Broder Rus (1555)

Stoffet til fortellingen om broder Rus kjennes ifølge Thomas Cramer (Geschichte ... s. 278) allerede på 1200-tallet. Eldste nedertyske trykk er fra ca 1488, eldste høytyske fra 1508 (Strasbourg) og eldste danske trykk fra 1555 (boktrykker Hans Vingaard). Etter reformasjonen blir fortellingen brukt som et ledd i propagandaen mot katolisismen (se i den danske teksten l. 605 og de noe kryptiske etterfølgende linjene).

«At Sagnet om ham har sit Udspring fra Esrom Kloster, kan der ingen Tvivl være om,» skriver Chr. Bruun i utgaven fra 1868.

Broder Rus (Bruder Rausch på tysk, Friar Rush på engelsk) er historien om en djevel (broder Rus) som får arbeid som hjelpekokk i et kloster i Sachsen. Han dreper kokken og leder brødrene vill med drikk og løsaktig omgang med «Quinfolck». En bonde overværer et møte mellom Lucifer og hans underdjevler, deriblant Rus, og får advart abbeden om at det bærer lukt mot helvete. Abbeden forvandler Rus til en rød hest. Rus har imidlertid mer faenskap på gang, og drar til England, hvor han farer i kongens datter. Kongen søker råd både fjernt og nært, men først når abbeden fra klosteret i «Saxe land» kommer, blir Rus drevet ut av jenta. Som lønn får abbeden bly (!), som ender på kirketaket i klosteret hjemme i Sachsen. Broder Rus er nå blitt abbedens servile tjener, og vil gjerne tjene ham mer. Når Rus (nok en gang i form av en rød hest) har brakt abbeden hjem, «dømmer» abbeden ham til opphold på et «greseligt øde sted» helt til dommedag.

 

Broder Rus

 

Kronologisk oversikt over den danske utgivelseshistorien til Broder Rus

1555

Denne utgaven oppdaget Chr. Bruun ved en tilfeldighet da han oppdaget at pappen i innbindingen til en Homer-utgave fra 1561 var laget av papiret som inneholdt så å si hele teksten til Broder Rus.
Skriften som er brukt, er den som Christiern Pedersen tok med seg fra Paris.
Boktrykker: Hans Vingaard
Bare ett eksemplar er bevart.

1568

Den svenske riksråden Hogenskild Bielke anskaffer seg en rekke danske folkebokutgaver i København, deriblant Broder Rus, Marcolfus, Flores og Blanseflor, Peder Smed o.s.v. (DF 9 s. 55)

1600 ca.

Tittelbladet mangler.
Chr. Bruun mener at denne må være trykt rundt 1600 av boktrykker Lorentz Benedicht, men den er ikke tatt med i Benedicht-bibliografien (se nedenfor). Derfor bør Bruuns teori tas med en klype salt.
Bortsett fra enkelte forskjellige stavemåter, følger teksten 1555-utgaven.
Inneholder et tresnitt av munkene når de «sla huer andre met Knipple oc Broder Russ kaster en Benck iblant dennem».

Bare ett eksemplar er bevart.

1696

Stavemåten er mange steder forskjellig fra de tidligere utgavene, og utgiveren har tatt seg en friheter og omskrevet enkelte passasjer.
Tresnittet på tittelbladet fremstiller broder Rus da han ankommer til klosteret.
Trykt i København.
Denne utgaven ligger til grunn for alle de senere utgavene.

1706

Denne utgave kjennes fra Fortegnelse over Niels Simonsen Munchs Bøger, Kbh. 1787.

1700–1725 ca.

Tresnitt som fremstiller en begravelse.

«Trykt i dette Aar.»

1730

Denne utgave er nevnt i Pontoppidans Marmora Danica og i Munchs Bogfortegnelse.

1750–1800 ca.

Tresnittet på tittelbladet er ifølge Bruun «meget raat», og fremstiller to kavalerer som rekker hverandre hånden på en gate.

«Trykt i dette Aar.»

slutten av 1700-tallet

«Trykt i dette Aar.»

1860

Nyutgivelse (utdrag) i modernisert språkdrakt av C.J. Brandt basert på utgaven fra ca. 1600.

 

Svenske utgaver: 1645 og 1655.
Nedertysk utgave: Slutten av 1400-tallet (428 vers).
Høytyske utgaver: 1508, 1515, ca. 1515–20, ca 1555, ca. 1560, 1587 og ca. 1590.
Engelske utgaver: ca 1569, 1620, 1626, 1629.

 

Kilder (se for øvrig litteraturlisten):
Broder Russes Historie. Teksten til den eldste bevarte danske utgave (fra 1555) med bibliografi og innledning. Utgitt av Chr. Bruun. København 1868. Thieles Bogtrykkeri.
R. Paulli (utg.): Lorentz Benedicht. Bogtrykker og Xylograf i København i sidste Halvdel af det XVI Aarhundrede. København 1920.
Danske Folkebøger bd 9.

 

Broder Rus (tekst fra 1555)

Denne teksten fra 1555-utgaven av Broder Rus følger nøyaktig Chr. Bruuns gjengivelse, utgitt i 1868. Originalens trykkfeil er også i denne gjengivelsen beholdt. De mest opplagte trykkfeilene er markert med et etterfølgende [sic].
Ord som inneholder titulusstrek, er skrevet ut med bokstaven som mangler i klamme: ha[n]d (her står det i teksten: hãd).
Når deler av siden mangler og er utfylt av Bruun, markeres det slik:
[Men reder deris mad] oc gører deris senge
Etter teksten står enkelte ord forklart.

5    

Ieg hider Rus ieg er vel skøn
huo mig vil tiene hand faar ond løn
Det siger mine tiennere alle
Som mig en Herre monne kalle
Fordi de ere i Aarden met mig

10    

Thi faa de saadan løn som ieg

Ith Klaaster laa vdi en skou
fra købsteden paa en fremmit bou
Der vdi vaare brødre mange
som der oc haffde verit forlange

15    

Sorte kapper det vor deris dret
der vaar i blant aff alskens slegt
Vilde den ene dricke til siu
Da bad den anden side til tu
De drucke til sammen, ey vaar den trang

20    

saa lenge det ringde til ottesang
Huer aff dem skulde i besinde
hand haffde for sig en hederlig quinde
Som tode hans klæder oc redde hans seng
hun strøg hans kappe oc klaade hans dre[n]g

25    

Deris høffuiske leffnit Dieffuelen saa
hand kom fuld snart for Porten at staa
Hand sagde sig at vere tienniste løss
hand lod som hannem suarlige frøss
Thi bleff hand ladt at porten ind

30    

det flyde hand saa met lempe oc sind
Abbeden lonte ha[n]ne[m] huss sette hanne[m] til borz
Hand spurde hanne[m] at, huad ha[n]d ku[n]de gøre
om hand kunde terske eller vogne kiøre
Hand sagde ieg er en stegere dreng

35    

ieg kan oc fuld vel rede en seng
Oc hente en Kone oc legge der i
i saadanne kunster er ieg vel fri
Ieg kan oc tappe gaat øl i kruss
oc skencke der aff til dagen er liuss

40    

Ieg kan oc fuld vel tige quer
huad mig befallis vaare det end ver
I klaaster at tiene haffuer verit min id
til denne dag aff barndoms tid
Her Abbet hand spurde huad er dit naffn

45    

ieg hører du kant vel gøre gaffn
Kiere her Abbet ieg hider Rus
saa kalde de mig i steger huss
Abbeden recte Rus sin haand
tog hannem i tieniste strax paa stand

50    

Hand bad hannem ind til stegeren gaa
oc hannem skulde hand vare paa
Til Abbeden sagde hannem anderledis til
Rus sagde, ieg det gøre vil
Der skurede hand Gryder oc tode fad

55    

oc hialp flux til at rede mad

En tid som Abbeden vaar til pass
oc vilde da vende sit time glass
Da lod hand Rus aff stegerssit hente
hand kom fuld snart lod ey forlengte

60    

Huad er eders vilge her Abbet kier
huad ieg skal gøre da staar ieg her
Du skalt os hente glade geste
de smuckiste oc end vdaff de beste
Huor er i kent, huem ville i haffue

65    

seer til at i kunde snøre hendis kraffue
Vdi den by der boer en quinde
i afften du kommer er hun vel inde:
Sig, at ieg haffuer sent dig did
oc tag hende starx [sic] oc oc følge hende hid

70    

Der afftenen kom som Abbeden sagde
Rus Abbedens huerff i huen haffde
Huor snart hand til den quinde kom
hand tucted sig, oc holt sig from
Tog hende subtiligen ved sin arm

75    

oc sette hende smuckt i Abbedens karm
Hand ledde hende fram hand lod ey aff
før hun fick fat paa Abbedens staff
Siden lod hand strax at stegersit staa
oc pyntede vel i huer en vraa

80    

Om morgen til igen tog hand vare
at følge hende hiem foruden fare
A ha huor Abbeden hand vaar glad
at hand haffde faat saa nydelig mad
Han tackede Rus, huor hand hannem saa

85    

for hand kunde visseligen budet gaa
Saa giorde Rus mod Munckene alle
hand vaar rede huo hannem vilde kalle
At dricke, at skencke, at hente Quinfolck
at aldrig finge de saadan en tolck

90    

Saadanne stycker met mange flere
at bruge det vaar vel Russes begere
Før lod hand aldrig aff at fare
end hand haffde dem alle vdi sin snare

En tid som Rus i stegerssit kom

95    

stegeren begynte at se sig om
Han spurde huor Rus haffde verit saa lenge
om det vor seed aff gode drenge
At lade sin Mestere ene staa
naar gaffn skal gøris oc holde sig fraa

100    

Hand slo paa Rus at hand sig sked
men Rus bleff da først retteligen vred
En mectig stor Kedel paa Ilden stod
hand sød fuld fast for Ilden vaar god
Oc ingen vaar i Stegerssit saa nær

105    

som viste huad de brygde dær
Rus tager sin mestere vid sin haand
oc løffter hannem i det siudende vand
hand giorde hannem ith skalckactig sned
vende Artzen op oc hoffuedet ned

110    

Rus løff aff stegerssit met en hast
hand vred sine hender hand roffte fast
ynckeligen kærde met suck oc graad
huor ilde det vaar hans mestere gaad
Huorledis hand vaar vdi Kedelen styrdt

115    

oc skammeligen haffde sig selff formyrdt
Abbeden kom met munckene alle
den tid de hørde Rus saa kalle
Toge stegeren op, sloge Vandet vd
skurede Kedelen vel met sand oc grud

120    

Der det vaar giort i samme stund
her Abbed hand tenckte ith andet fund
Han klapte paa stegers dørren met en stock
beropte Rus til en Mestere kock
Befol hannem stegers met gryder alle

125    

alt køcken tyg, huad mand det kunde kalle
Der met vaare Munckene vel til frede
de vaare fuld glade at det saa skede
Hand bleff deris kock ith aar eller siu
til forn en skalck saa vel som nu

130    

Deris mad giorde hand saa vel ath smage
om fredagen som de andre dage
All fasten igennem lige saa
det giorde det flaad hand kaste paa
Met Ister, Smør oc megen speck

135    

som Abbeden fylte vdi sin seck
Disligest oc hans brødre alle
da monne de Rus en Mestere kalle
Der Abbeden saadan kunst fornam
hand fick end bedre vilge til ham

140    

Betenckte huad raad hand kunde finde
at hand kunde Rus i klaaster binde
At bliffue der alle sine dage
hand fryctede nogen tid at faa hans mage
Hand robte hannem frem spurde hannem ad

145    

met alle sine brødre hand inderlige bad
At hand vilde det i sindet skriffue
annamme kappen oc broder bliffue
Der giorde de Rus til broder ald
saa timedis dennem it fendens fald

150    

De meente de haffde pløget ret
broder Rus fick da bedre dret
Der effter en dag hende det sig saa
broder Rus monne i port husit gaa
Hand kaste sin kappe hand sette sig ned

155    

hand arbeyde saa hand suetis ved
Oc inted andet end knypple giorde
naar nogen kom, oc hannem spurde
Huad hand vilde met de knipple gøre
hand slog it lur, oc vilde ey høre

160    

Giorde knipple flere store end smaa
forsamlede dennem alle vdi en vraa
Siden bant hand huer knipple ved ende
it bast, oc til sit kammer sende
Hand hengde det oppa en støtte

165    

hand viste vel de skulle bliffue nøtte
Der Munckene komme oc atter spurde
huor fore Broder Rus de knipple giorde
Hand suarede dem oc sagde saa
ieg meente i skulle det selff forstaa

170    

Vor Regel hand siger det maa ey være
at nogen broder skal arbeyde spare
De lade giffuer ingen løn vden last
det tror jeg vist oc holder fast
Ieg tager mig saadanne sysle til

175    

at ieg ey aarckeløss gange vil
Den dag kand komme oc kand vel staa
man glædis at kunde de knipple naa

Det skede der effter en føye stund
at kircke Prieren vilde made sin hund

180    

Saa lod hand Abbedens Kone hente
hun kom, fuld lidet hand Abbeden vente
Hans glæde oc frygd hun vaar vel stor
met alle sine brødre oppaa sit kor
Som glæden var da størst oc best

185    

da bleff her Abbed Prierens gest
Hand tog sin Kone fra hannem met mact
her Abbet sagde Prieren farer end sact
Skal ieg end venner oc vens venner nyde
dette hoffmod skal mig fortryde

190    

Prieren gick strax aff sit huss
oc holt sig heden til broder Rus
Hand kerde sin nød met gredende taare
broder Rus hand ynckede Prieren saare
Oc bad hannem vrege sin wret

195    

hand maatte icke dricke det ind saa slet
Prieren sagde, kiere broder Rus
der henger nogle Knypple vdi eders huss
Lader mig den beste der henger iblant
huer broder en vdi sin haand

200    

Naar Abbeden siunger benedicite
ieg skal dannem suare dig skal vorde ve
Broder Rus hand sagde, det vil ieg gøre
vreger wret, lader mig det høre
Saa finge de knypple liden oc stor

205    

saa mange som stode paa Prierens kor
Meden Prieren gick oc rede sig til
da reyste broder Rus it andet spil
Hand gick til Abbeden oc varede ha[n]nem at
huorledis Prieren rede hans mad

210    

Hand fick hanne[m] knypple oc knyppels krafft
vilde han saa mange haffue hafft
Om naten det ringde til ottesang
søffnhus veyen hand bleff fuld trang
Abbeden oc Prieren der de da møttis

215    

O haffde du seet huor de da støttis
De sparde huercken Ion, Ieppe eller knud
broder Rus hand slucte strax liusene vd
Oc lod dennem nappis som de kunde best
Der vanckede saa mangen stolt kindhest

220    

Som Rus da tenckte de haffde vel nock
da kom hand snigende som en snog
Hand bar dem lius oc lod dem see
der vaar icke en hand fant ey vee
Hand skilde dem at met megen list

225    

forligte dennem strax oc det vaar vist
Saa huer skulde haffue som ha[n]d haffde faadt
de haffde huer anden trolige naadt
Der effter skulde Abbeden ene for sig
beholde sin Kone foruden suig

230    

Men Prieren skulde om lande gaa
huor hand kunde sig en anden faa
Da fick broder Rus met saadan snack
sine Knypple igen met megen tack

Da denne strid vor offuer staat

235    

en tid vaar Rus aff Klaaster gaat
Om siele at fange giorde hand sin flidt
det vor hans lyst, det vor hans id
Dagen gick oc skred fuld fast
Rus søgte klaasterit met en hast

240    

Thi duge Suenden vilde dugene brede
oc Abbedens mad vaar icke end rede
Paa veyen i skoffuen hoss en bro
gick Klaasters bondens fede ko
Huor snart broder Rus hand koen krengde

245    

tre fiæringe paa it træ hand hengde
Den fierde hand til klaaster førde
i kedelin kaste oc flux om rørde
Saa snart kund mand ey dugene brede
at Abbedens mad hand vaar ey rede

250    

Da klaasters bonde sin ko igen vente
oc tiden begynte sig at forlengte
Hand vente hende vel en time eller to
men intet fornam hand til sin ko
Den fattige mand hand gaff sig ilde

255    

hand aldrig viste huad hand vilde
Hand lot at Skouen hasteligen staa
oc mente hand skulde sin ko der faa
Der met sine fattige Børn at føde
hand haffde icke megen Fisk at bløde

260    

Iu mere hand lete, iu mindre hand fick
saa lenge den mørcke nat paa gick
At hand icke saa, huercken folck eller fæ
saa slap hand i it gammelt træ
Oc tenckte der dagen at forbide

265    

paa det at Vlffue skulde hannem ey slide
Som hand saa stod, ey megit glad
hand saa der skickte sig vdi en rad
En mectig græselig Helffuedis skare
Lucifer monne den ypperste være

270    

hand sette sig neder paa en stol
at kalde til smmen [sic] hand befol
De Dieffle i verden befalning haffde
besuige Folckit oc gøre dem skade
Der vilde hand skarpelig regenskaff høre

275    

oc vide huad huer hagde at føre

Belsebub kom stod for sin herre
her Lucifer, vilde i tige querre
Da vil ieg sige huad ieg haffuer giort
siden ieg for vd aff Helffuedis port

280    

Ieg viste tho kødelige brødre at være
som haffde huer andre i hierted kære
Deris kerlighed oc gode vilge
intet Verdsens Menniske kunde at skille
Før end ieg kom met mit treske fund

285    

deris kærlighed spilte ieg i samme stund
Den ene slo den anden ihiel
her Lucifer giorde ieg icke vel
Lucifer sagde du siger god snack
for saadanne gerninger bør dig tack

290    

 

Der nest kom løbende mester Astraat
hans sind stod mer til ont end gaat
Sin Herre her Lucifer giorde hand ære
for hand vilde hannem ny tidende bære
Her Lucifer herre nu skulle i vide

295    

huad ieg haffuer giort ey lenger bide
Hoss Herrer oc førster haffuer ieg værit
ieg haffuer ey kunst, eller arbeyde sparit
Før ieg haffuer dennem tilsammen ført
en perlemente haffuer ieg rørt

300    

Huer anden visse de kamp oc strid
oc sette huer andre fuld kort en tid
Den ene den anden vil forderffue
try tusinde siæle vil ieg forhuerffue
Oc føre dem ind for eders fod

305    

her Lucifer Herre bliffuer ieg ey god
Ia Mester Astrot sagde Lucifer
gør som du siger, oc tige fuld quer

Strax i det samme time rom
Asmodeus hand tredende kom

310    

Han faldt paa kne, ey andet torde
for Lucifer strax sit regenskaff giorde
Her Lucifer ieg sige vil
min sysle haffuer verit til daabelspil
Huor tho de saade at doble for sig

315    

den tredie vaar ieg visselig
Falske skantzer ieg dem gaff
ieg viste vel min fordel der aff
Es faar sees faar fincke dus
oc trøye faar quarter i mange hus

320    

Om naten før it lius vaar brent
ieg haffde vel siu til Helffuede sent
Ieg skickede det saa de bleffue icke styrde
før end den ene den anden myrde
Lucifer gaff hannem [megen tack]

325    

thi hand hørde der en [lystig snack]

Den hele nat ieg [liuer ey]
da haffde de Dieffle s[aadan rey]
Den ene til den anden [fraa]
ingen aff dem maatte [dog bortgaa]

330    

Før regenskaff vaar a[lt sammen giort]
haffuer ingen hørt [eller spurt]
Sagde Lucifer huor [Rus monne være]
ieg sagner hannem iu b[lant denne skare]
Strax i det samme øge[blick]

335    

Lucifer aff Rus hand tiende fick
hand kommer her tredende met en en [sic] art
Her Lucifer ieg haffuer icke arbeyde spart
Forlader mig at ieg kommer silde
ieg haffuer i act at gøre it gilde

340    

I Helffuede, lader iu bliffue mad rede
der til vil ieg min Abbet bede
Met alle sine Muncke skal hand did faare
ieg haffuer dem fast vdi min snare
Her Lucifer lader eder ey forlenge

345    

[Men reder deris mad] oc gører deris senge
[fuld stacket en tid sk]al der til bliffue
[Ieg vil dem alle til H]elffuede driffue
[som dagen vilde ko]mme oc naten skred
[Her Lucifer strax at] Helffuede red

350    

[met alle de Dieffle] hoss hannem vaare
[Det vaar en stor vtal]lig skare
[da giordis der buld]er met saadant skraal
[At aldrig hørde man] saadan vraal

[Den bonde so]m vdi træit stod

355    

[Han strax at Klaas]ter staande lod
Paa Abbedens dør hand klappede fast
Abbeden loed op met en hast
Oc spurde hannem huad hand vilde
hand suarede, oc sagde hannem aff it gilde

360    

Som Rus hans kock vilde hannem til bede
oc Lucifer skulde dugene brede
I Helffuedis grund met megen flid
Her Abbet ieg siger eder komme i did
Ehuor det gaar om øll eller mad

365    

alt faar i it flu fendens bad
Der Abbeden hørde sin bondis ord
hand tog hannem ind, sette ha[n]nem til bord
Hannem storligen tackede oc vaar fuld glad
at hand vilde saadant vare hannem ad

370    

Sine brødre lod hand tilsammen kalde
berette saadant faar dennem alle
Hand bad dennem gøre plict oc bod
faar de haffde brøt den Herre Gud imod
De begynte strax at læse oc siunge

375    

de tiente Gud met hierte oc tunge
Oc bade hannem hielpe dem aff deris nød
at de maatte vndgaa den euige død
Strax sagdis der messer vdi Guds hus
Her Abbet sende bud effter broder Rus

380    

Hand skulle til hannem i Kirken komme
hand kom, det bleff hannem til liden fro[m]me
Som Presten vilde vor Herre op bære
Rus vilde icke lenger i Kirken være
Hand holt sig strax at døren vd

385    

Abbeden fick om hans kappe strud
Hand drog oc sagde, ieg maner dig
du fule Dieffuel aff falsk oc suig
At du dig skaber vdi en rød hest
du haffuer oss verit fuld ond en gest

390    

Vden Kirken skalt du staa
du skalt oc icke deden gaa
Før ieg giffuer dig orloff der til
betencker mig huad ieg gøre vil
Du skalt oc ingen skade gøre

395    

ieg vil dig bedre dine caser høre
Rus hand giorde som Abbeden bød
hand bleff en hest, oc hand vaar rød
Da maatte der alle Muncke see
hand vaar en Dieffuel, Saa faa hand vee

400    

Her Abbet hand bad hannem fare bort
en anden sted, hand viste ey huort
Hand skulde sig skynde oc ey vere seen
oc aldrig komme til Klaaster igen

Rus gaff it skraal oc for sin vey

405    

huort hand da for, det spurde vel ieg
Hand holt sig strax til Engeland
der giorde hand platz baade quinde oc ma[n]d
I Kongens Daatter hand siden for
giorde hende stor pine som ieg vel tror

410    

Hendis deylighed hand snart foruende
at moxen hende icke mange kende
Kongen da hente lod
saa mange Prester oc klaastermend god
Vdi hans rige og [sic] den landz

415    

end dog at ingen der paa fands
Faar huilcken Dieffuelen vilde vige
hand actede flere saa at besuige
Hand bleff atspurt i samme tide
hui hand ey vilde maning lyde

420    

Hand suarede oc sagde, der er fordi
en klaaster mand er ieg som i
Broder Rus det er mit naffn
der gaar vdaff fuld vide saffn
Hand giorde dem oc en god besked

425    

om hans Abbet, oc huad hand hed
Kommer hand icke hid met mig at kiffue
da skal mig ingen her vdriffue
Da Kongen saadant fick at høre
it bud lod hand strax rede gøre

430    

Det sende hand strax til Saxe land
hand lete saa lenge hand Abbeden fant
Hand fick hannem breff, holt Kongens ord
som Abbeden hand sad offuer sit bord
Abbeden lesde Kongen breff

435    

fornam, huad herrensked Rus hand bedreff
Hand giorde sig rede strax paa stand
oc følgede dct [sic] bud til Engeland
som Abbeden da til Kongen kom
hand fagnede hanne[m] vel, thi hand vor from

440    

Huad kand ieg der aff sige mere
hand lod hannem gantske vel tractere
Siden sagde hand Abbeden aff sin nød
Huorledis hans daatter vaar nær død
Hand bad met suck oc megen graad

445    

Abbeden skulde finde nogre gode raad
Den Dieffuel aff hans daatter at driffue
at hun finge bod, oc bleffue i liffue
Hand loffuede hanne[m] der faare mege[n] gaffue
som Abbeden selff, mest vilde haffue

450    

 

Abbeden sagde til Kongen saa
eders daatter skal komme for mig at staa
Da den Iomfru for her Abbed kom
fuld ilde gaff sig broder Russ der om
Da huercken giorde bulder eller blær

455    

hand laa fuld stille, oc tiede quær
Abbeden sagde hey, hør nu du
broder Rus, huor est du nu
Rus sagde, her Abbet ieg er her
ieg vilde i vaare mig icke saa ner

460    

Da begynde Rus at skrige
io dut, dis vær ieg maa nu vige
Abbeden sagde, ieg biuder dig
kom strax, oc stat her hoss mig
Bliff til en hest som du vaast førre

465    

du skalt ey skade folck eller dørre
Vindue, vegge, lofft eller mur
eller noget andet creatur
Broder Rus giorde som Abbeden bød
bleff til en hest som førre vaar rød

470    

Huor stille hand hoss Abbeden stod
da maatte mand see hand vaar ey god

Kongen loffuede den himmelske Gud
fortycte, at hand haffde brøt hans bud
Hand loffuede for sin Daatter oc sig

475    

at tiene Gud met hiertet euindelig
Huercken aad hand eller drack
Før hand gaff Abbeden megen tack
Bad hannem begere huad hand vilde haffue
ha[n]d vilde ha[n]ne[m] giffue baade gunst oc gaffue

480    

 

Da saa her Abbed vdi en vraa
en meget stor blyhaab huor hand laa
hand talede til Kongen sagde saa
alder naadigste Herre kand ieg faa
Aff dette bly, dette vil ieg høre

485    

Saa megit som Rus kand en tid føre
Paa ryggen offuer det salte Vand
til Klaaster vdi Saxen land
Herre det er nu min begere
oc siden begerer ieg intet mere

490    

Kongen sagde det skal saa ske
annamer det bly som i der see
Kand Rus det oc alsammen føre
da skal det eder alt sammen til høre
oc der met eders klaasters beste gøre

495    

 

Abbeden sagde til broder Rus
der ligger bly vdi det hus
Det skalt du strax til Klaaster føre
lad see du kant aff sted nu køre
Nu skynde dig oc ver ey seen

500    

kom snart oc sige mig suar igen
Broder Rus hand lod at lucten staa
tusinde skippund bly paa ryggen laa
Dem førde hand offuer met en fart
hand kom igen oc end fuld snart

505    

 

Som Kongen offuer maaltid sad
oc fick sig da met Abbeden mad
Broder Rus ind at dørren kom
til Abbeden gick oc spurde hannem om
Om hand skulde Slaattit til Klaaster føre

510    

hand vilde det gandske gerne gøre
Abbeden sagde til broder Rus
dette Slaat det er it kongeligt hus
Lad det her wbehindrit staa
du skalt vel andre sysle faa

515    

Ieg vil dig sige huad du skalt gøre
mig selff skalt du til Klaaster føre
Foruden skade foruden skam
biuder ieg dig at førre mig fram
Abbeden bød Kongen gode nat

520    

paa Ruses Ryg hand sette sig brat
Rus tog aff sted hand vaar ey seen
førde Abbeden til sit Klaaster igen
Som Abbeden vilde haffue Kircken tagt
Rus haffde da blyed paa Kircken lagt

525    

Oc spurde fremdelis huad skal ieg gøre
her Abbed lader mig det snarlige hørre
Huor skal ieg bygge, huor skal ieg bo
ieg venter mig aldrig mere ro
Abbeden suarede met alffuers tale

530    

ieg vil dig ey lenger forhale.
Icke langt her fra ieg siger dig dette
ligger et greseligt øde sted
Der skalt du bo til euig tid
oc aldrig mere komme hid

535    

Eller nogen sted i andre land
du skalt ey skade quinde eller mand
Du skalt ey skade fisk eller fæ
ey hus, ey marck, ey skou eller træ
Eller nogen anden verdsens creature

540    

men ligge der til domme dag oc lure.
Broder Rus giorde som Abbeden bad
hand gaff it skraal oc tog aff sted
Det gick hannem vd for vden gammen
beskerme oss Gud fra hannem Amen.

545    

 

Nu haffuer i hørt om broder Rus
paa hans Historie en ende
Beder inderligen Gud, so[m] er det euige liuss
Rus faar oss icke at kende
Huert menniske som salig bliffue vil

550    

tage sig fuld vel til vaare.
Faar Dieffuelsens fund oc listige spil
hand vil ret ingen spare.
Tro Guds ord baade først oc sist
den arme giff mad oc klede

555    

Da bliffuer du euig salig foruist
oc Iesus giffuer dig fryd oc glede.

Du Christne læsere acte nu vel
huor Dieffuelen driffuer sit falske spil
Men Christne menniske store oc smaa

560    

hand acter dennem til sig at faa
hand icke soffuer, aldrig dag eller nat
Hand løber om verden at gribe os brat
met al sin falske list oc lempe
Hand er fuld vnderlig en kempe

565    

hand skrider mod oss for vden suerd
Hand acter os fuld ond en ferd
Som i maa høre oc acte met skel
I denne bog huo der læse vil
Huor Dieffuelen sueg de Muncke saa ma[n]ge

570    

Ieg meen hand giorde dem fuld vel bange
De tackede Gud at de bleffue hannem quit
Thi hand forderffuit dem met stor flid
Haffde Gud dem ey sin naade giffuit
fordømde haffde de alle bleffuit

575    

Til helfuedis ild i euig brand
met broder Rus den fulle aand
Nu vil oss Gud sin naade giffue
den stund wi her i verden leffue
Om wi ville tro paa Iesum Christ

580    

at hand er al vaar salighed vist
Oc haffuer oss løst fra saadan nød
met sin pine oc bitter død
Hand købte oss alle meget dyre
Faar sit egit blod ey anden hyre

585    

Saa vil hand oss alle salige gøre
oc oss met sig til Hemmerige føre
Hans hellige Engle at bliffue lige
saa haffuer hand giort oss fattige rige
Alle vaare synder hand paa sig drog

590    

al Helffuedis mact hand neder slog
Hans død, hand haffuer den død forstørt
oc haffuer oss fra Dieffuelen ført
For vden al vor fortieniste løn
Det siger den hellig aand, al me[n]niskens køn

595    

Thi lader oss alle paa Christum kalde
at hand os aldrig lad fra sig flade [sic]
Men vil staa oss bi i al vaar nød
oc spise oss met liffsens brød
Som siel oc liff vederquege kan

600    

det siger ieg eder baade quinde oc mand
Iesus er allene al vaar salighed
vor frelser os alle, aff al vaar nød.
Oc ingen anden os frelse kunde
fra Gud Faders vrede i nogre lunde.

605    

Vden hans kieriste søns blod fin
haffuer oss allene løst, fra skyld oc pine.
Thi bør Iesu alleniste ære from
oc icke nogen Paffue eller Muncke i Rom
Thi de kunde ingen hielpe aff nød

610    

de gaa selff paa veyen, til den euigc [sic] død.
Vden de vender fuld snart om
oc til bage til Christum komme
Met al selskaff, naade aff Gud begere
som alle synder forlader och til giffuer herre

615    

Formedelst Iesum sin Søn allene
Dette vidnesbyrd giffuer ieg Iesu met den hellig Aand
for alle mørckhedsens mact baade quinde oc mand
Thi glæder wi Christne oss, vid Iesum
vaar frelsere allesammen

    

och priser och loffuer Gud Fader met den
Hellig Aand der faare euindelig Amen.

MDLV.

 

Mellom linje 27 og 28 er innskutt følgende linje i 1696-utgaven:
«Oc talet med hannem mange Ord»

 

Noen ordforklaringer

deden derfra
fuld meget, helt
grud grus
herrensked (herjensk(h)ed) ondskap (i yngre utg. står her «skalkhed»; se for øvrig Kalkar II s. 218 under «Herje»)
karm (lukket) vogn
kindhest ørefik
knippel (knøppel) piskeredskap
krenge flå
perlemente strid, ufred
quer (kvær) rolig, stille
rey larm, tummel, dans, spill, ferd
sned list, knep

 

Kilder (se for øvrig litteraturlisten):
Broder Russes Historie. Teksten til den eldste bevarte danske utgave (fra 1555) med bibliografi og innledning. Utgitt av Chr. Bruun. København 1868. Thieles Bogtrykkeri.
Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog. 1-6. De fire første bindene finnes i faksimile på nettet.

 

 

Om folkebøkene

Den evige jøde

De syv vise mestre

Till Uglespeil

Fortunatus

Melusina

Marcolfus

Kong Appolonius

Griseldis og En doktors datter

Keiser Octavian

Faust

Judas

Pilatus

Broder Rus