke
Aff denne Verden wil ieg dig rycke

Bonden Suarer
Eya, gadz blaam, Skal ieg nu dø
ieg acter end at høste baade korn oc hø 650

Oc siden der aff gøre mig gaffn
sompt vil ieg sælge i Kiøbenhaffn
Ieg haffuer hiemme saa skøn en daatter
hun er saa huid som nogen taatter
Hendis bryllup vilde ieg gierne gøre før 655

end de skulle bære mig død aff dør
min hustru er saa hederlig en quinde
fulduel kand hun veffue oc spinde
Skal ieg nu fra hende saa snart
det napper i mit hierte fuld hart 660

Fuld ont haffuer ieg i mine tarme
ieg haffuer alt mine fiske varme

Døden Suarer.
Tenck nu huercken paa Kone eller barn
Du skalt nu strax vdi mit garn

Døden til Rytteren
Du Rytter woldest gerne iuncker heten 665

Dantze vort, laet di nicht vordreten
I denne dag vil ieg fickte met dig
du slass til Ridder om du slar mig
Ieg vil din hoffmod ey lenger spare
Dine staalte ord kunde dig icke beuare 670

Rytteren Suarer.
Vol vmme, wolheer mit lichten sinnen.
de nicht enuogen, de kan nicht winnen
Ieg er til freds at døden er vred
ieg vil hannem møde paa Tune hed
Skal hand mig sla i denne dag 675
dog skal hand før haffue megen wmag
Skal ieg dog slass i denne strid
Til Gud setter ieg nu all min lid

Døden Suarer.
Ieg sagde dig ath du skulle vige
Du ficktede aldrig met min lige 680

Døden til Ammen oc Barned
Du Amme, kom hid met dit Barn
ieg haffuer nu vdsæt alle Garn
Brødre oc Søstre skulle nu met
Vnge oc gamble i huer en stet

Ammen Suarer.
O Græselig død, ieg paa dig øber 685

spare dette barn som ieg nu suøber
Du kant dog lidet aff mig vinde
Ieg er en fattig skrøbelig quinde
Det vil nu vere for wden skempt
døden haffuer mit hierte klempt 690

Thi wil ieg mig nu Gud befale

[Her mangler to blad.]

Nu kommer døden met sin macht
paa hannem haffde ieg ingen acht
Ieg er saa siug ieg kand icke gaa
Hielp mig Gud som alting formaa 695

Døden Suarer.
Læg nu aff din Spanske kappe
Padder oc Orm skulle dine Tarme nappe
Enden paa denne Dødedantz

En endelig beslutning Och
en formaning til alle.

Christelige venner, i haffue nu seet
det som er for eder teet 700

[Her mangler to blad.]

 

Den gamle danske Dødedans (utg. av Raphael Meyer, København 1896)

Dette er en gjengivelse av teksten i det eneste eksemplaret som finnes av den gamle danske Dødedansen. Man antar at trykket er fra 1550-årene, men teksten kan være skrevet før.

Teksten nedenfor er basert på Den gamle danske Dødedans (utg. av Raphael Meyer, København 1896).

Årvåkne lesere vil merke seg at Meyer-utgavens feil i linjenummereringen er beholdt (se linjene 500–505); dette er gjort fordi denne utgaven fortsatt er referanseutgaven.

Klammer i teksten viser utgiverens innskriving av det antatte teksttap.

For tresnittene av de forskjellige personene henvises til «innholdsfortegnelsen» før teksten.

 

Når oppsto dødsdansmotivet?

Forskerne er uenige om hvordan dødsdansmotivet oppsto. Man har vist til folkelige forestillinger der de døde står opp av sine graver om natten for å danse med de levende. Noen ser det latinske diktet Vado mori fra 1200/1300-tallet som en mulig første dødsdanstekst. Legenden om de tre levende og de tre døde trekkes frem som forbundet med dødsdansmotivets utvikling. Videre har man vist til de litterære sekkebetegnelsene Contemptus mundi (forakt for den jordiske verden), Memento mori (husk at du skal dø) og Ars moriendi (kunsten å dø) som beslektet med dødsdansmotivet. Det synes dog blant moderne dødsdansforskere å være en tendens til at man ser dette som selvstendige enheter uten direkte forbindelse til dødsdansen.

Det hersker uenighet om hva som kom først av dødsdans-skuespillet og de billedlige fremstillingene av dødsdansen.

I billedkunsten ble dødsdansen først fremstilt som en kjede av forskjellige standspersoner med dødninger imellom. Etter hvert oppløstes den gamle kjeden av dansende (annenhver død og levende) av parfremstillinger (døden og jomfruen, døden og biskopen osv.). Kvalitativt står Holbeins Imagines Mortis i en særstilling.

Det antas å være en sammenheng mellom dødsdanskunsten og botsstemningene i forbindelse med senmiddelalderens store pestepidemier. Tiggerordenene (som – inspirert av Frans av Assisi – oppsto på begynnelsen av 1200-tallet), forestillingene om den uventede døds katastrofale følger, «likhetstankegangen» (døde er vi alle like) og generelle apokalyptiske og asketiske strømninger i tiden kan også ha vært gjødning til fremveksten av de tidligste dødsdansene.

 

Dødsdansmotivet i årstall

Flere av årstallene må betraktes som omtrentlige. Jeg setter pris på rettelser/kommentarer.
Kildeliste står nederst på siden.

 

 

 

 

 

1050–1250

Det lages en rekke tekster (både på latin og på folkespråkene) som går under betegnelsen Contemptus mundi (forakt for den jordiske verden).

 

 

1200-tallet

Det er mulig at dødsdansene oppstår allerede på 1200-tallet – i Frankrike.

1200-tallet eller begynnelsen av 1300-tallet

Et lite, latinsk dikt, kjent som Vado mori (Jeg går mot døden), kan være den eldste bevarte dødsdanstekst. Diktet er ikke bare monologisk; det har også forløpet av folk fra forskjellige stender som et strukturerende element, akkurat som de senere dødsdansene. I diktet stiger en etter en person frem og klager over at han skal dø.

1323

Den første (?) billedlige fremstilling av en fiolinspillende dødning (latinsk missale i Det kongelige bibliotek i Haag). (Se Johansen s. 49)

1347–53

I løpet av disse årene dør omtrent en tredjedel av Europas befolkning som følge av pest, underernæring og feilernæring.
Særlig svartedauden anses av mange som en viktig bakgrunn for forståelsen av dødsdansenes opprinnelse og utbredelse, selv om det ikke finnes et direkte årsaksforhold.

1350 ca.

Dominikansk Würzburg-håndskrift med 24 figurer og latinsk tekst. Til hver figur hørte to vers på heksameter med innrim (et ord inne i verslinjen rimer med linjens sluttord). Senere blir det laget en latinsk oversettelse av denne. (Lemmer s. 111)
Würzburg-dødsdansen er bare overlevert i blokkbøker fra 1400-tallet.

1374

Jean Le Fèvre oversatte til fransk (og bearbeidet) den latinske teksten av Würzburg-håndskriftet (se 1350). Ifølge Lemmer var det denne teksten som ble brukt til dødsdansen på De uskyldiges kirkegård i Paris (se 1424).

I hvilken grad sanktveitsdansen (tidligere kalt sanktjohannesdansen) er relevant for forståelsen av dødsdansmotivet, kan diskuteres. Det er imidlertid grunn til å nevne fenomenet: «I 1374 optrådte i Aachen en art sindssygdom, hvor de angrepne i store skarer opførte rasende danse på gader og i kirker; de syge var hallucinerede, så og hørte intet omkr. sig, men nogle troede, at de var ved at drukne i en blodstrøm, andre følte sig henrykkede til himmerige. Efter dans i timevis faldt de udmattede om og klagede over dødsangst. Under raseriet svulmede deres underliv op, og man søgte at hjælpe påa denne ‘trommesyge’ med stramt bundne tørklæder. Denne sygdom, der bredte sig til Nederl., kaldtes Sankt Johannes-dansen; den optrådte indtil 1600-tallet, hvor den ebbede ud.» (Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder bd 21, sp. 312. Kbh. 1958–78). En liknende type manisk dans beskrives også av Henrik Smith i hans Lægebog (1577) i kapittelet som omhandler Vildelse (Mania).

1393

I kirken Caudebec oppføres et dødsdansaktig drama. Abbé Miette skriver: «De optrædende repræsenterede alle Stænder fra Sceptret til Hyrdestaven. En efter en forlod Skuepladsen for at vise, hvorledes enhver kom til sit Endeligt, Konge saa vel som Hyrde.» (Johansen s. 49)

1400–1460

En dødsdans males i abbedikirken La Chaise-Dieu i Haute-Loire, og dette kan være den eldste dødsdansfremstilling man kjenner. Et bilde fra denne er gjengitt i Philippe Ariès: The Hour of Our Death, billedseksjonen mellom s. 204 og 205. Noen operer også med 1470 som tilblivelsesår.

1416

To håndskrift fra abbedikirken Saint Victor med den ledsagende teksten fra Innocent-dødsdansen (Ihr müßt s. 29).

1424–25

På innsidene av murene til De uskyldiges kirkegård i Paris (Cimetière des Innocents) males en dødsdans.
Denne dødsdansen må ha vakt stor oppsikt. Maleriet gikk ifølge Patrick Layet (Ihr müßt … s. 28) til grunne 1634; vi kjenner det gjennom bokutgaven av 1485 (se dette år).
Cimetière des Innocents var et yndet åsted for spaserturer. På kirkegården ble det også bedrevet en omfattende handelsvirksomhet og prostitusjon (se Philippe Ariès: The Hour of Our Death s. 69f).

1426

Teksten på den parisiske dødsdansen (se 1424) er utgangspunktet for en engelsk oversettelse foretatt av munken Lydgate.

1429

Håndskrift fra dominikanerklosteret i Lille med den ledsagende teksten fra Innocent-dødsdansen. (Ihr müßt s. 29)

1440 ca

På kirkegårdsmuren ved Dominikanerklosteret i Basel (Großbasler Dominikanerkloster) males en variant av den klingenthalske dødsdans (se 1480). Kunstneren er ukjent, men det kan være Konrad Witz (ca 1400–før 1447).
Denne dødsdansen ble viden kjent. Under rivingen av muren i 1805, klarte noen ihuga kunstvenner å redde tre tekst- og 19 bildefragmenter. Om den skiftende verdsettingen av denne dødsdansen skriver Franz Egger: «War die Todesthematik während des Barock besonders beliebt gewesen, so hatte die Aufklärung dem Thema nichts mehr abgewinnen können und das Bild verwahrlosen lassen. Das neue Zeitalter, das den Menschen von allen religiösen Zwängen hatte befreien wollen, hatte mit einem Bild, das zur Busse und Umkehr mahnte und die Allmacht des Todes vergegenwärtigte, nichts mehr anfangen können. Die gemalte Busspredigt war zum Relikt eines glücklich überwundenen Zeitalters geworden.» (Ihr müßt s. 43)

Disse restene finnes nå i Basels historiske museum.
Kunstneren stiller seg friere overfor overleveringen, og restene av dødsdansens opprinnelse som drama er forsvunnet. Kunstneren «ved ikke noget om deres gamle Teaterkostume, men gjør dem til rigtige Lig, mere eller mindre opløste, med Hud og Kød hængende i Laser paa de bare Knokler» (Johansen s. 58). Dødens grusomhet og håning av sine ofre er et nytt element.
En akvarellkopi av denne dødsdansen er gjengitt i Ihr müßt alle nach meiner Pfeife tanzen (s. 44). Døden er i et av danseparene fremstilt som svart (jf. 1486).

Dødsdans i Wengenkirche i Ulm.

1449

Hertugen av Burgund lar en dødsdans bli oppført ved sitt hoff i Brugge: «un certain jeu, histoire et moralité sur la fait de la danse macabre» (sitert etter Manfred Lemmers etterord i Der Heidelberger Totentanz von 1485).

1450–60

En etterlikning av den parisiske kirkegårdsdødsdansen (se 1424) lages i en kirke i Kermaria i Bretagne.

1460

Pergamenthåndskrift i Kassel viser påvirkning fra fransk dødsdanslitteratur.

1463

Bernt Notke (ca 1440–1509) maler en dødsdans i Mariakirken i Lübeck. Denne utgis første gang i bokform i 1489.

1465

Dødsdans-blokkbok lages i Heidelberg (finnes i et samlebind).

1466

Michaut utgir De blindes dans.

1480

Dødsdans-blokkbok lages i München (bare bildene er bevart).

1480 ca.

Dødsdansbilde i korsgangen ved nonneklosterets kirkegård i Klingenthal (Kleinbasler Kloster Klingenthal). Begynner ved kirkegårdens benhus. (Ihr müßt s. 57)

1480–89

Den belgisk-nordfranske maleren Simon Marmion (1425–89) lager et bilde av St. Bertinis liv. I bakgrunnen sees en dødsdans på en av bygningene.

1485

Guyot Marchant utgir i Paris en bok med versene fra De uskyldiges kirkegård (se 1424). Til versene ble det laget tresnitt basert på maleriet på muren. Dødsdansen skal lære folk å dø riktig. Slik lyder de innledende ordene i tysk oversettelse ved Gert Kaiser i boken Der tanzende Tod: «Oh, vernünftige Kreatur,/die du das ewige Leben begehrst,/hier hast du denkwürdige Belehrung,/um das sterbliche Leben richtig zu beschließen.» (Sitert etter Ihr müßt s. 21.)

Fra 1485 kommer det mange franske utgaver som kopierer Innocent-bildene eller benytter Marchant-tresnittene som forelegg (se note 13 Ihr müßt s. 29).

1486

En ny utgave av Guyot Marchants dødsdans utkommer (se 1485). Nå er også kvinnene inkludert (dog er bare to av kvinnene representert med tresnittillustrasjoner; de resterende kvinnene blir illustrert i nyutgaven 1491). Ved kvinnenes dødsdans er innlederen – for å forsterke skrekkeffekten – en neger (jf. 1440).
Teksten til kvinnenes dødsdans er skrevet av Martial d’Auvergne (1430–1508). Det finnes flere håndskrifter av denne teksten som er eldre enn Marchants bok. (Se note 4 på s. 35 i Ihr müßt.)
Boken inneholder også et tillegg med legenden om de tre levende og de tre døde.

1488

Heidelberg-skjelettHeidelberg-utgaven (Ihr müßt s. 24).
Boktrykker: Heinrich Knoblochtzer.
(Manfred Lemmer opererer med 1485 som tilblivelsesår.)

På disse tresnittene (se ill. t.h.) er døden fremstilt med delvis råtnet hud, med åpen mage, og på flere av bildene tyter det ormer ut av hans kropp.
Tresnittene er enkle i streken, men har allikevel stor virkningskraft. Heidelberg-utgaven er også spesiell fordi døden fremstilles med en mengde forskjellige instrumenter.

Illustrasjonen t.h. viser en dødningeskikkelse ved kirkegårdens benhus (speilvendt detalj).

Teksten er (av plasshensyn) trykt som prosa, selv om den består av parvis rimede vers. Til hvert av tekstavsnittene hører en initial.

1489

Lübeck-inkunabel: «speigel des dodes» – første bokutgave av dødsdansmaleriet i Mariakirken i Lübeck (se 1463).
De primitive illustrasjonene til den danske dødsdansen er laget med de samme trestokkene denne Lübeck-utgaven er laget med (Ihr müßt s. 111 og Meyer s. 9).
Finnes i Germanisches Nationalmuseum i Nürnberg.
Av Raphael Meyer kalt «B».

1490

Dødsdans i Mariakirken i Berlin. 22 meter langt veggmaleri. Noen opererer med 1484 som tilblivelsesår. (Se også 1539.)
Døden fremstilles på disse bildene som en anemisk, underernært mann, og opptoget minner mer om en prosesjon enn en grotesk dans.

Dette veggmaleriet ble gjenoppdaget først 1860.

Det utkommer en ny utgave av Marchants dødsdansbok, og dette er en kopi av 1486-utgaven.

15. oktober utgis en latinsk dødsdansutgave av Goddefroi de Marnef med Marchants tresnitt. Et eksemplar av denne (som i sin tid var eid av Ravensburg-humanisten Michael Hummelberger) befinner seg i BOSS.

 1491

Ny Marchant-utgave (uten kvinneskikkelser) og en utvidet utgave av 1486-utgaven (Ihr müßt s. 29 og 35)

 1492

Ny Marchant-utgave som følger 1486-utgaven (Ihr müßt s. 29).

Ny utgave av Heidelberg-utgaven fra 1488 (Ihr müßt s. 24).

1493

Svigermors drøm. Klikk for å se hele bildet.Hartmann Schedel (1440–1514) utgir sin berømte verdenskrønike Liber Chronicarum cum figuris et maginibus ab initio mundi med tresnitt av Michael Wolgemuth og Hans Pleydenwurff. Albrecht Dürer, Wolgemuths elev, har sannsynligvis deltatt i arbeidet med utgivelsen.
Det finnes i denne et bilde av fem dødninger: en spiller på et blåseinstrument, en er på vei opp av graven og de tre andre danser. (Klikk på bildet for å se det omtalte tresnittet.)

1496

Ny utgave av Lübeck-inkunabelen fra 1489. Denne finnes i Wolfenbüttel.

Slutten av 1400-tallet

Bernt Notke (ca 1440–1509) maler en dødsdans i Nikolauskirken i Tallinn (Reval).

1510

Albrecht Dürer lager et tresnitt av Døden som høflig presenterer en landsknekt et timeglass på en kirkegård.

1512

I Paris utgis Danse macabre des hommes av Jehan Trepperels (senior) enke og Jehan Jehannot. Dateringen er usikker. Eksemplarer finnes i Bern og BOSS. Utgangspunktet er Danse macabre-fresken på kirkegården Cimetière des Innocents (se 1424). For ytterligere info se Ihr müßt s. 28–30)

Simon Vostres berømte tidebok utkommer. Den inneholder tresnitt i margen hvor døden dreper folk med en stor pil.

1515–20

Niclaus Manuel Deutsch maler en dødsdans i Bern. Denne ble ødelagt i 1660, men to vannfargekopier finnes fortsatt.
Det er en utpreget antikatolsk ånd over maleriet, noe som også kjennetegner det danske dødsdansskuespillet.
Kunstneren har inkludert seg selv i bildet: Mens han maler på den siste figurgruppen (hedninger og jøder), kommer Døden for å hente ham.

1520

Utgivelse av dødsdansen i Lübeck. Et eksemplar finnes i The Bodleian Library i Oxford.
Av Raphael Meyer kalt «A»

1522–26

Lützelburger lager tresnitt etter Holbeins tegninger til en dødsdansserie (Basel).

1529

Dødsdansfremstillingen på Cimetière des Innocents i Paris ødelegges (se 1424).

1538

En fransk utgave av Holbeins dødsdans-trykk

1539 ca.

Dødsdansen i Mariakirken i Berlin (1490) overkalkes som følge av reformasjonen.

1552–1558

Boktrykker: Hans Vingaard, København.
Sannsynlig tid for utgivelsen av den gamle danske dødsdans. De krasse utfallene mot katolisismen synes dog å antyde at skuespillet er skrevet før 1540.

1634

Salomo Sartorius utgir den gamle danske dødsdansen på nytt. Se her.

1650

Rudolph Meyer utgir en dødsdans i Zürich.

1738

Lydert Høyer oversetter Lübeck-dødsdansen til dansk: Den Lübeckske Dødning-Dants, som er at see afmalet udi St. Mariæ Kirke i Lübeck, de Lysthavende til Fornøjelse og for sin Mærkværdigheds skyld efter Begjæring udi danske Rim oversat af Lydert Høyer. Trykt hos Ernst Henrich Berling, København. 1 ark i oktav. (Nyerup s. 308f)

1762

Det menneskelige Livs Flugt, Eller Døde-Dands, Hvorudi ved tydelige Forestillinger og Undervisnings-Vers viises, hvorledes at Døden, uden Persons Anseelse, dandser af med enhver, endog ofte uformodentlig, fra Verden til Ævigheden, Afbildet ved lærerige Stykker, og Samtaler imellem Døden og Personerne. Forlagt og besørget til sine Landsmænds nytte og Fornøjelse af Thomas Larsen Borup. Kiøbenhavn, 1762, trykt og findes til kiøbs hos T.L. Borup, boende i store Helliggeist-Strædet. (Nyerup s. 310, men rettskrivningen ovenfor følger faksimileutgaven, ikke Nyerups unøyaktige gjengivelse.) Se tittelbladet.

 

 

Dødedansen i verdenslitteraturen, se Totentanz-online.de.

 

 

 

 

Den danske Dødedansen

Den danske Dødedansen er en uanselig liten bok som ble trykt i Hans Vingaards trykkeri i København en gang mellom 1552 og 1558. De kraftige antikatolske utfallene i teksten får en til å tenke mer i retning av tiden rundt 1536 (da reformasjonen innføres i Norge og Danmark), og Raphael Meyer antyder at selve teksten kan være fra omtrent 1536, mens den trykte utgaven som er bevart i Det kongelige Bibliotek i København godt kan være fra 1552-1558. Det kan være at teksten ikke ble trykt før denne tid, selv om den var nedskrevet før.

Les teksten til den gamle danske dødedans. Fotografier av originalen finnes på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.

Dødedantz fra 1664 kan leses på Martin Hagstrøms imponerende dødsdanssider. Her finner man også en sammenlikning av teksten i de to versjoner.

 

Om ordene Totentanz og danse macabre 

P. Johansen mener at det var med den spanske og den tyske oversettelsen av det franske «danse macabre» til henholdsvis «dança de la muerte» og «Totentanz» at danseelementet kom inn i dødsdanskunsten. På tidlig middelalderfransk betydde nemlig ikke ordet «danse» «dans», men «prosesjon». Dette er også et påfallende trekk ved de første dødsdansfremstillingene; der går man i prosesjon. Den groteske dansen blir først vanlig senere. Ifølge Johansen (s. 46) er det franske «danse macabre» en forvrengning av de arabiske ordene «Tanz-el-maqabir» (som ofte feilaktig gjengis «Tanz-d-maqabir»), som betyr «opptøyer på kirkegården». Dette mener han kom til Frankrike via det maurerstyrte Spania.

Jeg har ikke sett denne tolkningen annetsteds, hvilket imidlertid ikke behøver bety at den er feil.

 

 

 

 

Fra Guyot Marchants dødsdansbok med tresnitt etter maleriet på Cimetière des Innocents i Paris. Førsteutgaven kom i 1485, 61 år etter at maleriet på kirkegårdsmuren ble laget.

 

 

 

 

 

Dødsdansen i Mariakirken i Berlin (1490)


Lukas © Verlag. With permission.

Dødsdansen på veggen i Mariakirken i Berlin ble laget 1490. I 1992 ble maleriet bygd inn i en glasskonstruksjon som skal verne mot fuktighet. Tekstens nedre kant befinner seg nesten to meter over gulvet. Bilde og tekst har en høyde på omtrent to meter. Fra gulvet til øvre billedkant er det med andre ord nesten fire meter.
Gå tilbake til kronologisk oversikt over dødsdansmotivet.

 


Lukas © Verlag
. With permission.

 

 

 

Tresnittene – del 1

Den gamle danske Dødedansen er bare bevart i ett eksemplar, som man har datert til 1552–58. Det er en liten, uanselig bok.

Tresnittene viser de forskjellige personene som en etter en blir konfrontert med Døden. Illustrasjonene av Døden er plassert i dødsdansteksten.


Paven


Keiseren


Keiserinnen


Kongen


Hertugen


Kardinalen


Biskopen
(Et tresnitt som likner på dette ble brukt i Hans Tavsends svar til biskop Beldenak, trykt i Viborg 1524 av Hans Vingaard)


Abbeden


Den tyske ordensherren


Legen


Kanniken


Soknepresten
(Samme tresnitt er brukt i Peder Palladius’ oversettelse av Luthers Enchiridion fra 1538. Det illustrerer det tredje bud: «Kom ihw ath helligholde din huiledag». Boktrykker var Hans Vingaard.)


Munken
(Samme tresnitt ble brukt i et flygeskrift fra 1547, se KLNM bd. 15s. 43)


Ridderen

[Bilde mangler]

Officialen


Eneboeren (?)
(Teksten ukjent fordi et blad mangler)

 

 

 

Den gamle danske Dødedansen er bare bevart i ett eksemplar, som man har datert til 1552–58. Det er en liten, uanselig bok, som befinner seg i Det Kongelige Bibliotek i København.

De tresnittene som man finner på denne siden og på tresnittene – del 1, er de som viser de forskjellige personene som en etter en blir konfrontert med Døden. Illustrasjonene av Døden er plassert i dødsdansteksten.
Klikk på bildet for å gå til tekststedet der personene konfronteres med Døden.

 


Borgermesteren


Nonnen


Junkeren
(Bare et fragment av den tilhørende teksten er tilgjengelig fordi et blad mangler)


Jomfruen

 


Håndverkeren
(Embitzmanden)


Studenten


Bonden


Rytteren

 

 

 

Kilder:
Den gamle danske Dødedans. Utg. av Raphael Meyer. Kbh. 1896
Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder bd 2 (billedseksjonen bakerst). Kbh. 1958–78

 

Lystige døde fra Hartmann Schedels Weltchronik (1493)

Døde fra Schedels Weltchronik

Dette bildet danner avslutningen på Schedels beskrivelse av menneskenes historie fra Adam og Eva til hans egen tid, og står altså rett før den delen som omhandler den snarlige dom og «ende der werlt» (se Ihr müsst alle nach meiner Pfeife tanzen s. 26, hvor også bildet er gjengitt i farger).

 

Noen opplysninger

Ossuarium
Ossuarium, også kalt benhus: vanligvis en separat bygning på kirkegården hvor knokler ble bevart. Philippe Ariès skriver dette om benhusene i The Hour of Our Death (s. 382): «It is true that in the Christian Middle Ages the bones were dug up long after burial and piled in the galleries of charnels, sheds, or chapels. There were no cemeteries without these storage places. But the transfer to the charnel had no symbolic meaning; its only purpose was to make room for other graves.»
I noen benhus var knoklene på utstilling, andre steder var de skjult. Forestillingen om kjødets oppstandelse på den ytterste dag var årsaken til den ærbødighet man viste disse knoklene. (Se for øvrig Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, bd. 13, sp. 48, art. «Ossarium»)

Titulusstreken
På følgende steder i Dødedansen er det brukt en strek over en vokal for å markere at en etterfølgende bokstav er utelatt (her markert med rød bokstav): 28 (gamle-gammle), 218 (Helges-Helgens), 302 (koger-konger), 386 (krack-kranck), 470 (cu-cum og komer-kommer), 503 (de-dem).
Denne streken kalles titulusstreken (se Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, bd. 1, sp. 5ff, art. «Abbreviaturer»)

Vado mori
«Vado mori» betyr «jeg går mot døden».

Z
Bokstaven z brukes stundom i stedet for «et» eller «ed»: 80 (mz=met/med), 339 (girighz=girighed), 585 (offuerflødighz=offuerflødighed)

 

 

Kilder

Den gamle danske Dødedans. Utg. av Raphael Meyer. Kbh. 1896
Carl Fehrman: Dødsdansen. I Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder bd 3, sp. 449-455). Kbh. 1958
P. Johansen: Dødens Billede. Et Udsnit af Kunstens og Kulturens Historie. Kbh 1917
Peter Walther: Der Berliner Totentanz zu St. Marien. Berlin 1997.

Takk til Lukas Verlag for tillatelse til bruk av materiale fra Der Berliner Totentanz zu St. Marien.

 

Kilder:
Winfried Frey og Hartmut Freytag (red.): Ihr müßt alle nach meiner Pfeife tanzen. Hannover 2000. (Katalog til utstillingen Totentänze vom 15. bis 20. Jahrhundert aus den Beständen der Herzog August Bibliothek Wolfenbüttel und der Bibliothek Otto Schäfer Schweinfurt.)
Den gamle danske Dødedans. Utg. av Raphael Meyer. Kbh. 1896
Carl Fehrman: Dødsdansen. I Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder bd 3, sp. 449-455 og bd 21, sp. 312f). Kbh. 1958–78
P. Johansen: Dødens Billede. Et Udsnit af Kunstens og Kulturens Historie. Kbh 1917
Der Heidelberger Totentanz von 1485. Utg. av Manfred Lemmer. Frankfurt am Main 1991.
Peter Walther: Der Berliner Totentanz zu St. Marien. Lukas Verlag.
Rasmus Nyerup: Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge igjennem Aarhundreder, utgitt på Andreas Seidelins Forlag i København 1816.
Thomas Cramer: Geschichte der deutschen Literatur im späten Mittelalter (München 2000, DTV2450)

Den gamle danske dødedans i Det Kongelige Bibliotek