Gravsteder i kirken

Begravelse i kirken

Michel Hofnagels opptegnelser (trykt i Norske Magazin, bd. 2) starter med et notat fra 22. februar 1596 om "den ædle og agtede Peder Thotts frue, Birgitte Skram", som døde 22. februar "og blev 9 Marts begraven i Korskirken, men 23. April 1597 igjen optagen efter hennes familjes begjering, før til Danmark og der begraven."

I Danmark kom det en forordning 22. februar 1805 som forbød begravelser inne i kirkene. Året før forbød Napoleon begravelser i kirker og byer. Dette var for øvrig foranledningen for opprettelsen av Cimitero monumentale di Staglieno (Genova).

 

Forberedelser til sin egen grav

Troels-Lund forteller at det fra midten av 1500-tallet var ganske vanlig å bestille gravsted i kirken før man døde. Det var også de som på forhånd laget gravminnet «hvorpaa Figurer, Navn, Livshistorie, Vaaben eller Bomærke, Aarstal og alt Tilbehør var indhugget, blot paa de sidste Tal i Aarstallet samt Dato nær, der jo altid kunde sættes til bagefter». Mange satt med andre ord og så på sin egen grav mens de hørte presten tale under gudstjenesten. Fra Sicilia vet vi at folk som tilhørte kapusinerordenen gjerne prøvelå – eller prøvesto! – plassen i katakomben hvor de etter sin død skulle tilbringe tilværelsen som mumier. Greit å være godt forberedt.

Kjøpmann Ole Bager i Odense så fra 1576 sin gravstein, hvor det sto:

Ole Bager i Odense lod lægge denne Sten,
Thi han agter her at hvile sine Ben,
Og hans kære Hustru og Børn dertil;
Om den gode Gud det saa have vil.

I begeistringen over sin idé, tok han like godt og forærte datteren og barnebarna en liksten.

Borgmester Anders Christensen i Skelskør, som døde i 1560, fikk også laget et gravminne før sin død. Datoene ble hugget inn etter hans død:

Under denne smukke Sten
Hviler sine rolige Ben
Anders Christensen hedder,
Som var Borgemester here.
Hans Sjæl hos Gud er visselig.
Han døde [Mai den 19] Dag
Og blev saa lagt i denne Grav [1560].

 

 

 

Troels-Lund forteller levende om begravelser i kirken på 1500-tallet i sitt verk Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede:

«I Købstadkirkerne derimod blev der tidligt Rift om de gode Pladser. Bedst var i Koret, saa i Midterskibet ud for stolestaderne, saa i Omgangen, i Taarnet o. s. v. I de ældste Takster havde man kun sat een fælles Pris for alle Gravsteder i Kirke: i Odense 1551 otte Joachimsdaler, i Aalborg 1556 seks Mark, og fem Joachimsdaler ekstra, om man tillige ønskede at lægge Marmorsten paa Graven. Til Sammenligning kan tjene, at "paa den nye Kirkegaard" i Aalborg kostede et Gravsted kun tre Skilling. I Ribe blev man ved paa denne gammeldags Maade og tilmed til den billige Takst af kun fire Daler for Lejersted i Domkirken lige til 1592. Saa maatte der brydes over tværs og sættes forskellige Priser for gode og mindre gode Pladser. Tilstrømningen havde nemlig været saa stærk, at, som Kongebrevet udtrykker det: "Selv den allerringeste har sin Begravelse i Domkirken, og er Kirken derover baade i Taarnet og andetsteds saa opfyldt, at hvis det ej i Tide bliver forhindret, vil Grundvolden tage Skade".

Selv om Priserne saa længe som i Ribe var ens hele Kirken over, var dog ingen heller her i Tvivl om, hvilke Pladser, der var de bedste. De erhvervedes kun af dem, der var om sig, og de krævede desuden baade gode Ord og vægtig Tak. Hvor tidligt og stærkt Sindene var i Bevægelse i Anledning af disse Pladser, kan ses af en Skandale fra Nyborg allerede fra 1557. Her var Byens Sognepræst, Hr. Niels Pedersen, død, og havde i levende Live sikret sig en af de bedste Pladser i Koret, hvor han da ogsaa blev begravet. Men Stedets Lensmand, Frants Brokkenhus, fandt, at saadan en Plads var for god til en Præst. Hemmeligt lod han derfor Liget optage og begrave andetsteds i Kirken.»

Det hører til historien at den gode lensmann Brokkenhus måtte legge liket tilbake i koret.

 

dødningehode i grav i gulvet

Detalj av marmorgrav fra 1697 i gulvet i San Pancrazio-kirken i Taormina på Sicilia.

Foto: Per-Erik Skramstad / Wonders of Sicily

 

Tomb, Chiesa di S Giuliano, Erice, Sicilia

Grav fra 1669 i Sankt Julian-kirken (Chiesa di S Giuliano) i Erice på Sicilia. Kirken er opprinnelig fra 1075 og ble bygget på kommando fra Roger II – Sicilias første konge. Normannerne – opprinnelig norsk-danske vikinger – hersket på Sicilia fra 1091.

Photo: Per-Erik Skramstad / Wonders of Sicily

 

 

Tomb in the Church of San Pancrazio, Taormina.

Grav i gulvet i Chiesa di San Pancrazio (Taormina på Sicilia).

"Pregate per me povero peccatore" (Pray for me poor sinner).

Foto: Per-Erik Skramstad / Webkommunikasjon.no

 

Gravsteder i Bergen domkirke

fra Norges kirker

I regnskapene omtales flere gravsteder som skadet. I 1719 ble «Alterfoden [her = gulvet ved alteret?] optaged, saasom Præsterne eÿ kunde gaa derpaa for forraadnelse af den Graf derunder som maatte forsiunes med nye Bielker.» 1735: «Et gravsted bak alteret faldt inn» og «Indfaldt et Gravsted i den nye Gang i Kirken.» 1747 ble gravkjellerne under stiftsprostens og kapellanens skriftestoler (ant. begge i skrudhuset) reparert.

1762: «Ladet ferdig giøre Taget, som vilde falde ind over een Grav oppe ved Choret» og «Ladet nygiøre Taget over een Gravsted inde udi Capitulet».

Man ser flere eksempler på at det ble ryddet plass til nye begravelser i gravkammere som ikke lenger hadde noen eier. Dette var tilfellet i 1777 med «een muured Kielder bag i Kirken paa Gulvet i den Syndre Ende». Her kunne settes «cirka 10 Voxne Liig». I 1805 ble det «istandsat et Capelle til at hensette Liig, naar forlanges: 16 rdl.» Gamle gravsteiner ble brukt til gulv i dette kapell.

De etterreformatoriske murte gravkammere av tegl, som ble funnet under sideskip og kor ved restaureringen, hadde ødelagte hvelv. Kammerne var fylt av kister og skjeletter i uorden. Alle ben ble lagt i fellesgraver på kirkegården. Under skrudhusets østre del fant arkitekt Blix rester av et teglmurt gravkammer som han lot ligge. Dette må være det gravkammer som omtales i regnskap 1734 som fylt med vann og dynd. Det ble reparert i 1747. Hvem som eide det, vites ikke. Fra 1824 foreligger en liste over dem som mente de hadde eiendomsrett til gravkjellere ved koret:

«l Stadshauptmand Krohn, 2 Hr Christen Maartman, 3 Fru commercerådinde Braage, 4 Jomfru Pauline Emilia Kahrs, 5 Hr Cornelius Dedicken, 6 Madame Kahrs Enke efter Ditmar Kahrs, 7 Hr Christen Kahrs junior, 8 − Honneld(?) Kahrs, 9 − Lars P. Holm, 10 − Madame Sussanne Angell».

I 1870 laget Blix en fortegnelse over samtlige likkister man fant i domkirken: «I I Kjelderen mellem Domkirkens Kor og Sacrestiet. (8 Ligkister). l Kiste mærket: Commerceraad Jens Braage fød 24de Januar 1753 i Bergen, gift den 13de Februar 1775 med gjenlevende Chatarina Braage (født Mitzel). Fader til tvende Børn, som modtog ham i Evigheden den 27de Januar 1824. Kisten var af Eg. Paa Laaget stod — 84 — ». Videre l kiste av eik, merket — 17 —, og l kiste merket B. 1839. «II I Kjelderen paa Domkirkens nordre Langvæg ved Taamet. (26 Ligkister) l Kiste mærket [skisse av et kronet monogram over årstallet 1801]. Forresten intet.» Videre: l barnekiste merket O. H. 1808, l kiste merket D. S. W. 1832, l merket E. M. K. 1841, l merket F. K. 1821, l merket A. H. K. 1843. «l Kiste mærket Dankert Dankertsen Krohn. Hofagent og Handelsmand i Bergen fød 22 Januar 1726, gift første Gang 4 Decb 1753 med Anna Peglau, som døde den 13 Januar 1756. Gift anden Gang den 15 Februar 1775 med Fru Johanne Margarethe f. v. d. Ohe. Død 1795. den 8de Juni. 2 Kister uden Mærker. Barnekister. l Kiste mærket: Fru Hofagentinde Johanne Margarethe Krohn. f. 18 Oktbr 1728. d. 30 April 1804. l Kiste mærket: C. L. M. 1798 (eller 1728). (Enten det var et 9 Tal eller 2 Tal var vanskelig at se.) l Kiste mærket: Agent og Groshandler Klaus Krohn. f. 2 Mai 1743. d. 27 Januar 1804. l Kiste mærket: M. K. 1838. l Kiste mærket: A M H. (uden Aarstal) (Halvvoxen).» Videre l kiste merket D. D. 1810, l D. D. K. 1797, l C. E. D., l R. H. 1797, l umerket. «l Kiste mærket: Ove Holm. død 7 Aug. 1801. 59 Aar gml. l Kiste mærket: Benthe Katharina Holm født Paasche den 29 Marts 57. død 14 januar 1797. l Kiste mærket:

C. M. D. 1796. l Kiste mærket: E. D. 1799. l Kiste mærket: Kjøbm. Johan Joachim Krohn fød 27 Februar 1734. død 27 Januar 1797. Gift med Abelone Krohn (født Maartmann) den 18 Januar 1762, som døde 1794. l Kiste mærket A. K. 1794. l Kiste uden Mærker. III I Kjelderen bag Domkirkens Kor (mod Fløifjeldet). (9 Ligkister): l Kiste mærket: M. 1833. l Kiste mærket: A. B. 1783. A. Bröcher. 2 Kister uden Mærker.» Videre l kiste merket H./B.D.A. 1776, 1 SSD. 1822, l S. S. A. 1803, l C. K. 1827, l D. I. «2 Kister uden Mærke. Den ene 8 Tommer lang 3" høi og bred; den anden en 8" lang Æske, 4" høi, bred. IV Paa Loftet til Gangen mellom Domkirken og Sacrestiet (12 Ligkister.) l Kiste mærket: W. S. F. 1827. l Kiste uden Mærke. (Barnekiste.) l Kiste mærket: H. F. F. Hendrik Fasmer Fröken. 1797. (Barnekiste) l Kiste mærket M. R. 1811. l Kiste uden Mærke. Barnekiste». Videre l kiste merket C. M. F. 1805, l merket I. E. B. F. 1808, l merket I. F. F. 1801, l barnekiste uten merke, l barnekiste merket D. F. F. 1788, l kiste merket H. H. 1792, l Christian Schelderup. 1792.

Om kistenes nye plassering på kirkegården opplyser Blix: «I. II. og III ere nedsænkede i 3 sten Grave bag Kirkens Kor (i sydostlig Retning). IV. ere nedsænkede i 2de Grave paa nordre Side af Kirkegaarden.»

Rester av en kisteplate fra 1632 eller 1637. BHM NK 276. Av kobber. Liten. Innskrift: Mi − − − − DAV/DSEN * SKOLi * / DØDE * DEN * 7 * NO/VEMB * ANNO * l * 6 * 37» (Siste siffer kan også være et 2-tall.) Under innskriften stjerneornamenter innskrevet i to sirkler. Defekt, er i to deler. Ser ut til å ha hatt våpenskjoldsform. Funnet ved Domkirken.

Gravsted i Rødenes kirke

Tidligere fantes begravelser under gulvet i kirken. Bl. a. var nedsatt presten Gudmundssøns og hustrus kister, samt kister for flere kommandanter på Basmo skanse. Kistene ble nedgravd i kirkegårdens nordvestre del 1820. Nye kistefunn 1949. Begravelser foran korbuen i skipets vestre del. Murt likkammer nordøst under korgulvet (murt av gule tegl, ant. fra 1700-årene). (Kilde: Norgeskirker.no)

 

 

Til toppen av siden