Logo Gravgaver.no

Henrik Smith: Lægebog (1577)
(Utdrag)

Kommer nogen fra sine Sind oc bliffuer vilder.

Mania, kaldis aff Lægerne Vildelse / oc er den Siugdom som haffuer sin varelse vdi Hiernens første rom aff den onde vædske som der inde forsamlet er. Oc samme Siugdom kommer stundem aff Hoffuedens onde Complexie. Stundem aff ond Mad oc dricke / aff huilcke vdi Maffuen forsamlis en end offuerflødig vædske som op vdi Hoffuedet far. Stundem oc der aff at en er hed / oc dricker hastelige det som kalt er. Stundem aff den Mad som hedmer oc formeget peberet er / oc aff Huideløg / huor aff vædsken forbrendis. Stundem kommer denne Siugdom aff vduortis ting / som er / Om nogen bidis aff en galen Hund. Stundem aff wsunt oc forgifftig vær. Stundem aff stor Sorg oc Modgang aff megen studering / aff megen Vect / aff megen Faste. Stundem aff nogen flydelse / som icke haffuer sin rette gang / saa som det skeer naar som Quind folck icke haffue deris Tid oc Blomsters rette flydelse. Stundem der aff / at mand haffuer icke god Stolgang / men det ligger oc raadner / ocsaa opfar vdi Hoffuedet. Stundem oc aff det offuerflødigt Blodt.

Aff Blodet.
Kommer denne Siugdom aff Blodet / det kand mand saaledis forfare. Hand taler stedse / Dantzer / Springer / Siunger oc er glad / Mener at hand er rig oc haffuer meget Gods / oc at al Verden hører hannem til / Hand hører gierne Trompe / Harpe / oc andre subtilige Læge / Hans Puls er stor oc slar fast / Hans vand er tyckt oc røt.

Aff Cholera.
Kommer denne Siugdom aff den røde Cholera / det er / aff det forbrende tørre Blod / da kiffuis oc trættis den Siuge gierne / raaber oc skriger / oc slar sig selff / oc andre som ere hos hannem / oc er meget wstyrig / Hans Puls er liden / oc slar hastelige / Hans Vand er røt oc skønt / Hans complexie er varm oc tør.

Aff kuld oc tørhed.
Kommer denne Siugdom aff kuld oc tørhed / da er hand altid bedrøffuet / græder stedse / rædis faar huer mand / Naar som hand seer Ris eller Straa / siunis hannem at det er Hugorme oc Taadser / Oc hand vil gierne vere i den sted som mørckt er / oc knytter sine Hender tilsammen / oc reddis at mand vil tage noget aff dem / hand galer oc stundem som en Hane / eller klucker som en Høne / Stundem giøer hand som en Hund / er stedse redt at mand vil gribe oc fange hannem / Hans Vand er huit oc skønt met en Kreetz farffuet som Bly.

Aff Phlegmate.
Er denne Siugdom aff Phlegma, da siunis den Siuge at hand er vdi it Vand / oc soffuer gierne / Tal oc paakalder Dieffuelen / oc denne Siugdom komer aff kaald forfulet vædske / som sig vdi Hiernen forsamlet haffuer / Hans Vand er huit oc blegt / oc Puls Aaren slar langsommelige.

Aff Sorge.
Haffuer nogen faaet denne Siugdom aff Sorg oc Bedrøffuelse / da skal mand tale oc handle venlige oc kierlige met hannem / glæde hannem oc loffue hannem meget gaat. Er det en Mands Persone / da skal mand sætte hos hannem smucke oc subtilige Quind folck / oc loffue hannem it aff dem / her aff stillis hand til fridz. Er det it Quindekiøn / da skal hun glædis met Mend / Mand skal loffue hende en aff dem / Her aff vederquegis hun / oc kommer til sit skel igien. Oc huo som denne Siugdom haffuer / met hannem skal mand saaledis handle.
Mand skal giffue hannem den Mad som køler oc lættelige fordøffuis oc fortæris / vngt grisse Kiød / vnge Høns / ferske Æg. Ingen sterckt drick skal mand giffue hannem. Haffuer hand icke god Stolgang / da skal mand giffue hannem om Afftenen / naar hand vil sig nedlegge til Søffns / it Quintin Pillulas Cochias, de rense den Siugis hoffuet. Den Siuge skal oc leggis vdi en kolder sted / saa at Været kand blæse paa hannem. Haffuer den Siuge meget Blod vdi sig / da skal mand lade den mellemste Aare som sidder faare vdi hans Pande / oc paa den siette dag der effter skal hoffuet Aaren ladis / paa begge Hender hos Tommelfingrene.
Denne drick tiener saare vel til dem som denne Siugdom haffue.
Tag it lidet Kaalfad fult aff Byg / Skersøde iij. Lodt / Veybrede en Haand fuld / siud disse vdi tre Potter ferskt Vand / sie det igiennem en Klud / oc lad det kølis / oc giff saa den Siuge her aff at dricke.
Den Siugis Hoffuet skal oc toes met Vand / huor i Chammilleblommer oc Jernurt saadne ere.

Aff Phlegmate.
Er denne Siugdom aff Phlegma, eller aff offuerflødig Kuld / da giff den Siuge den Mad som hannem verme kand / oc lad hannem holde sig varm / rens oc purgere hannem saaledis:

Purgatz.
Tag Seneblad smaa støtte til Puluer it halfft Lodt / Sucker it Lodt / god Brendeuin en Eggeskal fuld / Vand aff Oxetungis vrt / lige saa meget / sammeledis oc god Rinsk Vin / Erte saad som intet Salt eller Fet i kommet er / saa meget som alt dette forneffnde er / tør disse vel tilsammen / oc giff den Siuge her aff Aarle om Morgenen fastendis / førre lidet varmt giort.
Den tredie Dag der effter om Afftenen / naar som den Siuge vil sig nedlegge til ro oc huile / da giff hannem Pillulas Cochias it Quintin. Den siuge skal leggis paa den sted som intet Væder kand komme til hannem. Er det om Vinteren / da lad hannem bliffue vdi Stuen dag oc nat. Men er det om Sommeren / da giør en god Ild vdi hans Herberge oc Kammer aff Eneber riss / som bærrene end side paa / det giør den Siuge saare gaat. Den Siugis Mad oc Dricke skal redis met Saffran / gamle Høner oc Duer vel saadne tiene hannem saare vel / de giffue stor Krafft oc Varme.
Haffuer den Siuge stor hede vdi sit Hoffuet / da leg dette effterscreffne paa hans Pande oc vdi hans Tindinger.
Tag Hussløg / Rosen blad / lige meget aff huert / stød oc blend disse met Quindemelck / brug dette som sagt er / her aff kølis Blodet / oc Pinen mindskis.
Mand maa tage en sort Høne oc Flecke hende vdi tu / oc binde hende saa varm om den Siugis hoffuet.
Mand maa oc giffue den Siuge Afften oc Morgen aff denne Drick / en god Drick at dricke.
Tag Saffran / Canelebarck / aff huert it halfft Quintin / stød dem smaa / oc bint dem vdi en Klud / Heng hannem vdi en Potte Vin / huor vdi it Lodt god Brendeuin er lagt.
Dette effterfølgendis styrcker Hoffuedet oc Hiernen saare vel om det brugis vdi Madden.
Tag Saffran it Quintin / Canelebarck it halfft Lodt / Neglicker it halfft Quintin / Sucker tu Lodt.
Om mand giffuer den Siuge Peonie Kierner smaa støtte til Puluer met Vin at dricke / da kommer den Siuge til sig igien.

Aff Cholera.
Naar som denne Siugdom kommer aff den offuerflødige sorte Cholera / hun er den alsomuærste / Thi den Materia gaar til Milten oc Hiernen / Oc huo som denne Siugdom haffuer / hand haffuer ingen ro huercken Dag eller Nat / hand taler met sig selff / lige som der talede nogen met hannem / oc almindelige gierne plagis hand aff den onde Aand / oc hand kand saaledis hielpis / vden saa er at Gud hannem besynderlige straffe vil.

Purgatz.
Tag Seneblad it halfft Lodt / smaa støt til Puluer / god Brendeuin saa meget som der kand gaa vdi to Eggeskaler / oc tre gange saa meget anden god Vin / rør den vel tilsammen / oc giff den Siuge her aff vdi tre Morgen fastendis.
Eller mand maa giffue den Siuge Brendeuin met anden Vin som sagt er / huor vdi Engelsøde / Jordrøg / eller den Steen Lapis Lazuli, vdilegit haffuer / Disse rense oc purgere den sorte Choleram / oc Melancholiam / Oc naar som disse Vædsker saaledis ere vddreffne / da rensis Milten / oc Hiernen kommer til lauue igien / oc de vnderlige Tancker oc Fantesier forsuinde.

Bidis en aff en Gallen Hund.
Er nogen bleffuen vilter der aff / at hand er biden aff en Gallen Hund / da skal mand giffue den Siuge en god Theragelse / oc sammeledis Saaret der met smørre / ocsaa aff denne Smørelse der paa legge.
Tag Mynte / Entzian / Kreffueters Øyen / Bolus Armenus / lige meget aff huert / Disse skulle blendis met Theragelse oc Rosen vand / oc paa Saaret leggis.

Bliffuer nogen vilter oc kommer fra sine
Sind oc Forstand / aff Hoffuedens suare Fantesie / saa at hans Skel / Sind oc Vid ere atsprede / den skal mand saaledis hielpe.
Leg den Siuge vdi it mørckt Herberge / saa at hand sætte icke Dagen / Tag saa en stor Mullu eller Becken / sæt det mod Veggen / saa at det heller / saa at huad der vdi kommer / kand strax springe vd igien / tag saa it Løffuekar eller Handfad som haffuer en liden kaaber Hane / henge samme Løffuekar høyt offuen for Benckenet / oc fyld samme Løffuekar fult aff Vand / Vrid Hanen lit op / saa at den ene taar effter den anden kand drøppe ned paa Muluen eller paa Beckenet / oc springer vd igien / oc naar som det saaledis nedløber / saa ligger den Siuge oc tencker der paa huad det monne vere / oc kommer saa til sig igien / Oc naar som Vandet vddrøppet er / skal Løffuekarir opfyldis igien / oc der met handlis som førre.

Er nogen vilter oc kommen fra sine Sind /
oc mand icke veed eller forfare kand / huor aff det kommet er / oc om det er en Mands Persone / da tag Lungen aff en Buck / fleck hende vdi thu / oc bint den saa varm om Hoffuedet. Er det en Quindis Persone / da tag Lungen aff it Kid / oc brug den som sagt er.
Eller Fleck en sort Høne mit at Ryggen / bint hende saa varm om Hoffuedet.

Kilde

Henrik Smiths Lægebog (1577). Rosenkilde og Bagger 1976