Folkeboken om Till Uglespeil

Till Uglespeil - (eldre dansk: Tiile Ugelspegel, tysk: Till Eulenspiegel)

Ugelspegel bedrippede Stegen udaf Røven

Underlig oc selsom Historie / Om Tiile Ugelspegel / En Bondes Søn / barnfød udi det Land Brunszvig /  Saare kortvillig at læse. Af Tydsken paa Danske udsat. Sidste gang prentet i dette Aar.

 

Folkeboken om Uglespeil er kanskje den morsomste skjelmeroman som noen gang er skrevet. For oss enkle menneske som «staae paa et lavt Trin af Cultur», er Uglespeils amoralske degradering av samfunnet han lever i en sann svir. Bokens sannsynlige forfatter, Hermann Bote, boltrer seg i anal humor, nonkonform galskap og usystematisk opprør.

Uglespeil både er og er ikke en revolusjonær. Hans opprør er infantilt; det er nærliggende å sammenlikne ham med brødrene Marx. Selv om Uglespeil opponerer mot autoriteter, er det ikke på vegne av folket han gjør opprør. Like ofte er det folk fra lavere sosiale lag som er hans ofre.

 

Faksimile av tittelbladet i en utgave «prentet i dette Aar», sannsynligvis fra slutten av 1600-tallet.

 

 

Eulenspiegel tittelblad 1532

Ayn kurtz wylich lesen van Tyel vlenspiegel … Köln 1532. Boktrykker Seruais Kruffter
Faksimile av tittelbladet til den femte utgaven av Till Eulenspiegel på tysk. Den kom i 1532.

Illustrasjonen på tittelbladet er hentet fra historie nr. 2, der Uglespeils far rir rundt i landsbyen for å vise at sønnen ikke er så ille som de vil ha det til. Det faren ikke ser, er at Uglespeil «løftede skiorten smukt subtilig op for Arsen / og lod Bønderne see sig udi Røven til en Spegel».
Dette tittelbladet er også gjengitt i den norske utgaven av Verdens litteraturhistorie (red. H. Hertel) bd. 3 s. 136, hvor det feilaktig opplyses at det er fra det eldste bevarte trykk (1520).

 

Utgivelsessted og utgivelsesår for den tyske folkeboken om Till Eulenspiegel

Her gjengis en oversikt over utgivelsessted og -år for den tyske folkeboken om Till Eulenspiegel.
Oversiktet er hentet fra Reinhard Tenberg: Die deutsche Till Eulenspiegel-Rezeption bis zum Ende des 16. Jahrhunderts, Würzburg 1996, Verlag Königshausen & Neumann.

 

With permission. Reinhard Tenberg © Verlag Königshausen & Neumann

 

 

Noen årstall i utgivelseshistorien til den danske folkeboken om Uglespeil

* betyr at det ikke finnes noe kjent bevart trykk, men at utgaven kjennes av omtale

(1510/1511)

Editio princeps: Folkeboken om Till Eulenspiegel utgis første gang i Straßburg. Forfatteren er sannsynligvis Hermann Bote (1467-1520), og det er også sannsynlig at urokråka Tilemann Conradi har bearbeidet Botes tekst. Boken ble utgitt av Johann Grüninger.
Denne utgaven ble oppdaget i begynnelsen av 1970-årene; før dette regnet man med at 1515-utgaven var den første.

*1571 (før)

Det må ha eksistert en dansk utgave av Uglspil trykt før 1571, noe man ser av oversetterens forord til Georg Wickram: Vnge Karlis og Drengis Speiel (1571): «Saa er da for den sag skyld / denne Bog saare nyttelig for Ungdommen / Effterdi de dog ville gierne læse Historier / at de da heller læse det som de kunde forbedris aff / end det der ickon mere kand opuecke dem til skalckhed oc løsactighed / saa som Ugelspegels Historie / Item Euroli oc Lucretiæ / oc andre saadanne.»

*1591

I en fortegnelse over sitt sortiment (Catalogus librorum qvi reperiuntur in Bibliotheca Laurentii Alberti, civis ac bibliopolæ ciuitatis jmperialis Lubicensis) anfører Lübeck-bokføreren Laurentz Albrecht under rubrikken «Bücher in Denischer Sprach:Til Vlenspiegel. Men det oppgis ikke trykkested eller -år. (Danske Folkebøger XIII s 166f)

(1638)

Christian IVs åpne brev, datert Glückstadt 1. oktober 1638:
Eftersom vi komme i forfaring, hvorledis underskedlige unyttige bøgger og skrifter, som ulspild och deslige, saa och letferdige boeleviser och andre utienlige viser, digt, fabbel, eventyr och ublue kierligheds bøgger endoch i kierkerne (.) selgis .
For opplysninger om tysk motstand mot Uglespeil, gå til den tyske Eulenspiegel-kronologien.

1690 ca.

Uten år og trykkested
Det kongelige bibliotek, København
Det eldste bevarte eksemplar av Tiile Ugelspegel på dansk. Det er dette trykket som er brukt i Danske Folkebøger. Se tittelbladet. Les 2. kapittel.

*1696

Uten trykkested
Beskrevet av Rasmus Nyerup.

*1698

København

*1724

Uten trykkested

1781

København
Det kongelige bibliotek, København

1786

København
Det kongelige bibliotek, København

*1787

København
Rasmus Nyerup i månedskriftet Iris 1795: «Den nyeste Udgave jeg har seet af den danske Uglspejl er trykt hos H.J. Graae i Knabrostrædet 1787. 12 Ark i Octav, uden Paginatal.»

1795

Rasmus Nyerup omtaler i månedskriftet Iris 1795 Uglespeil-boken som «denne skitne og svinske bog», og han gjentar denne dommen i sin bok om Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge. Kbh. 1816.

1799

København
Preussische Staatsbibliothek, Berlin.
Trykt hos Bogtrykker H.J. Graaes Enke.

Ca. 1812-1823

København
Karen Brahes bibliotek, Odense

 

Noen årstall i utgivelseshistorien til den tyske folkeboken om Till Eulenspiegel

Fet skrift betegner Eulenspiegel-utgaver
Mager skrift betegner omtale av Eulenspiegel

1350

Den historiske Eulenspiegel dør i Mölln.

1411

I en brevveksling mellom Dietrich von Niem og Johannes Schele nevnes Eulenspiegel.

1493/1502

Braunschweigeren Hermann Bote skriver fortellingen om Till Eulenspiegel. Han nevner også Eulenspiegel i en av sine to verdenskrøniker (under året 1350: «dosulffest sterff Ulenspeygel to Möllen»)

1510/11

Ein kurtzweilige lesen von Thyl Vlenspiegel ...
Straßburg. Boktrykker Johann Grüninger. Editio princeps.
Det var Peter Honegger som først oppdaget fragmenter av denne utgaven da han løsnet omslaget til en latinsk Reineke Fuchs-utgave. Det som utgjorde omslaget, var 16 blad av denne hittil ukjente utgaven. Ved hjelp av omfattende undersøkelser av skrifttypene fra Johann Grüningers boktrykkeri, kunne han til slutt datere trykket til 1510/1511. Honegger oppdaget også at kapitlenes begynnelsesbokstaver utgjorde alfabetets bokstaver fire ganger etter hverandre, og de siste seks kapitlene pekte på den sannsynlige forfatteren: ERMAN B (se 1493/1502)
Tekst og illustrasjoner tilsvarer nesten helt trykkene fra 1515 og 1519.

1513

Tilemann Conradi (Erfurt), som antas å ha bearbeidet Hermann Botes fortelling før den ble utgitt i bokform, skriver en gravskrift til Till Eulenspiegel.

1515

Quodlibet, Erfurt

1515

Ein kurtzweilig lesen von Dyl Vlenspiegel ...
Straßburg. Boktrykker Johann Grüninger.

Inntil man i 1970-årene oppdaget trykket fra 1510/11, ble denne utgaven regnet for å være den første.
Tekst og illustrasjoner tilsvarer nesten helt trykkene fra 1510 og 1519.

1510/19

Hieronymus Streitel, Regensburg

1519

Johannes Pauli, Thann

1519

Ein kurtzweilig lesen von Dil Vlenspiegel ...
Straßburg. Boktrykker Johann Grüninger
Tekst og illustrasjoner tilsvarer nesten helt trykkene fra 1510 og 1515.

1520

Benediktinerkloster Ilsenburg

1520/21

I Albrecht Dürers dagbok fra reisen han gjorde i Nederlandene i tidsrommet 12. juli 1520 til 14. juli 1521 står det at Dürer kjøpte «zween Eulensbigel». Dette tolkes av noen som to bokutgaver av Till Eulenspiegel; andre mener det er to kobberstikk.

1521

Martin Bucer: Ain schöner dialogus Und gesprech zwischen aim Pfarrer und aim Schulthays, betreffend allen übel Stand der gaystlichen. Und böß handlung der weltlichen. Alles mit geytzigkayt beladen etc. Teologen og reformatoren Bucer hevder at det er fransiskaneren Thomas Murner som har forfattet Eulenspiegel-boken.
Det er verdt å merke seg at Bucer (i likhet med Hans Sachs og Erasmus Alberus bruker den høytyske formen «Ewlenspiegel» (ikke den lavtyske «Ulspiegel»). Første gang den høytyske formen ble brukt i en Uglespeil-utgave, var imidlertid i 1555.

1526

(Philipp Melanchthon, Wittenberg)

1527

Christoph Venniger, Hagenau

1528

Martin Luther: Von Priester Ehe des wirdigen herrn Licentiaten Steffan Klingbeyl

1529

Johannes Agricola, Hagenau

1531

Von vlenspiegel …
Straßburg. Boktrykker Grüninger (Christoffel Grieninger)

1532

Ayn kurtz wylich lesen van Tyel vlenspiegel …
Köln. Boktrykker Seruais Kruffter

1532

Von Vlenspiegel …
Erfurt. Boktrykker Sachse

Ifølge R. Paulli i forordet til Tiile Ugelspegel (s. 38 i Danske Folkebøger bd. 11) kom det til seks nye fortellinger i denne 1532-utgaven, og siden den danske oversettelsen inneholder disse, må det være en av de tyske utgavene mellom 1532 (Erfurt) og 1569 som ligger til grunn for den danske oversettelsen.

1533

Erfurt. Boktrykker Sachse

1533

Straßburg. Boktrykker Frölich

1533

Martin Luther

1533

Hans Sachs: Der Ewlenspiegel (mestersang), basert på historien der Uglespeil «helbreder» alle syke på et hospital. (Nr. 17 i Danske Folkebøger)

Om bruken av formen «Eulenspiegel», se 1521.

1530/35

Martin Luther forsøker å trøste dem som lider av anfektelser, den religiøse melankoli: «Die beste Arznei wider die Anfechtung ist, daß du deine Gedanken davon abwendest, das ist, redest von andern Dingen, von Markolfo, Eulenspiegel und dergleichen lächerlichen Possen, so sich gar nichts zu solchen Händeln weder reimen noch dienen, damit du jener schweren Gedanken vergessest oder haltest dich stracks ans Gebet und einfältig an den Text des Euangelii.» (Luthers Werke, Weimarer Ausgabe. Tischreden. 1, 548; 3–6, sitert etter Tenberg)
Luther var ikke alltid like positiv til Marcolfus og Uglespeil: Se 1540.

1536

Jordan Höppener, Wismar

1538

Martin Luther

1538

Hans Sachs’ mestersang Das Ewlenspigels testament, en versifisering av den 92. historien om Elenspiegel (i Danske Folkebøger nr. 99: «Hvorledis Ugelspegel giorde sit Testamente / oc Præsten beskeed sine Hænder der udi»)

1538

Erfurt. Boktrykker Sachse

1538

Straßburg. Boktrykker Frölich

1539

Köln. Boktrykker van Aich

1539

Straßburg. Boktrykker Frölich

1539

Hans Sachs, Nürnberg

1540

Martin Luther angriper sin tidligere elev Johannes Agricola (Eisleben) for å ha talt nedsettende om den lutherske lære og for å ha laget sin egen trosretning i Eisleben: «Das er einen kockismum oder Grekismum geschrieben, auch viel anders, da zu auch gepredigt, hab ich wol gewust (wolt wol, er hette es gelassen oder dafür Marcolfum oder Eulenspiegel gepredigt).» (Luthers Werke, Weimarer Ausgabe. 51, 434, sitert etter Tenberg)
Se også Luthers mer positive uttalelser på Uglespeil og Marcolfus, og hans bruk av en rasshølhistorie i Marcolfus som liknelse på de gudløse.

1540

Augsburg. Boktrykker Weißenhorn

1540/41

Johann Herolt, Hall

1541

Johannes Gastius, Basel

1541/42

Bernd Gyseke, Hamburg

1542

Erasmus Alberus: Der Barfuser Münche Eulenspiegel vnd Alcoran. Mit einer vorrede D. Martini Luth(eri). Wittenberg 1542. (Tyskspråklig, kommentert utvalg av en fransiskansk legendesamling.)
Om bruken av formen «Eulenspiegel», se 1521.

1543

Straßburg. Boktrykker Frölich

1544

Ingolstadt. Boktrykker Weißenhorn

1544

Erfurt. Boktrykker Sachse

1544

Første høytyske utgave av Reinike Fuchs (utg. i Frankfurt), hvor det heter:
«Ander Teyl Des Buchs Schimpff und Ernst, Welches nit weniger kurtzweilig denn Centum Nouella, Esopus, Eulenspiegel, Alte Weise Meyster, unnd alle andere kurtzweilige Bücher / Aber zulernen weißheyt und verstand, weit nützlicher und besserer.»

1545

Frankfurt am Main. Boktrykker Gülfferich

1545

Martin Luther

1545

Kaspar Goltwurm, Marburg

1546

Kurfürst Joachim II von Brandenburg

1546

Bartholomäus Sastrow, Stralsund

1546

Hans Sachs, Nürnberg

1547

Hans Sachs, Nürnberg

1547

Martin Luther

1548

Hans Sachs, Nürnberg

1549

Frankfurt am Main. Boktrykker Gülfferich

1550

Hans Sachs, Nürnberg

1550

Matthias Flacius Illyricus, Wittenberg

1550

Reimer Kock, Lübeck

1551

Straßburg. Boktrykker Frölich (??)

1551

Hans Sachs, Nürnberg

1551

Kaspar Scheidt, Worms

1553

Hans Sachs, Nürnberg

1554

Hans Sachs, Nürnberg

1555

Frankfurt am Main. Boktrykker Gran (Jost Kran)
Første utgave som bruker den høytyske skrivemåten «Eulenspiegel», en skrivemåte som senere ble eneherskende.
Martin Bucer, Hans Sachs og Erasmus Alberus brukte den høytyske formen «Ewlenspiegel» lenge før den kom i en Uglespeil-utgave.

1554/64

Johannes Lithodius, Düsseldorf

1556

Hans Sachs, Nürnberg

1557

Hans Sachs: Ewlenspigel mit dem plaben hostuech vnd dem paurn, et fastelavnsspill basert på historie nr. 68 (nr. 67 i Danske Folkebøger)

1558

Joannes Nemius: Triumphus humanae stultitiae, vel Tylus Saxo, nunc primum Latinitate donatus ab Joanne Nemio, Utrecht. Latinsk oversettelse. Utgitt på nytt 1563.

1558

Philipp Melanchthon, Wittenberg

1558

Frankfurt an Main. Boktrykker Weygand Han

1559

Valentin Schumann, Leipzig

1560

Fastelavnsspillet Von Astrology / vnd Warsagen, Freiburg/Schweiz

1562

Hieronymus Rauscher utgir det polemiske (antikatolske) skriftet Papistische Lügen (Regensburg), der han går hardt ut mot diverse folkebøker (Schwanksammlungen), deriblant Eulenspiegel, Marcolfus og Fortunatus. Disse bøkene, mener han, er forkastelige og ukristelige. Rauschers skrift blir få måneder etter utgivelsen kritisert av Johannes Albrecht.

1563

Joannes Nemius: Triumphus humanae stultitiae, ukjent trykkested. Først utgitt 1558.

1563

Johannes Albrecht: Widerlegung der Vnchristlichen bekandtnusz, deren die sich nennen diener des Euangelij / in der Kirchen zu Regensburg, lngolstadt. Kraftig (prokatolsk) kritikk av Hieronymus Rauschers Papistische Lügen. Albrecht går enda lenger enn Rauscher i sin fordømmelse av folkebøkene.
Reinhard Tenberg: «Der Schwankzyklus wird nicht aufgrund einer theologischen Doktrin abgelehnt, sondern wegen seines inneren Konfliktpotentials, seiner irrationalen, volkssprachlichen Kritik an den bestehenden gesellschaftlichen Verhältnissen und der schonungslosen Darstellung gravierende Mißverhältnisse.» (s. 163)

1563

Hans Sachs’ siste Uglespeil-bearbeiding: Ein schwank: Ewlenspiegel mit seim hailtumb (basert på den 31. historie).

1563

Michael Barth, Leipzig

1563

Johannes Manlius, Basel

1563

Georg Sabinus, Wittenberg

1566

Johann Huldreich, Frankfurt am Main

1566

Jakob Rhein- und Wildgraf zu Salm, Meßkirch

1567

Aegidius Periander (pseudonym for Giles Omma (1543–1568)): Noctvae specvlum. Omnes res memorabilis, variasque et admirabilis, Tyli Saxonici. Frankfurt am Main.
Ny latinsk oversettelse på vers, med nye tresnitt (sannsynligvis laget av Jost Ammann).
Reinhard Tenberg: «Mit diesen Eulenspiegel-Buch legt Periander – noch vor Fischarts Epos Eulenspiegel Reimensweiß – die erste gereimte und zugleich eine ’gelehrte’, mit Kommentaren versehene Ausgabe vor, die den lateinkundigen Leser anspricht. Eulenspiegel wird der volkssprachigen Ebene enthoben und im kunstvollen Versmaß einem gebildeten Rezipienten präsentiert.» (s. 169)

1569

Wlenspiegel, apud Joannem van Ghele, sine privilegio et anno står på en liste over forbudte bøker i Antwerpen (Index librorum prohibitorum). Bakgrunnen for forbudet er at van Ghelens trykkeri hadde trykt en Eulenspiegel-bok uten privilegium. Reinhard Tenberg toner ned det dramatiske ved dette forbudet: «Die Buchzensur übte auf den Druck des Eulenspiegel-Buches im deutschen Sprachgebiet keinen nennenswerten Einfluß aus. Unter Berücksichtigung der relativ hohen Zahl verkaufter Eulenspiegel-Exemplare auch in den katholischen Zentren Deutschlands sollte ein mögliches Verbot seitens der Kirche nicht überwertet werden.» (s. 174)

1569

Frankfurt am Main (Sigmund Feyerabend?)

1569

Erkehertug Ferdinand II av Tyrol utnevner 20.9.1569 en kommisjon som får i oppgave å finne og konfiskere kjetterske bøker i Kitzbühel, Rattenberg og Kufstein. I disse bokfortegnelsene finnes flere Eulenspiegel-bøker.

1570

François de Bonivard forteller i sin selvbiografiske fortelling Advis et devis de l’ancienne et nouvelle Police de Geneve at han som ung hørte en preken over narren Till Eulenspiegel. Man mener at det dreier seg om Straßburg-presten Johann Geiler von Kaysersberg, som også holdt en prekenserie over Sebastian Brants Narrenschiff.

1570

Jakob von Beczek, (Praha?)

1571

Georg Nigrinus, Homburg (ikke å forveksle med Hamburg).

1572

Korrekturleseren og redaktøren i Bernhard Jobins trykkeri i Straßburg, Johann Fischart (ca. 1545–90), utgir den første tyske Eulenspiegel på rim, eposet Eulenspiegel Reimensweiß. Ein newes Beschreibung vnnd Legendt des kurtzweiligen Lebens / vnd selnamen [sic] Thaten Thyll Eulenspiegels (…) durch J.F.G.M. gebracht. Frankfurt am Main. Den består av 98 kapitler og 13 506 vers.

1572

Wolfgang Büttner: Sechs hundert sieben und zwantzig Historien von Claus Narren. Eisleben 1572. Også utgitt året etter Frankfurt am Main med tittelen Claus Narren Historien. Wolfgang Büttner var en luthersk prest i Kursachsen. Han hevder i forordet til boken at Eulenspiegel-boken både moralsk og estetisk er mindreverdig hans Claus Narr.

1573

Wilhelm Sarcerius: Geistlicher Herbarius oder Kreuterbuch, Frankfurt am Main. Sarcerius mener i motsetning til Luther at den underholdende «Schwankbuch» ikke er et egnet middel mot sorg, anfektelser og melankoli. Han sammenlikner Eulenspiegel-boken med verdslige laster.

1575

Petrus Canisius

1579

Augustinus Hunnaeus, Antwerpen

1580

Frankfurt am Main. Boktrykker Egenolffs Erben

1589 (før)

Moses Pflacher (luthersk geistlig fra Kempten, død 1589): Liber I Samuelis. Christliche vnd Lehrhaffte Erklerung / des ersten Buchs Samuelis. In Hundert vnd vier Predigten. Leipzig 1604. Pflacher går hardt ut mot «die Böse Nerrische Historien von Marcolpho, Eilenspiegeln, Rollwagen / vnnd dergleichen». (Tenberg s. 195)

1589

De adelige «Herren von Frundsberg» har i sitt rikholdige bibliotek «Magelone, Eilenspiegel vnd Elucidarius, in quarto, zusammengebunden» (Ferdinand Geldner: Die Bibliothek der Herren von Frundsberg auf der Mindelburg, sitert etter Tenberg s. 196.)

1592

Michael Heberer von Bretten, Heidelberg

1593

Johannes Bilstenius, Hannover

1593

Uten trykkested , ukjent boktrykker

1594

Rennplatz der Hasen mit der Leimstange, Erfurt

1594

Eisleben. Boktrykker Andreas Peters (Petris) Erben

1595

Georg Rollenhagen (rektor ved gymnaset i Magdeburg) utgir det parodiske dyreepos Froschmeuseler. Der Frosch und Meuse wunderbare Hoffhaltunge. Her har han et omfattende forord der han blant annet skriver at hans epos «solt etwas mer nutz schaffen / denn vnser weitberümbter Landsman Eulenspiegel / oder auch andere schandbücher». (Sitert etter Tenberg s. 201.)
Eposet, som ble skrevet i 1566, men først utgitt 1595, er basert på det hellenistiske eposet om krigen mellom froskene og musene, Batrachomyomachia.

1597

Fynes Moryson: An itenerary containing his ten years travell through the twelve dominions of Germany, Bohmerland … Glasgow 1907. Moryson besøkte blant annet Uglespeils gravsted: «From Lubeck we tooke our journey to Luneburg, being tenne miles distant, and the first night we lodged in a Village called Millen, where a famous jester Oulenspiegell (whom we call Owly-glasse) hath a Monument erected: hee died in the yeere 1350. and the stone covering him is compassed with a grate, least it should bee broken and carriet away peece-meale by Passengers, which they say hath once already been done by the Germanes. The Townsmen yeerely keepe a feast for his memory, and yet shew the apparell he was wont to weare.» (Sitert etter Tenberg s. 202.)

 

Utdrag fra den danske folkeboken om Tiile Ugelspegel

Den 2. Historie

Hvorledis alle Bønderne og Bonde-Qvinderne klagede over den Dreng Ugelspegel / og hvorledis hand sad paa en Hest bag sin Fader / og taude stille / og lod Folcket see sig udi Røven.

Paa den Tid at Ugelspegel kom af Skarnet og kunde gaa / gav hand sig iblant de unge Børn / og væltede sig paa Græsset / men hand var til at see fore oc bag / ligesom en Abe. Men den Tid hand var fire Aar gammel / begynte hand Dag fra Dag at øve sig i Skalckhed / saa at Faderen blef dagligen overløben af Naboerne / som klagede paa Ugelspegel / at hand var en ond Dreng oc u-sindig Skalk. Dog at Faderen straffede Ugelspegel derfor med Ord / men Ugelspegel tit og ofte skalkagteligen forsvarede sig. Men paa det at Faderen kunde faa at vide Sandingen / da tænkte hand at hand vilde tage hannem med sig paa en anden Tid naar Bønderne vare forsamled paa Gaden / thi tog hand hannem oc sætte hannem bag sig paa Hesten / oc reed saa hen fort. Der nu Tiden kom / sagde hand til Ugelspegel / Sid nu smukt tugtig og stille bag mig. Men hvad tænkte Ugelspegel det lydige Barn / hand løftede skiorten smukt subtilig op for Arsen / og lod Bønderne see sig udi Røven til en Spegel / og sætte sig strax ned og taugde stille / da begyndte Folckene at skrige paa Ugelspegel: Tvi dig an / du lille onde Skalck. Men hans gode Fader viste icke hvor det gick til / da begyndte Ugelspegel at beklage sig for Faderen / og sagde: Hører kiere Fader / I see at jeg sidder stille oc tier qvær / oc giør ingen intet ont / alligevel siger Folcket at jeg er en Skalk. Men Faderen betænkte sig icke længe / oc sætte sin kiere Søn for sig / men den Tid hand sat for sin Fader / og kunde intet andet giøre / da viede hand Munden op oc rakte Tungen ud / da løb Folket til oc sagde: Seer til hvilken en unger Skalck er det. Den gode eenfoldige Fader kunde ingen Skalckhed fornemme af hannem / oc sagde: Min kiere Søn / du est fød udi en ulycksalig Tid. Oc hand hafde hannem saare kier / oc hand gav sig derfra udi det Magdeburgiske Land ved Saal-Strømmen / der som hans Hustruis Afkom bode / og strax der effter døde hand / oc efterlod Hustru oc Barn / udi Merckelig Armod. Men Ugelspegel / enddog hand intet Embede eller Handverk kunde / oc var ved 16. Aar gammel / saa var hand dog ferdig / oc hafde øvet sig udi allehaande Gøglerie.

Dette er et utdrag av folkeboken om Tiile Ugelspegel, hentet fra det eldste bevarte danske trykk (slutten av 1600-tallet)
gjengitt i Danske Folkebøger bd. 11.

 

uglespeil

Utdrag fra den danske folkeboken om Tiile Ugelspegel

Den 2. Historie

Hvorledis Ugelspegel gaf sig ud for en Læge / oc lægte Bispens Doctor af Magdenburg / som blef bedragen af hannem.
I Magdenborg var en Biscop hand hed Bruno / en Greve af Qverfurt / hand hørde Ugelspegels Anslag / oc lod hannem kalde til Grevesteen. Oc den Bisp behagede vel Ugelspegels Svenker / oc gaf hannem Klæder oc Penge / oc Tienerne maatte vel lide hannem. Saa hafde Bispen en Doctor hos sig / hand lod sig tycke / at hand var vel lærd / den var Bispens Tienere icke gunstig / oc samme Doctor hafde en Sædvane / at hand motte icke lide nogen Gecke hos sig / derfor sagde hand til Bispen oc hans Raad / Mand skal holde vjse Folk paa Herregaarde / oc icke saadanne Gecke / for mange haande Aarsager skyld. Ridderne oc det Hofgesind sagde der til / Det var icke en ret Meening eller Tale / af den Doctor / hvo som icke vil see hans Gieckerie / den kand vel gaa fra hannem / det er dog ingen Noyemaal. Doctoren svarede der imod oc sagde / Gecke hos Gecke oc de Vise hos de Vise / hafde Førsterne vise Folk hos sig / saa bliver der alting viiseligen handlet / oc dersom de holde Gecke hos dem / saa lære de Geckerj. Da sagde nogle / Hvem er da de Vjse? Mand finder dem ocsaa vel som ere skuffede oc bedragne af Gecke oc Narrer / det sømmer sig ocsaa vel / at Herrer oc Førster have Gecke oc allehaande Folk at holde paa deris Gaarde / thi med dem fordriver de allehaande Fantasie. Derfore komme Hofmændene til Ugelspegel / oc bade hannem / at hand vilde tænke noget op i hans Sind / de vilde hielpe hannem dertil / disligeste oc Bispen / paa det at den Doctor udi sin Viisdom maatte blive til en Geck / oc som hand hafde tilforn hørt. Ugelspegel sagde / Ia / I Ædle Mænd oc Riddere / ville I hielpe mig der til / da skal Docteren vel snart blive betalet. De bleve overeens med hverandre. Paa en Tid drog Ugelspegel fire Uger bort i Landet / oc betænckte hvorledis hand vilde skicke sig med Docteren / oc betænckte sig snart / oc kom strax tilbage igien til Grevestein / oc forklædde sig / oc gaff sig ud for en Læge / thi den Doctor hos Bispen var ofte siug i Livet. Da sagde Ridderne til Docteren / hvorledis der var kommen en Doctor / høy-berømt udi Lægekonsten / men Docteren kiende icke Ugelspegel / oc gik til hannem i hans Herberg / oc lidet der efter med nogle Ord oc Tale / tog hand hannem med sig op paa Slottet / oc komme med hver andre til Ords oc Docteren sagde til Lægen / Kunde hand hielpe hannem aff den Siugdom oc Krankhed / da vilde hand vel betale hannem. Ugelspegel svarede hannem oc sagde / I skulle vel behøve Lægedom / oc gaf tilkiende / hvorledis hand maatte ligge en Nat hos hannem / paa det hand kunde disbedre merke hvor paa lav hand hafde Brek / det maatte hand vide først / thi hand vilde gierne førend hand lagde sig / give hannem noget Pulver / hvoraf hand kunde svedis. Oc udi Sveden / sagde Ugelspegel / vil ieg merke / hvad I have for Brek. Docteren lod sig sige / oc meente at det var altsammen sandingen oc gik saa med Ugelspegel til sengs. Oc da gav Ugelspegel den Doctor en skarp Purgatz / oc meente at hand der af skulde svedis / men hand viste ikke hvad det var for en skarp Purgatz. Ugelspegel overkom en Tagsteen oc skeed en stor Lort der udi / oc lagde den Tagsteen med Skarnet imellem Veggen oc Docteren paa Sengestedet / oc Ugelspegel laa fore i Sengen / men Docteren hafde vendt sig imod Veggen / da luctede Skarnet hannem under Øynene / som laa i Tagsteenen / at hand maatte slet vende sig om / oc saa snart hand hafde vendt sig om til Ugelspegel / saa lod Ugelspegel stigende gaa en stor Fiert / som lugtede saare ilde / da vende Docteren sig om igien / da lugtede Skarnet som laa i Tagsteenen fast verre / det giorde hand ved Docteren skøt en halff Nat. Der effter kom Purgatzen / oc dref skarp ud / hastig oc sterk / saa at Docteren beskeed sig slet / oc luctede saare ilde. Da sagde Ugelspegel til Docteren / Hvor nu / værdige Docter / eders Sved haver længe lugtet ilde / hvor gaar det til / at I svede saadan Sved / hand lugter saare ilde? Docteren laa oc tænkte / Det lugter jeg vel oc var saa fuld af den Stank oc Lugt / at hand neppelig kunde tale. Ugelspegel sagde / Ligger men stille / jeg vil hente et Lius / at jeg kand see hvorledis det haver sig med eder. I det at Ugelspegel reyste sig op / da lod hand end en Fiis gaa / saa at den drog vel til / oc sagde: O vee / jeg bliver oc saare svag / det haver jeg af eders Siugdom. Men Docteren laa oc var saa siug / at hand kunde neppelige rette sit Hovet op / oc tackede Gud at den Læge kunde komme fra hannem / at hand maatte faa nogen Lugt til sig / men naar Doctoren vilde staa op om Natten / saa holt Ugelspegel hannem / at hand maatte icke komme op / oc sagde / hand skulde først svedis. Den Tid Ugelspegel stod op / oc gik ud af Kammeret oc løb hen bort / i det blef det Dag / da saa den Doctor den Tagsteen staa ved Veggen / med en stor Lort / oc hand var saa siug / at hans Ansigt var sulket af Stank oc Lugt. Men den Tid Ridderne oc Hofmændene bleve Doctoren var / bøde de hannem en god Morgen / da kunde den gode Doctor neppelige tale eller give dem Svar / oc lagde sig i en Sal / paa Benken. Da hente Hofmændene Bispen der til / oc spurde hannem ad / hvor det var gaaet hannem med den Læge. Docteren sagde / Ieg haver været ilde beladen med den Skalck / jeg meente / hand hafde været en Doctor i Læge-Konst / saa er hand en Doctor i Gæckerie / oc sagde dem alle / hvorledis det var gaaet hanem. Da begynte Bispen oc alle Hofmændene saare at lee / oc sagde / Det er skeet alt efter eders Ord / som i sagde tilforne / mand skal intet have at giøre med Gecke eller Narrer / thi den Vjse bliver galen af en Daare / men I see / at en bliver vel viisgiort af en Gek / thi den Læge var Ugelspegel / som I icke kiente / I haver troet hannem / af hannem er I bleven bedragen / men vi / som annamme hans Gieckeri / kiende hannem vel / men vi ville* vare eder ad / effterdi I ville være saa viis / thi der er ingen sa vjs at hand skal kiende Daarer / og vare der ingen Gecke / hvor ved skulde mand kiende de Viise. Da taugde Docteren stille / og klagede sig icke meere.

*her har det falt ut et «ikke» under oversettelsen

 

Noen ordforklaringer

beladen besværet
det Hofgesind hoffolkene
Fantasie (overført fra ty. «fantasey») dårskap, tåpeligheter
Geck
narraktig, forskrudd person
Livet fordøyelsessystemet
lod sig tycke innbilte seg
Lugt luft
Noyemaal nødvendighet
Purgatz avførende middel
slet vende sig om vendte seg helt om
sulket tilsølet

 

Dette er et utdrag av folkeboken om Tiile Ugelspegel,
hentet fra det eldste bevarte danske trykk (slutten av 1600-tallet)
gjengitt i Danske Folkebøger bd. 11.

 

 

Om folkebøkene

Den evige jøde

De syv vise mestre

Till Uglespeil

Fortunatus

Melusina

Marcolfus

Kong Appolonius

Griseldis og En doktors datter

Keiser Octavian

Faust

Judas

Pilatus

Broder Rus

 

 

 

Til toppen av siden