Den danske folkeboken om Faust

Gud giffue at huer Christen Læsere, vilde det ret forstaa oc Christeligen bruge.

Folkeboken om Faust er kanskje den mest kjente av folkebøkene; boken har vært utgangspunkt for utallige bearbeidelser. Mest kjent er Goethes versdrama.

På disse sidene kan du lese to utdrag av boken (henholdsvis komisk og gruoppvekkende), og også se en oversikt over den danske folkebokens utgivelseshistorie.

Faust ble første gang utgitt i 1587 (boktrykker Johann Spies). Allerede året etter utgir boktrykkeren Mats Vingaard i København en dansk oversettelse. Den neste danske utgaven som er bevart, er fra 1674. Hvis det i løpet av disse nesten hundre årene ikke er blitt trykt noen danske utgaver, er dette høyst påfallende. I en betenkning fra universitetet i København foreslås det i 1635 å forby folkeboken om Faust, med trussel om dødsstraff, men det ser ikke ut til at det ble vedtatt noe slikt forbud.

Slik oppsummerer folkebokens forteller Fausts liv og levnet: «D. Johanne Fausto (…) screff sig til Dieffuelen, og giorde pact met hannem, bedreff meget seltzam Euentyr oc gruelig skam oc last, med Æden, Dricken, Horeri, oc allehaande forfengelig lyst, Indtil Dieffuelen paa det sidste gaff hannem sin fortiente løn, Oc vred Halsen forfærdelig omkring paa hannem.» (s. 8)

Siden boken inneholder en rekke elementer som var sterk kost i samtiden, påla forfatteren seg en viss selvsensur: «Oc paa det ingen skal beuegis aff denne Historie til saadan wnyttige oc forderffuelige opsæt at effterfølge, da haffuer ieg met raad gaait forbi, oc vdeluct de formas coniurationum, eller besuerelse, oc andet som kunde være til forargelse.» (s. 11 – se for øvrig hva Christian 4. mente om folkebøker og en oversikt over hvordan man i samtiden reagerte på denne typen litteratur.)

Bokvennen Forlag ga i 1998 ut Historien om Doktor Johann Faust, en moderne norsk oversettelse av den tyske folkeboken fra 1587, oversatt og med innledning av Sverre Dahl. Innledningen inneholder blant annet en informativ oversikt over det som rørte seg i tiden da boken ble skrevet.

Tittelen på den danske folkeboken om Faust, som kom allerede året etter den første tyske utgaven, er: Dr Faustus Historia om D. Johan Fausto den widberyctede Troldkarl. Den er «Prented u Kiøbenhaffn aff Matz Vingaard 1588». Av denne utg. finnes det bare et defekt eksemplar uten tittelblad.

 

«Ah fornufft oc frij Vilie, huorfor strecker du saa mine Lemmer»

 

Utgivelseshistorien til folkeboken om Faust

1587

Den første trykte utgaven av Faust utkommer i Frankfurt. Boktrykker er Johann Spies.

1588

Trykt i København.
Historia om D. Johan Fausto den widberyctede Troldkarl
Finnes bare i et defekt trykk, som befinner seg i Universitetsbiblioteket i
Uppsala. Tittelblad mangler.
Boktrykker: Mats Vingaard
Faust-teksten i Danske Folkebøger følger denne utgaven.

1674

Trykt i Lund.
Finnes i Det Kongelige Bibliotek i København
HISTORIA Om D. Johan Fausto / Den Vijdtberyctede Troldkarl oc Sortkonstner /
Huorlunde hand paa en forsagde tid forskreff sig til Dieffvelen 24. Aar etc.
Sannsynligvis trykt i Habereggers boktrykkeri i Lund.

1685

Trykt i Lund.
Finnes i Karen Brahes Bibliotek i Odense.
Denne utgaven følger stort sett 1674-utgaven linje for linje.
Sannsynligvis trykt i Habereggers boktrykkeri i Lund.

1691

Trykt i Lund.
Uten år (muligens 1691).
Finnes i Universitetsbiblioteket i Lund og i Kungl. Bibl. i Stockholm.
Denne utgaven følger stort sett 1685-utgaven linje for linje.
Sannsynligvis trykt i Habereggers boktrykkeri i Lund.

1698

Trykt i Lund.
Finnes i Det Kongelige Bibliotek i København
Denne utgaven følger stort sett 1691-utgaven linje for linje.
Sannsynligvis trykt i Habereggers boktrykkeri i Lund.

 

Fra årene 1700–1750 kjenner man til fem (eller fire) utgaver av den danske folkeboken om Faust.
For ytterligere informasjon om disse og senere utgaver henvises til bibliografien i Danske Folkebøger bd. 12

Utdrag fra Faust (1588)

(Sidehenvisningene viser til Danske Folkebøger bd. 12)

Nedenstående tekst skildrer noen komiske episoder i Fausts liv. Den tilsvarende teksten i Sverre Dahls oversettelse (se litteraturlisten) står på side 97–105.

 

Doct. Faustus tryllede en Hiorte Tack paa en Ridders Hoffuit.
Huorlunde at forneffnde Ridder ville heffne sig paa Faustum
D. Faustus oed it less Hø.
Om tre forneme Greffuer / huilcke D. Faustus effter deris begering førde i Lufften hen til Müncken
Huorledis D. Faustus lonte Pending aff en Iøde oc fick hannem sin Fod til Pant
Doct. Faustus bedrager en Hestekiøbere.
Doct. Faustus oed it less Hø.
Om en tuedract imellem 12. Studenter.

 

[s. 115]

Doct. Faustus tryllede en Hiorte Tack paa en Ridders Hoffuit.
DEr nu D. Faustus haffd giort Keiserens vilie fyllest / gaff hand sig op / paa en Omgang / imod Afftenen / der mand vilde blæse til Bords / at hand vilde see Hoffsinderne gaa op oc ned. Nu saae da D. Faustus offuer i Riddernes Herberge / en ligge at soffue vnder it Vindue (thi det vaar den Dag saare heet) men Personen som soff / vil ieg icke neffne / thi hand vaar en Ridder oc fød Friherre. Oc endog dette Euentyr vaar anrettet hannem til spot / saa hulp dog den Aand Mephostophiles sin Herre troligen oc flittig / oc fortryllede hannem saa i Søffuen vnder Vinduet som hand laa / en Hiorte Tacke paa sit Hoffuet. Der hand nu vognede / oc rørde sit Hoffuet vnder Vinduet / da fornam hand saadant Skalckhed / men huo vaar da banger end den gode Herre. Thi Vinduerne vaare lucte / oc hand kunde met sine Hiorte Tacker huercken komme frem eller tilbage / huilcket [s. 116] Keiseren fornam / oc loe der ad / oc lod det sig velbefalle / til saa lenge / at Doct. Faustus løsde hannem aff saadan Tryldelse.

Huorlunde at forneffnde Ridder ville heffne sig paa Faustum / oc huorlunde det slog hannem feil.
DOct. Faustus tog hiemloff fra Hoffue / oc bekom der hoss Skenck bode aff Keiseren oc andre. Men der hand nu haffd reisd halffanden Mil veyes / bleff hand nogle Heste vaar som søcte effter hannem / Oc det vaar Ridderen som saadant Euentyr met Hiorte Tackerne vaar vederfaret. Denne kende D. Faustum / derfor hastede de / oc stunge Hestene met Sporene / oc lagde Hanerne paa Bøssen. D. Faustus fornam saadant / oc gaff sig ind i en liden Skouff / oc rendede igien vd til dennem / da fornumme de / at den gantske Skow vaar fuld aff Ryttere kledde i Harnske / som rendede ind paa dennem / huorfor de signede dennem met heelene / men alligeuel bleffue de opholdne oc omringet / bade derfor D. Faustum oc hand gaff dennem løss / oc fortryldede dennem / at de huer haffde gede Horne i deris Pander / oc Hestene haffde [s. 117] Kohorne en heel Maanets tijd. Saadan straffede hand dennem / oc fick mact met Ridderen / ved sine fortryldede Ryttere.

D. Faustus oed it less Hø / met Vogn oc Heste fra en Bonde.
EN gong kom hand til Gotha en liden Stad / oc haffde der noget at bestille. Der det nu vaar in Iunio, oc mand alleuegne førde Hø ind / gick hand met sine Staldbrødre en Afften oc spatzerede / oc vaar noget drucken. Der nu D. Faustus oc de som giorde hannem Selskab / komme for Porten oc spatzerede omkring Graffuerne / da møtte hannem en Vogen met Hø. Doct. Faustus gick ret i Veyen / saa at Bonden nøddis til at tale hannem til / at hand skulle vige oc gaa den ene side hoss Veyen. Doct. Faustus som vaar vel drucken / suarede hannem. Nu vil ieg see / om du skalt vige for mig / eller ieg for dig. Hør Stalbroder / haffuer du icke hørd / at mand skal kiøre aff Veyen met en Hø Vogen for en drucken Mand. Bonden fortørnedes der offuer / oc gaff D. Fausto trotzig Ord. Faustus suarede hannem igien: Huor nu Bonde / vilt du pucke mig der til / giør icke mange Omslag / eller ieg vil æde bode Hø / Vogen [s. 118] oc Heste. Der til suarede Bonden: Ia saa ed mit Dreck ocsaa. Her offuer forblindede D. Faustus hannem / at Bonden viste icke andet / end D. Faustus haffde en Mund saa stor som it Ølkar / oed oc slugte først Hestene / siden Hø oc Vognen. Saa bleff da Bonden ræd oc bange / hastede til Borgemester oc sagde hannem huor til vaar gaait. Borgemester gick met hannem / oc loe / at hand kunde end see dette. Der de nu komme for Porten / da saae Bondens Heste oc Vogen staa som tilforn / thi Faustus haffd alene forblindet hannem.

Om tre forneme Greffuer / huilcke D. Faustus effter deris begering førde i Lufften hen til Müncken / til Førstens aff Beierens Søns Brøllup / at besee det.
TRe fornemme Greffuer / huilcke wi icke her vil neffne / som den tijd studeret til Wittemberg / komme engong tilsammen / oc talede met huer andre om statlige Pract / som skulle skee i det Brøllup til Müncken / som Førstens Søn aff Beieren holt / oc ynskede at de motte ickon være der en halff stunde. I denne Samtale / fald den ene Greffue i saadan Tancker / oc sagde til [s. 119] de andre. Mine Brøder / ville i følge mig / da vil jeg giffue eder it got Raad / at wi kunde see det Brøllup / oc være saa om Natten igien her til Wittemberg. Oc dette er mit Raad / at wi skicke bud til D. Faustum / oc giffue hannem for / huad wi haffue i Sinde / giffue hannem en Foræring / oc taler hannem til / at hand her i vil være oss behielpelig / i sandhed hand skal icke slaa oss saadant aff. Her om bleffue de eens / sende Bud til D. Faustum / holt hannem saadant for / gaff hannem skenck / oc hulde it skønt Gestbud met hannem / saa at hand vaar vel tilfreds / oc loffuede at vilde tiene dennem her vdi. Der nu tijden vaar forhaanden / at Førstens aff Beierens Søn skulle haffue Brøllup / kallede D. Faustus disse Greffuer i sit Huss / befoel dennem / de skulle klæde sig paa det skøneste / met all den Smycke de haffde. Saa tog hand en bred Kappe / bredede den vd i sin Hawe / hand haffde ved sit Huss / oc sette Greffuerne der paa / oc sielff stod hand mit paa / befoel dennem saa paa det høyeste / at ingen skulle tale it Ord / al den stund de vaare vde / oc om end de vaare paa Hertogen aff Beierens Pallast / talede met dennem / eller ville spørge dennem om noget / at de dog intet skulde suare: Saadant loffuede de [s. 120] hannem at ville holde. Paa saadan Ord sette D. Faustus sig ned / begynte sine besuerelse / saa kom der strax it stor veyer / som løffte Kappen fra Iorden / førde dennem saa i Lufften / at de komme paa den rette tijd paa Førstens af Beiers Slot. Men de foere usiunlige / at ingen fornam dennem / førend de komme paa Førsten aff Beierens Slot ind i Pallast. Der Marskalcken saadant fornam / sagde hand til Førsten aff Beieren / huorlunde alle Førster og Herrer vaare alreede sette til Bords / der stode dog tre Herrer met en Suend der uden for / som nu først vaare kommen / at hand vilde annamme dennem. Den gamle Første giorde lige saa / talede dennem til / men de vilde intet tale. Dette skeede om Afftenen / der mand skulle faa naaduer. Thi de haffde tilforne / ved D. Fausti Konst beseet den gantske pract i Brøllupet dog usiunlige / oc vden all forhindring. Der nu D. Faustus / som sagd er / haffde endelig forbødet dennem / at de den Dag icke skulle tale med nogen / men saa tijlige som hand sagde / Vel op / da skulle de tillige gribe paa Kappen / saa skulde de i it Øyeblick komme der fra. Der nu Hertogen aff Beieren talede met dennem / oc de gaffue hannem ingen Suar / saa racte de dennem ligeuel Vand at [s. 121] toe deris Hender. Men der den ene Greffue vilde giøre imod D. Fausti befalning / da begynte D. Faustus at robe / Vel op / strax foere de to Greffuer oc D. Faustus som haffde fat paa Kappen / der fra. Men den tredie / som forsømmede sig / bleff paa græben oc kast i Fengsel. Men de andre to Greffuer komme om Mitnat igien til Wittemberg / oc hoffuede ilde til for deris Frendis skyld / men Doct. Faustus gaff dennem fortrøstning / at hand om Morgen tijlige vilde fly hannem løss. Den fangene Greffue vaar suarlig bedrøffuet oc sorgefuld / at hand skulde saa være forlat / oc der hoss være set i Fengsel / oc foruaret met Vectere / bleff da adspurd / huad det haffd været for it Siun / oc huo de andre tre vaare / som saa forsuandes. Greffuen tenckte / Forraader ieg dennem / da vil det faa en ond ende. Derfor gaff hand ingen suar / saa at mand den Dag intet kunde faa at vide aff hannem: Men paa det sidste fick han saadan beskeden / at mand anden Dagen skulde pinligen forhøre hannem / oc saa lære hannem til at tale. Greffuen tenckte / Maa skee / at D. Faustus icke end i Dag vil forløse mig / oc ieg i Morgen skal pines oc reckis / saa nødis ieg til at suare: Dog trøstede hand sig at hans Stalbrødre skulle [s. 122] holde fast hoss Doct. Faustum / om forløsning / huilcket ocsaa skeede. Thi førend det bleff dag / da vaar D. Faustus hoss hannem / fortryldede Vacten / at de falde i en stor Søffn. Der efter lod hand Laase oc Dørre op met sin Konst / oc førde saa Greffuen betimelig hiem til Wittemberg / huor for D. Faustus fick oc en statlig Foræring.

Huorledis D. Faustus lonte Pending aff en Iøde oc fick hannem sin Fod til Pant / huilcken hand sagede sig sielff aff / der Iøden sielff vaar hoss.
MAnd siger / at en Troldkarl oc Sortkonster bliffuer neppelig try skillings Herre i it Aar / dette vederfoeris oc D. Fausto. Hans Aand haffd loffuet hannem megit / men vaar megit Løgn iblant / som oc Dieffuelen er en Løgnere / derfor reed hand D. Fausto i Næsen / den skickelighed hand haffd begaffuet hannem met / huorfor hand skulde sielff fly sig Rigdom / thi hand fick icke endnu saa pending / saa er oc hans Aar icke endnu vde / men hans forløfft gick først an paa fierde Aar efter den vaar hannem loffuet / saa skulle hand ingen brøst haffue for Pending. Item hand [s. 123] haffde faaet mad oc Dricke ved denne Konst / aff store Potentaters Slotte / som førre er sagd. Her i motte D. Faustus giffue hannem ret / oc sette sig intet imod hannem / tenckte oc ved sig sielff / huor forfaren oc lærd hand vaar bleffuen. Effter saadan Samtale oc Aandens beretning / gick hand heden at slaapamp met sine Stalbrødre. Der hand nu icke haffde Pending / bleff hand foraarsaget / at lone Pending aff en Iøde / hannem lagde hand sig effter / oc tog hoss Iøden 60. Daler paa en Maanets tijd / oc loffuede Iøden sine Pending oc Skadegield. Men der D. Faustus haffde icke i Sinde at ville betale hannem / kom Iøden ind til hannem i Huset oc kreffuede hannem. D. Faustus sagde til hannem: Iøde ieg haffuer icke Pending / oc veed icke heller at bekomme dennem / Men paa det at du skalt være visse paa din Betaling / da vil ieg skiere it mine Leedmod aff / Arm eller Been / oc sette dig til Vnderpant / dog met saadane forord / at om ieg faaer Pending / oc betaler dig / at du da skaffer mig mit Leedmod igen. Iøden / som herfor vden vaar de Christnes fiende / tenckte ved sig sielff / Det maa være en vnderlig Mand / som vil sette sine Lemmer i Pant for Pending skyld / vaar der for vel til freds met [s. 124] samme Pant. Doct. Faustus tog en Sage / oc skar sin Fod aff der met / fick Iøden den (men det vaar idel Forblindelse) met saadan vilkor / at saa tijlige hand fick sine Pendinge igien / saa skulle hand oc faa sit Been / hand vilde vel sielff sette det til igien. Iøden vaar vel tilfreds met denne Contract / tog Beenet / oc foer der met bort. Der hand nu fortrød det / oc bleff der keed aff / tenckte der hoss / huad hielper en Skelms Been mig / berer ieg det Hiem / saa lucter det / saa er det oc tuilsam at sette det til igien / Det er ocsaa Pant stor nock / at hand icke haffuer kund forplictet sig høyre / end met sit eget Leedmod / ieg faaer dog intet mere derfor. Met saadan oc flære Tancker (som Iøden oc siden sielff bekiende) gick hand offuer en Spong / oc kaste saa Foden der ned. Dette viste nu Doct. Faustus vel / huorfor hand sende Bud til Iøden effter tre Dage / at hand vilde betale hannem. Iøden kom / Doct. Faustus spurde huor hand haffde det Pant / hand skulde faa hannem det igien / saa vilde hand betale hannem. Iøden sagde: Effterdi det vaar ingen Mand nøttig / saa haffde hand kast det bort. D. Faustus vilde dog endelig haffue sit Pant oc Been igien / eller Iøden skulle giøre hans vilie der for. Vilde Iøden være quit for hannem [s. 125] / da motte hand endnu giffue hannem 60. Daler mere / oc haffde Doct. Faustus alligeuel sielff sit Been.

Doct. Faustus bedrager en Hestekiøbere.
LIge saa giorde hand ved en Hestekiøber paa it Marcket / thi hand beredde sig sielff en smuck Hest / paa den samme reed hand til it Marcket / som heed Pfeifering / oc haffde mange Kiøbmend til den / paa det sidste solde hand den for 40. Gylden / oc sagde til Hestekiøberen tilforne / at hand icke skulle rijde den i Vand. Hestekiøberen vilde dog see huad hand her med meente / der for reed hand i it flydendis Vand / der forsuandes Hesten / oc hand sat paa it Knip Halm / oc vaar noget nær drucknet. Denne Kiøbmand viste endnu vel sin Kiøbmand / oc huor hand laa til Herberg / gick vred der hen / oc fand D. Faustum ligge paa sengen som soff oc snorckede. Hestekiøberen tog hannem ved Foden oc vilde drage hannem ned / da gick Foden aff hannem ved Røffuen / saa at Hestekiøberen fald ned i Stuen met Foden. Da begynte Doct. Faustus at skrige [s. 126] Mordio / Hestekiøberen vaar bange / gaff sig til lobs / oc packede sig aff veyen / oc mente icke andet / end hand haffd draget den aff i Røffuen. Saa fick da Doct. Faustus Pending igien.

Doct. Faustus oed it less Hø.
DOct. Faustus kom til en Stad heed Zuickaw / oc nogle Magistri giorde hannem Selskab. Der hand gick met dennem effter Naduere oc spatzerede / møtte en Bonde hannem / hand haffde en stor Vogen fuld af Rummet / hand spurde hannem ad / huad hand vilde tage / oc lade hannem æde saa meget der aff / som hand vilde. De bleffue ens om en Creutzer / thi Bonden meente / der vaar ickon hans spot. D. Faustus begynte at æde saa hastig / at alle de der stod hos hannem maatte lee / hand forblindede Bonden at hand bleff bange / thi der hand haffde ædit halffparten bort / oc Bonden vilde være tilfreds / at hand kunde beholde halffparten / da motte hand giøre D. Fausti vilie. Der nu Bonden kom Hiem / haffde hand sit Hø som tilforne.
[s. 127]

Om en tuedract imellem 12. Studenter.
I Wittemberg for hans Dør / begyntes en Trette at 7. Studenter vaare imod 5. Dette siuntes D. Fausto wligeligt / oc forblindede alle deris Ansicter / at den ene icke kunde see den anden / sloge saa i denne vrede til huer andre met blinde hug / saa at de som det saae haffde en stor Ladder offuer denne seltzam Skarmutzel / oc motte lede huer Hiem til sit Huss. Men saa tiligen huer kom til sit eget / da saae hand som tilforne.

 

Forklaring til noen ord

faa/fick ga; herfor vden dessuten [tilbake]; ickon bare [tilbake 1 - 2]; Skarmutzel kamp [tilbake]; slaapamp svire [tilbake]; Spong bro [tilbake]

 

Utdrag fra Faust (1588)

 

Sidehenvisningene viser til Danske Folkebøger bd. 12

Nedenstående tekst skildrer avslutningen av Fausts liv. Faust tar her avskjed med sine studenter og lider en grusom død. Den tilsvarende teksten i Sverre Dahls oversettelse (se litteraturlisten) står på side 139–144.

 

Følger nu om Doct. Fausti gruelig oc skreckelig Ende / paa huilcken huer Christne haffuer nock at speile sig / oc foruare sig der for.
NV vaare Doct. Fausti 24. Aar komne / oc i den samme Wge / obenbaredis Aanden for hannem / fick hannem sine Breff oc Forscriffuelse / giffuer hannem tilkiende / at Dieffuelen skulle hente hans Liff anden Dag / det skulle hand forlade sig til. Doct. Faustus klagede sig oc græd den [s. 175] gantske Nat saa at Aanden obenbarede sig for hannem om Natten / oc sagde til hannem: Min Fauste / vær icke saa mistrøstig / om du end skal miste dit Liff / saa er det end nu langt / til din Dom kommer / du maat dog dø paa det sidste / der som du end leffuede hundert Aar. Maa icke ocsaa Tyrcken / Iøder / oc andre Vchristne Keisere dø / oc være i lige saadan Fordømmelse / vedstu icke huad dig er loffuet / vær ved it frijt Mod / oc fortuiffuel icke saa aldelis / haffuer icke dieffuelen loffuet dig / at hand vil giffue dig it staal Liff oc Siæl / oc du skalt icke lide som andre Fordømte. Saadan oc anden Trøst gaff hand hannem / som vaar dog falsk oc imod den hellig Scrifft. Doctor Faustus / som viste intet andet / end at hand effter sit Forløfft oc sin Forscriffuelse alene skulle betale met Huden / gick den samme dag / paa huilcken Aanden haffd sagd hannem til / at Dieffuelen vilde tage hannem bort / til sine Staldbrødere / Magistros / Baccalaureos, oc andre Studenter / som haffde tilforne besøgt hannem / dennem bad hand / at de vilde spatzere vd met hannem i en Landtzby Rimlick / som laa en halff Milueyes fra Wittemberg / oc der giøre Maaltijd met hannem / huilcket ocsaa skeede. Saa ginge [s. 176] de hen met huerandre / oc oede Froekost / aff mange Retter / Mad oc Vin / som Verten bar frem. Doct. Faustus vaar lystig met dennem / dog icke aff Hiertet. Hand bad dennem atter / de vilde giøre hannem saa meget til vilie / oc faa Mad met hannem til Afften / oc bliffue saa hos hannem om Natten. Hand haffde noget besønderlig at sige dennem / huilcket de oc loffuede hannem / oc toge ocsaa det Maaltijd. Der de nu haffde drucket Afftenøll / da betalede D. Faustus Verten / oc bad Studenterne / de vilde gaa ind i en anden Stue met hannem / hand vilde sige dennem noget. Saadant skeede ocsaa / da sagde D. Faustus saa til dennem:

Oratio Fausti ad Studiosos.
MIn tilforladende oc gantske gunstige Herrer / det er Aarsag huorfor ieg haffuer kaldet eder: At i vel haffue vijst i mange Aar / huad for en Mand ieg vaar / vdlærd i allehaande Konst oc Troldom / huilcke dog icke komme andensteds fra / end fra Dieffuelen / til huilcken Dieffuels lyst ingen haffuer førd mig vden ond Selskab / som ginge om met saadane stycker / der hoss mit vnyttige Kiød oc Blod / min [s. 177] trotzig oc wgudelig Vilie / oc Dieffuelens fluende Tancker / som ieg sette mig for / huorfore ieg ocsaa motte forsige mig til Dieffuelen i 24. Aar / met Liff oc Siæl. Nu er disse Aar forgaait paa denne Nat nær / oc Stundeglasset staar mig for Øyen / at ieg maa tage vaare paa / naar det er vde / at hand da vil hente mig / efterdi ieg nu anden gong haffuer saa høyeligen forscreffuet mig til hannem met Liff oc Siæl / oc met mit eget Blod. Derfor haffuer ieg kaldet eder til mig / mine Venner oc gunstige kiære Herrer / at dricke en S. Hans Drick met eder / til en Affskeed / oc vil icke skiule min Bortuandring for eder. Derfor beder ieg eder / gunstige kiære Brødre oc Herrer / at i ville Brøderlig oc Venlig [her står «Dieffuelens Broder.» i margen] helse paa mine vegne alle mine / oc de som tencke paa mig til det beste / der hoss icke tage mig til mistycke / om ieg end haffuer giord eder noget imod / i ville det forlade mig aff Hiertet. Men saa meget som mine Euentyr er anrørendis / som ieg haffuer bedreffuet i disse 24 Aar / det skulle i altsammen finde bescreffuet effter mig. Oc lader mit gruelig Endeligt være eder i alle eders Dage en Affmaling oc Paamindelse / at i haffue Gud for Øyen / beder hannem / at hand vil beuare eder for Dieffuelens list [s. 178] oc bedragerie / oc icke føre eder i Fristelse / der imod henge hart hoss hannem / oc icke saa aldelis falde fra hannem / som ieg Wgudelig oc Fordømte Menniske / som haffuer foract oc vedersagt Daaben / Christi Sacrament / Gud sielff / alle Himmelske Herskaff / oc Mennisken / ia saadan en Gud / som icke begerer at it Menniske skal bliffue fortabt. Lader ocsaa ond selskab icke forføre eder / som det er gaait oc vederfaret mig / Søger flittelig oc aluorlig Kircken / strider oc kemper altijd imod Dieffuelen / met en god tro til Christum / oc en gudelig handel.
    For det sidste / oc til en Beslutning / er min venlig Bøn / i ville gaa til sengs / oc soffue roligen / oc icke lade eder anfecte / oc der som i høre noget Spøgelse eller Bulder i Huset / i ville derfaare icke forskreckes / eder skal intet ont vederfaris / i ville oc icke staa op aff Sengen / oc der som i finde mit døde Legem i ville da fly det til Iorde. Thi ieg døer som en god oc ond Christen / en god Christen / effterdi at ieg haffuer en [Det står: «Iudas Ruelse.» i margen.] hiertelig Anger oc Ruelse / oc beder Gud altijd om Naade i mit Hierte / at min Siæl motte bliffue reddet / En ond Christen / effterdi ieg veed at Dieffuelen vil haffue Liffuet / huilcket oc ieg gierne vil vnde [s. 179] hannem / der som hand alene vil lade min Siæl tilfreds. Her offuer beder ieg eder / i ville gaa til Senge / oc ynsker eder en god Nat / men mig en ond / oc forskreckelig.
    Denne Forklaring oc Opregnelse giorde D. Faustus met it frijt Mod / paa det at hand icke ville giøre dennem / forfærede / forskreckede oc mistrøstig. Men Studenterne forundrede sig paa det høyeste / at hand haffd været saa vnderlig / at hand aleneste for skalckhed oc Troldoms skyld haffde giffuet sig saa hen i Siæls oc Liffs fare / Saadant giorde dennem ont / thi de haffde hannem kiær / oc sagde: Ach min Herre Fauste / huad haffuer i taget eder til / at i saa lenge haffuer døllet / oc icke obenbaret oss saadant / wi vilde haffd reddet oc vdreffuet eder aff Dieffuelens Garn formedelst gode lærde Mends hielp / men nu er det forsilde / oc skadelig baade paa Liff oc Siæl. Doct. Faustus suarede: Hand torde icke giøre det / endog hand tijt oc offte haffde det i sinde / at giffue sig til Gudfryctige Mennisker / oc søge hielp oc raad hoss dennem / Som oc min Naaboe haffuer talet mig til / at ieg skulde følge hans Lærdom / staa fra min Troldom / oc omuende mig. Der ieg nu haffde saadant i sinde / da kom Dieffuelen / oc vilde strax affsted [s. 180] met mig / som hand nu skal denne Nat / oc sagde: Saa tijligen ieg vil omuende mig til Gud / da vilde hand aldelis giøre mig til intet. Der de nu forstaade saadant aff Doct. Fausto / sagde de til hannem. Effterdi der er nu intet andet at foruente / saa skulde hand kalde paa Gud / for hans Søns Iesu Christi skyld / oc bede om Forladelse oc sige. Ah Gud vær mig arme Synder naadig / oc gack icke i rette met mig / thi ieg kand icke bliffue bestandig for dig. Endog at ieg end maa lade Dieffuelen beholde Liffuet / saa vilde du dog beholde Siælen / om Gud end noget vilde giøre. Da loffuede hand dennem at hand vilde gierne bede / men det vilde icke gaa for sig / lige som Cain / som ocsaa sagde: At hans Synder vaare større / end de kunde bliffue hannem tilgiffne. Saa tenckte hand oc altijd / at hand haffde giort det for grofft met sin Forscriffuelse. Disse Studenter oc gode Herrer / der de nu sagde Fausto gode Nat / græde di oc toge huerandre i Faffn. Men Doct. Faustus bleff i Stuen / Oc der de Herrer ginge til Seng / da kunde ingen aff dennem soffue / thi de vilde høre huad Ende det vilde faa. Nu skeede det imellem it oc to om Natten / at der kom en stor storm omkring Huset alleuegne / lige som allting [s. 181] vilde forgaa / oc Huset vilde gaa til grunde / huor offuer Studenterne vaare noget nær fortuiffuelede / sprungne aff Sengen / oc begynte at trøste huerandre / oc vilde dog icke vd aff Kammeret / Verten løb aff sit Huss i it andet. Studenterne laae hart hoss Stuen / der som D. Faustus vaar inde / de hørde en gruelig Piben oc Huitzel / lige som Huset vaar fuld aff Slanger / Snoge oc andre skadelige Orme. I det samme gick Doctor Fausti Stue Dør op / at hand begynte at robe paa Hielp / oc skrige Mordio / men dog met halff Røst / strax dereffter hørde mand hannem icke mere. Der det nu vaar Dag / oc Studenterne icke haffde soffuet den gantske Nat / da ginge de i Stuen / som Doct. Faustus haffd været / men de funde ingen Faustum der / ey heller andet / end at Stuen vaar sprengt fuld met Blod. Hiernet hengde paa Veggen / thi Diefflen haffde slædit hannem fra en Veg til den anden / hans Øyne oc nogle Tender laae der hoss til it gruelig oc forfærdelig Exempel. Da begynte nu Studenterne at beklage oc græde for hannem / oc søgte hannem alle vegne. Men paa det sidste funde de hans Legem vde paa en Møding / huilcket vaar grueligt at see / thi hans Hoffuet oc alle hans Lemmer vaare slagne. [s. 182]
    Disse forneffnte Magistri oc Studenter / som vaare hoss Fausti død / forhuerffuede saa meget / at mand begroff hannem paa Landsbyen / der effter ginge de til Wittemberg igien / i Doct. Fausti Huss / oc funde der hans famulum den Vagner / som hoffuede ilde til / for sin Hoszbond. De funde oc Doct. Fausti Historiam optegnet / oc bescreffuen aff hannem / som førre er sagt vden alene hans Endeligt / huilcket er tillagt aff forneffnte Magistris oc Studenter / oc huad hans famulus haffde antegnet / Om huilcket ocsaa en ny Bog vdgaar. Lige paa den samme Dag bleff den fortryllede Helena met hennes Søn borte / oc forsuunde. Der vaar ocsaa der effter saa skummelet i hans Huss / at ingen kunde boe der. Doct. Faustus obenbarede sig liffactig om Natter tijde for hans famulo, oc vnderuisde hannem om allehaande vnderlige ting. Saa haffuer mand ocsaa seet hannem Koge vd om Natter tijde / huo der gick frem.
    Saa ender sig nu D. Fausti sandrue Historie oc Troldom / aff huilcket huer Christen skal lære / besønderlig / de som haffue hofferdige / stolte / oc trotzige sind oc Hoffuet / at frycte Gud / fly Troldom / Manelse / oc andre Dieffuels gierning / som Gud [s. 183] aluorlig haffuer forbudet / oc icke biude Dieffuelen til Gest / ey heller giffue hannem rom / som Doct. Faustus giorde. Saa er her oc oss affmalet hans Forscriffuelse oc skreckelig Endeligt / at wi saadant skulle lade fare / oc elske Gud alene / haffue hannem for Øyen / aff voris gantske Hierte oc gantske Siæl / oc aff gantske Mact / oc der imod vedersige Dieffuelen / oc alle hans Anhang / at wi kunde Endelig bliffue salig met Christo / Amen / Amen. Saadant ynsker ieg huer aff mit Hiertens grund.

A  M  E  N

1. Pet. 5.

Værer ædrue oc vaager / Thi eders Modstandere Dieffuelen gaar omkring som en brølende Løwe / Oc søger huo hand kand opsluge / staar hannem imod fast i Troen.

 

Tittelbladet til førsteutgaven av folkeboken om Faust, utgitt av boktrykkeren Johann Spies på bokmessen i Frankfurt am Main 1587

Tittelbladet til førsteutgaven av folkeboken om Faust

 

 

 

Om folkebøkene

Den evige jøde

De syv vise mestre

Till Uglespeil

Fortunatus

Melusina

Marcolfus

Kong Appolonius

Griseldis og En doktors datter

Keiser Octavian

Faust

Judas

Pilatus

Broder Rus